Man skulle måske tro, at piratkopiering var en dårlig forretning for filmselskaberne, men for danske Zentropa er det lige modsat. Det skriver Politiken.
I Tyskland har det danske filmselskab haft held med at true sig til betaling fra folk, som har hentet Lars von Triers film “Antichrist” ulovligt. Metoden er at kræve en engangsbetaling på 9.000 kr – hvis folk nægter at betale, truer Zentropa nemlig med at hive dem i retten for det femdobbelte.
Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Antichrist”.
Dette stunt har indtil videre indbragt over 5,5 mio. kroner, hvilket er mere, end hvad “Antichrist” har indbragt i biografen og på dvd-salg sammenlagt. Direktør Peter Aalbæk er ganske tilfreds med resultatet, som han ønsker også var muligt at opnå i Danmark.
”Det er et solidt plaster på såret. Vi har fået nogle af de penge hjem, vi har tabt, ved at filmen er blevet downloadet ulovligt. Det er rart at have at gøre med et samfund som det tyske, der tager det her seriøst. Hvor den, der bliver krænket, har mulighed for at gå efter den, der krænker. Det kan man jo ikke i Danmark,” udtaler Aalbæk.
Zentropa og andre filmselskaber har allerede indgivet ønsker om en lovændring, der skal gøre det lettere at jagte fildelingspirater i Danmark. På nuværende tidspunkt er det kun muligt, hvis man kan bevise, at den computer, som blev brugt til fildelingen, også blev brugt af en specifik person. I Tyskland skal man blot bevise, at computeren blev brugt til fildeling, hvorefter ejeren af computeren må vedhæfte for lovbruddet.
Kulturminister Per Stig Møller vil dog ikke gøre noget ved sagen eller udtale sig om den, før en arbejdsgruppe nedsat af kulturministeriet får udarbejdet deres forslag til en løsningsmodel. Forslaget forventes klar inden for kort tid.
Se også: De mest piratkopierede film i 2010.
#51 ducktorwho 13 år siden
Ja, jeg tager mig til hovedet. TV sæsoner kan fås for omkring 100 kroner og spillefilm kan fås for 60-100 kroner næsten året rundt. Lovlige downloads endnu billigere.
Der er bare ingen undskyldning for det længere, det er udelukkende fordi de ikke vil betale for deres underholdning at de stjæler den.
#52 frahm-2 13 år siden
det er nu stadig lidt dyrt, med mindre du taler Bluray. Jeg synes det er sindsygt så mange (og gode) film der kan fås for under 50 kr.
#53 Hr. Nielsen 13 år siden
Nej, det har du ret i hvis du kun kigger på mit ene indlæg i debatten. Men jeg har dog en rød tråd i mine kommentarer og pointer, så det jeg mener tidligere i debatten, mener jeg jo stadig. Du er dog lovlig undskyldt at du måske hverken husker eller har set at jeg skrev det, særligt da debatten har spredt sig over to tråde. Jeg nævnte noget om at hvis det skulle være lovligt/gratis at downloade film, så ville worst case scenario være, at vi så kun fik statsstøttet film og at dem gad 'vedkommende' sikkert ikke engang at hente (se der kunne man endda finde et spinkelt argument for at forsvare det)
Jeg afskriver den vel heller ikke, for så havde jeg jo ikke svaret dig og deltaget her? Men igen må jeg altså trække på smilebåndet over at du prøver at gøre ulovlig download af film til et politisk emne, fremfor bare at kalde en spade for en spade. Muligt du er en undtagelse, men jeg nægter at tro at størstedelen af dem der kommer med alle deres tåbelige bortforklaringer faktisk har en skid at have det i. Det drejer sig udelukkende om at de gør det fordi de kan og fordi de kan spare penge. Statsstøtte af kunst er en debat værd, men det er så ikke den snak vi har her. Hvem erklærer sig i øvrigt blindt enig med sidemanden? Og hvem er sidemanden til sidemanden osv. Fordi jeg ikke deler DIN mening, betyder det jo ikke at jeg ikke kan dele andres eller de min uden at det ikke er min egen vel og det samme kunne man jo med rette påstå så, om dem der forsvarer deres tyveri. Så kald ikke nogen for ynkelig, når du forsvarer noget så ynkeligt som det at stjæle film det er!
Det er jo også en holdning og respekt for den. Jeg personligt kan nu godt leve med at der kan være støtte til andet end det er lige behager min egen lille ø, modsat dig måske. Jeg har aldrig sat mine ben i Odense Teater (kunne nu godt finde på det), men lever fint med at det eventuelt får nogle kroner for at overleve. Så kan man altid veje for og imod, om vi hellere bruger pengene på andre ting osv. Men jeg finder det godt, at vi kan lave film, teater osv med støtte sine steder. Det mener du så ikke kan jeg høre. Men som sagt, intet er sort og hvidt som du gør det til, så statsstøtte er en politisk debat med mange lag. ‘AntiChrist’ kunne jeg nu også godt lide, men det bekræfter sikkert blot dine fordomme.
Små hjerner små fornøjelser......
Jeg har intet imod en latte, men foretrækker min kaffe sort tak! Men at du er en af dem der kaster latte argumentet ind, siger nok lidt om dine manglende gode argumenter tænker jeg.
Jeg synes du modsiger dig selv lidt. Mainstreamfilm er ifølge dig ikke kunst......Fair nok...Men mere smalle film, som kun få 'gider' se, er pr. automatik lortefilm (det kalder jeg dæleme at se tingene sort og hvidt og smalsporet)? Så kan du vel passende definere hvad kunst så er. Det ville jo også gøre det noget lettere at sluge dine 'argumenter', hvis du begrundede dem!
Måske du skulle hive hjernen ned fra hylden så, inden du først kritiserer andre for at generalisere med en generalisering (for du ved godt hvad 'generelt' betyder, right?).
Mener du seriøst at det er en basal menneskerettighed at du kan downloade film gratis? Vor herre bevares da siger jeg bare.
Så det var bare et tomt argument du brugte fordi det lød godt?
#54 nakalay 13 år siden
#55 Antlion 13 år siden
Det kommer vel an på filmen? Jeg indrømmer blankt, at jeg har downloadet obskure TV-rips af diverse film, da de ikke kunne skaffes på BD, DVD eller VHS. Desværre er det disse film, der mest af alle har brug for omsætning i form af BD, DVD eller VHS salg.
Ellers kan film, der stadigvæk er i produktion, korrekt fås til en overkommelig pris (om det er en billig discount eller en dyr Criterion udgivelse). De fysiske butikker kan dog ikke følge med netpriserne, men dette er på ingen måde et argument for piraternes ulovligheder.
Hvad med bøger? Folk piratkopierer vel også E-bøger i stigende grad nu til dags?
#56 filmz-Sichlau 13 år siden
Det omtalte indlæg (omkring at afskrive debatten) var sådan set ikke rettet imod dig, så ro på. Men at kalde en spade for en spade er nu engang den mest lade holding man kan have til en debat.
Og så syntes jeg du skal finde "ALLE" de steder i hele den her debat hvor jeg siger at det er godt at downloade og opfordrer folk til at gøre det, og hvor jeg siger at jeg downloader. Jeg forsvarer det ikke mere end jeg forsøger at skabe en debat. Desuden er det ikke tyveri, da du aldrig ville kunne blive dømt for tyveri ved at dele filer.
#57 Hr. Nielsen 13 år siden
Kan du så ikke lige starte med at påpege hvor jeg påstår du gør dette????
#58 frahm-2 13 år siden
#59 Hr. Nielsen 13 år siden
#60 Thomsen 13 år siden