Her er årets topliste over de 10 bedste film, som Filmz-anmelderne har set i 2020.

2020 vil blive husket for de mange film, der blev udskudt. Vi fik aldrig set “Black Widow”, “No Time to Die” eller “Dune”. Det må blive til næste år.

Alligevel var der mange stærke film at huske tilbage på, som her er samlet i en top 10 med de to Netflix-film fra Russo-brødrenes AGBO – “Extraction” og “Mosul” – akkurat uden for det gode selskab.

Netflix har i stedet tre andre titler på toplisten, mens dansk film udmærker sig med hele to bidrag.

Førstepladsen er klassisk filmkunst af den fineste slags. Med Roger Deakins bag kameraet har Sam Mendes instrueret en episk krigsfilm bare i ét take (næsten). “1917” er en grum film, men med et lys i mørket – på den måde passer den måske godt til netop i år.

Her er årets 10 bedste film motiveret med et citat fra de respektive anmeldelser.

10. Eurovision

’En af de mindre sjove Will Ferrell-film – men alligevel en af hans bedre.'

9. The Trial of the Chicago 7

’Der er tale om Sorkin-snak af den fineste slags.'

8. En helt almindelig familie

’Handler om en helt almindelig familie, indtil far må indse, at han inderst inde er en hun. Det resulterer i en ualmindeligt god film.'

7. Retfærdighedens Ryttere

’Anders Thomas Jensens mest eftertænksomme film siden ‘Adams æbler’.'

6. Little Women

’Et snedigt påfund af Gerwig, der får den gamle historie til at virke helt moderne i vores tid med autofiktion, hvor alle mere eller mindre utilsløret skriver om sig selv.'

5. Saint Maud

’En psykotisk vanvidsgyser fra A24 – selskabet, der skræmte mig med ‘Midsommar’ og ‘The Lighthouse’.'

4. Jojo Rabbit

’Det er denne humanistiske tradition, som Waititi nu fortsætter i sin hidtil mest absurde film – fordi den er tæt på sand.'

3. The Lighthouse

’Lyser som et fyrtårn over de fleste andre, der laver horror.'

2. Uncut Gems

’Nu har Safdie-brødrene på foruroligende vis formået at øge intensiteten fra ‘Good Time’, og de har fået den hidtil bedste skuespilpræstation ud af Adam Sandler.'

1. 1917

’Den store film om Den store krig, som 1. verdenskrig blev kaldt, før man kendte til den anden.'



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Morten Vejlgaard Just 9 måneder siden

Også en anledning til herfra at sige tak for denne gang. Jeg er blevet tilbudt et nyt job med start i januar - derfor stopper jeg nu. Det har været sjovt at lave Filmz til jer.

I 2021 bliver det en række nye filmnørder, der kommer til at lave Filmz til jer på deres måde. Det glæder jeg mig til at følge fra sidelinjen. Godt nytår.
Gravatar

#2 Reborn Sith 9 måneder siden

Og i lige måde Morten. Angående dit nye job, kan jeg kun sige "May the force be with you"
It's all good man. Saul Goodman
Gravatar

#3 GoyleFromTheFitnessClub 9 måneder siden

Morten Vejlgaard Just (1) skrev:
Også en anledning til herfra at sige tak for denne gang. Jeg er blevet tilbudt et nyt job med start i januar - derfor stopper jeg nu. Det har været sjovt at lave Filmz til jer.

I 2021 bliver det en række nye filmnørder, der kommer til at lave Filmz til jer på deres måde. Det glæder jeg mig til at følge fra sidelinjen. Godt nytår.


Tak og i lige måde Morten, og tak for de mange gode film nyheder gennem årene. Held og lykke med dit nye arbejde.
We were somewhere around Barstow on the edge of the desert when the drugs began to take hold
Gravatar

#4 Gottschalck 9 måneder siden

Tillykke med det nye job, Morten, og jeg håber på et indbringende år for dig og familien. Jeg er selv lige blevet far for en uge siden, så holder mig mest af alt på sidelinjen her, men tak for de enkelte, opklarende diskussioner med både dig og med-brugere.
Gravatar

#5 Geekalot 9 måneder siden

Ja tillykke med det nye arbejde :)
Hvem er det der kommer til at overtage tjansen her på filmz fremover ?
Gravatar

#6 Morten Vejlgaard Just 9 måneder siden

#2 #3 #4 Tak :) #5 Der bliver ansat forskellige nye skribenter - det falder på plads i begyndelsen af 2021. Skal nok blive godt :)
Gravatar

#7 Oszar_The_Brick 9 måneder siden

Morten Vejlgaard Just (1) skrev:
Også en anledning til herfra at sige tak for denne gang. Jeg er blevet tilbudt et nyt job med start i januar - derfor stopper jeg nu. Det har været sjovt at lave Filmz til jer.

I 2021 bliver det en række nye filmnørder, der kommer til at lave Filmz til jer på deres måde. Det glæder jeg mig til at følge fra sidelinjen. Godt nytår.


Mange tak for de gode nyheder.
Gravatar

#8 CaGoDa 9 måneder siden

Soul fik jo top karakter hos jer så jeg undre mig over hvorfor den ikke er på og tak for alt Morten og held og lykke med dit nye arbejde.

Skriv ny kommentar: