De mest piratkopierede film i 2010

Det er desværre ikke alle, der ønsker at betale for biografbilletten og få filmoplevelsen på det helt store lærred, eller som med glæde betaler for at få en HD-oplevelse på Blu-ray.

Piratkopiering af film foregår stadig i stor udstrækning, og TorrentFreak har set på de 10 mest piratkopierede film i 2010.

Øverst på listen ligger “Avatar”, som er blevet downloadet ulovligt fra torrent-websites ikke mindre end 16.580.000 gange.

Dog ser det ikke ud til at have haft den store indvirken på filmens omsætning, der med 2,8 mia. dollars for længst har slået rekord – ligesom filmens Blu-ray-salg.

På de efterfølgende pladser over mest piratkopierede film i år finder man:


2. “Kick-Ass” (11.400.000 downloads)
3. “Inception” (9.720.000)
4. “Shutter Island” (9.490.000)
5. “Iron Man 2” (8.810.000)
6. “Clash of the Titans” (8.040.000)
7. “Green Zone” (7.730.000)
8. “Sherlock Holmes” (7.160.000)
9. “The Hurt Locker” (6.850.000)
10. “Salt” (6.700.000)

Se også: ”New Moon”-surprise-party kan koste 22-årig kvinde tre års fængsel.



Vis kommentarer (114)
Gravatar

#1 Crash 13 år siden

Er alligevel forbavset over at The Hurt Locker er så langt nede, i forhold til den var mere eller mindre "ukendt" for rigtig mange, da den vandt oscar.
Gravatar

#2 MathiasMoeller 13 år siden

Ja ... uhh, de burde skamme sig..
Gravatar

#3 Antlion 13 år siden

Gad vide hvor store tallene vil være, hvis de medregnede alt download, ikke blot torrent-downloads?

Om producenterne mister penge eller ej kan diskuteres, da det eviggyldige spørgsmål er, om disse folk vil have betalt for at se filmene, hvis de ikke kunne downloades.
Gravatar

#4 duuk74 13 år siden

Og vi siger tillykke til Avatar...
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#5 filmz-Sichlau 13 år siden

Der var en undersøgelse der viste at dem der piratkopierede mest musik også var dem der købte mest musik. Men om den holder, og i så fald også i denne sammenhæng ved jeg ikke.
Gravatar

#6 aeries 13 år siden

Nu skal jeg ikke opfordre til noget som helst, men med de priser biograffilm har herhjemme...

Og det er da også irriterende at vente på, at en film enten kommer i bio eller i butikker om flere måneder, når den måske allerede er tilgængelig i HD kvalitet på nettet (og formentligt også i Amerikanske butikker hvor der tit kommer en pæn sjat told og importmoms oven i).

Så, uden at jeg på nogen måde skal opfordre eller på anden måde tale for eller imod piratkopiering, så kan jeg sagtens forstå at folk gør det. I særdeleshed når filmene er tilgængelig på nettet men endnu ikke har nået de danske biografer og/eller butikker.

Og med det sagt, så synes jeg stadig er der er noget over at have original discs stående, ofte med extra materiale og anden guf man sikkert ikke får med på en kopi :-)
"Target that explosion and fire!", Hikaru Sulu, Star Trek VI: The Undiscovered Country
Gravatar

#7 filmz-Coney 13 år siden

#3 Der er ingen der siger at de der har downloadet filmene ikke også har set den i biografen inden da...
Gravatar

#8 Clint 13 år siden

#5 Jeg vil sige, at det holder rimelig godt mht. film også ;)

og så tror jeg ikke nogen mister en fløjtende fis ved at folk downloader.
Tror faktisk oftere at de tjener på det, da folk måske pludselig har fanget interessen for en tv-serie eller film, som de ellers ikke ville have set.

Gravatar

#9 Eraserhead 13 år siden

Der findes ikke bedre reklame end piratkopiering. Jeg har da selv brugt det, men det er til research. Bruger stadig alle de penge jeg kan på film. Forskellen er bare, at jeg ved hvad jeg køber i stedet for at tage for mange chancer. Hvis ikke det var fordi mine venner downloader, havde jeg ikke ejet halvdelen af de film jeg gør i dag. Og det er ikke lidt.
Enhver der sætter pris på film, sætter også pris på en god original med alt mulig ekstra godt på.
Gravatar

#10 MOVIE1000 13 år siden

#9 jeg synes nu at det er ligeså rart/sjovt at købe noget som jeg ikke ved hvad er fordi så bliver ejg overrasket om end den er god eller dårlig.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: