Fem film stikker ud i Filmz-brugernes liste over årets i særklasse bedste film.

Der blev hverken plads til “Once Upon a Time in Hollywood” eller “Toy Story 4” på ‘Årets film’-liste valgt af brugerne på Filmz.

I stedet er nedenstående Top 5 domineret af store blockbusters, men ikke øverst på listen. Her konkurrerer tre karakterdramaer om prisen som årets bedste film i 2019.

Læs også ‘Årtiets Filmz: Her er de bedste film fra 2010’erne‘.

5. Star Wars: The Rise of Skywalker

‘Skywalker Saga’ er nu afsluttet med “Episode IX”, der afrundede ikke bare den nye Disney-trilogi, men alle ni Star Wars-film med fokus på Skywalker-familien. Denne Star Wars-afslutning er særligt blevet rost hos den trofaste del af fanbasen, hvilket gør den til en naturlig del af denne liste.

4. Avengers: Endgame

Verdens største film nogensinde hører naturligvis hjemme på listen over årets store film. Denne fjerde “Avengers”-film blev også konklusionen på det MCU, som begyndte med “Iron Man” tilbage i 2008. I det nye år venter Phase 4 og en ny Marvel-begyndelse, der forhåbentlig kan leve op til årets store MCU-finale.

3. Green Book

Viggo Mortensen-filmen om racisme i USA løb med årets Oscar for næsen af Netflix-filmen “Roma”. Det gjorde den med en klassisk fortælling om medmenneskelighed på et roadtrip i selskab med to af verdens bedste skuespillere i form af netop Viggo Mortensen og Mahershala Ali.

2. The Irishman

2019 blev året, hvor Martin Scorsese gik i verbal krig mod Marvel. Her på listen har han vundet krigen med Netflix-filmen med de for evigt CGI-unge Hollywood-veteraner Robert De Niro og Al Pacino tilbage i en klassisk gangsterfilm om efterkrigstidens USA. Nu gælder det Oscar-showet.

1. Joker

Hvad skal vi dog med endnu en Joker? Sådan lød kritikken, da DC Films annoncerede denne solofilm med Joaquin Phoenix i titelrollen. Spørgsmålet blev besvaret med én af årets absolutte bedste film og en klar og fortjent førsteplads her på listen.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 SublimeKen 4 år siden

Jeg kunne bedre lide Joker dengang den var delt op i to film kaldet Taxi Driver og King of Comedy. At blande dem sammen og tilføre elementer fra en tegneserieskurk, føltes lidt uoriginalt og forudsigeligt. Det er en fin film, men den gør intet nyt med hele "ensom mental syg mand går langsomt amok på systemet" konceptettet.
Gravatar

#12 SublimeKen 4 år siden

Autocorrect på den her tlf er fucking mærkelig...*Konceptet

Skriv ny kommentar: