Filmz udpeger de bedste film fra hele årtiet med den ultimative top 10-liste.

Snart er 2019 forbi. Og dermed også 2010’erne, som har budt på den ene store filmoplevelse efter den anden.

Disney har med Marvel Studios, Lucasfilm og Pixar domineret 2010’erne, som også vil blive husket for gennembruddet for streaming med Netflix som den toneangivende spiller i hjemmebiografen.

Markante instruktører som David Fincher, Coen-brødrene, Christopher Nolan, Kathryn Bigelow, Russo-brødrene, Quentin Tarantino og Denis Villeneuve samt producenter som Kathleen Kennedy, Kevin Feige, Jason Blum og mange flere har alle medvirket til at tegne 2010’erne.

Filmz har set tilbage på årtiet og peger på den bedste film fra hvert år i årtiet, der gik.

Her er de 10 bedste film fra årtiet – én film per år.

2010. The Social Network

Det er David Finchers bedste film med makkerparret Trent Reznor og Atticus Ross’ bedste lydspor. Filmen om Facebook er også filmen, der definerede 2010’erne. Fincher og ikke mindst Aaron Sorkins manuskript fangede ikke blot mulighederne i det sociale medie, men også det faktum, at Facebook ville komme til at ændre hele verden. 2020’erne bør blive årtiet for en “The Social Network 2”, der passende kan behandle bagsiden af Mark Zuckerbergs digitale imperium.

Boblere: “Fantastic Mr. Fox”, “Where the Wild Things Are”.

2011. Drive

Danske Nicolas Winding Refn var dette års mest cool instruktør til tonerne af Cliff Martinez’ soundtrack, som stadig bliver spillet til fester her flere år efter. Med Ryan Gosling bag rattet fandt Winding Refn endelig ud af at balancere sin formfuldendte æstetik med en historie om menneskets natur skrevet af Hossein Amini.

Boblere: “Winter’s Bone”, “True Grit”, “Oslo, 31. august”.

2012. Holy Motors

Måske årtiets svageste filmår. Én film markerede sig dog som noget særligt – som én af årtiets absolut bedste film, der udspiller sig en nat i Paris på tur med Monsieur Oscar. En helt særlig tur, som stop efter stop skifter karakter i takt med, at Denis Lavant i hovedrollen skifter karakter. Det er drama, fantasy og ganske enkelt den største filmmagi.

Boblere: “Take Shelter”, “The Artist”.

2013. Gravity

Alfonso Cuarón gjorde 3D voksen og relevant med denne tur i rummet. Nu var den tredje dimension ikke længere blot en “Avatar”-gimmick, men en rummelig nyskabelse – i biografens rum var man ude i rummet. Sandra Bullocks ensomme rumvandring blev også begyndelsen på en ny storhedstid for ægte sci-fi, der kom til at præge årtiet.

Boblere: “Zero Dark Thirty”, “Beasts of the Southern Wild”, “Prisoners”.

2014. Force Majeure

Til næste år er der premiere på “Downhill” – et amerikansk remake af denne svenske kraftpræstation fra Ruben Östlund, der siden skulle blive populær med “The Square”. Inden da lavede han sin bedste film – vel sagtens årtiets bedste fra Europa – der indkapslede alt det, som den moderne mand tumler med. Frostkold satire af den grummeste slags.

Boblere: “Inside Llewyn Davis”, “Anchorman 2”, “Interstellar”.

2015. Inside Out

Efter at have domineret den animerede del af filmbranchen igennem 20 år så toppede Pixar midt i årtiet med “Inderst inde”, der er lige så simpel, som den er genial. Fem forskellige følelser fik liv inde i pigen Riley sammen med et opgør med den obligatoriske animationsskurk. Der er intet ondt i Pixars bedste, men derimod forskellige følelser, som alle skal have plads – også de triste, der slår hårdt i den sidste scene med Bing Bong.

Boblere: “Mad Max: Fury Road”, “Sicario”.

2016. The Revenant

Alejandro González Iñárritu er manden, der var frontfigur for Mexico som årtiets største leverandør af stjerne-instruktører. Iñárritus bedste film er også Leonardo DiCaprios bedste præstation i en rendyrket tur i vildmarken perfekt fotograferet af Emmanuel ‘Chivo’ Lubezki – årtiets vigtigste filmfotograf.

Boblere: “Spotlight”, “Carol”, “Room”, “Hell or High Water”.

2017. Dunkirk

Pladsen kunne lige så godt være sunget og danset i retning af “La La Land”, men Christopher Nolans bedste film fortjener den mindst lige så meget. Nolan beviser igen, at originale film kan sælge biografbilletter i hele verden med denne minimalistiske krigsfilm nærmest uden dialog, men derimod i mængder af intens spænding, mens tiden tikker nervepirrende af sted.

Boblere: “Manchester by the Sea”, “La La Land”, “Get Out”, “Logan”.

2018. Spider-Man: Into the Spider-Verse

Sony Animation satte en afgørende ny retning for den tegnede film, som i over to årtier har været domineret af Pixars runde streg. Der var tale om et kunstnerisk nybrud, som radikalt ændrede, hvordan en animeret film kunne se ud. Den bedste film med en Marvel-karakter kommer ikke fra Marvel Studios.

Boblere: “Avengers: Infinity War”, “Roma”, “Phantom Thread”, “Deadpool 2”.

2019. Avengers: Endgame

Da årtiet begyndte, var “Harry Potter”-franchisen den store filmserie. 10 år senere er alt ændret. Marvel Studios har forandret filmindustrien med deres Marvel Cinematic Universe, der insisterer på sammenhæng og at tale op til fans. Den store MCU-sammenhæng kulminerede i år med en episk konklusion på et filmunivers, som definerede 2010’erne.

Boblere: “Parasite”, “Joker”, “Us”.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 SublimeKen 4 år siden

Min liste. Kan ærlig talt ikke nøjes med en enkelt film de fleste år.

2010 - Inception/Black Swan/The Social Network

2011 - Drive/Tree of Life

2012 - Django Unchained/The Master/End of Watch

2013 - The Wolf of Wall Street/The Great Beauty

2014 - Gone Girl/Interstellar/Captain America: Winter Soldier/Edge of Tomorrow/Nightcrawler/Dawn of the Planet of the Apes/Fury/The Raid 2

2015 - Mad Max: Fury Road/Sicario/Slow West/The Lobster

2016 - Manchester by the Sea/Arrival/Captain America: Civil War/Hunt for the Wilderpeople/Hacksaw Ridge

2017 - Dunkirk/Logan/Blade Runner 2049/Thor: Ragnarok/A Ghost Story

2018 - Avengers: Infinity War/Burning/Isle of Dogs/Mandy/Suspiria

2019 - The Irishman/Marriage Story/Midsommar

Synes faktisk ikke i år har været speciel god. Var til dels skuffet over Avengers Endgame og selvom alle snakker om hvor fantastisk Joker var, ser jeg ikke andet end en middelmådig og forudsigelig film i sig selv, dog med den bedste skuespilspræstation i år fra Joaquin Phoenix. Kan godt lide Once Upon a time in Hollywood, men må indrømme at jeg dog blev lidt skuffet over den. Har endnu ikke set Parasite eller The Lighthouse.
Gravatar

#2 Kaversmed 4 år siden

Jeg har valgt ikke at begrænse mig til én film pr år, men i stedet hvilke ti film i det sidste årti, jeg fandt bedst.

1. Interstellar
2. Whiplash
3. Shutter Island
4. The Dark Knight Rises
5. Hereditary
6. Room
7. Arrival
8. Blade Runner 2049
9. Inception
10. Toy Story 3

Honorable mentions:
- Joker
- The Revenant
- Life of Pi
- Dawn of the Planet of the Apes
- Get Out
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#3 nathue 4 år siden

Wow.. sikken en mangfoldig liste! Kan der ikke klemmes en Hollywoodfilm eller to mere ind? Altså vi snakker jo DEN ULTIMATIVE Top 10 liste..
Gravatar

#4 Spikedragon 4 år siden

2010 Toy Story 3
2011 Dirch
2012 REC 3 Genesis
2013 Frost
2014 Alien Abduction
2015 西游记之大圣归来
2016 Pandemic
2017 My Little Pony the Movie
2018 Insidious The Last Key
2019 哪吒之魔童降世
Gravatar

#5 KasperBS 4 år siden

Det er jo meget store film.

Der er også mange små film. Indiefilm tror jeg de kaldes.
Jeg kan forslå denne mørke komedie med Jesse Eisenberg ''The Art Of Selfdefense''.
Tror ikke der er mange der har fået den set, men er en klar anbefaling. Og den kan lejes på Google Film:

https://m.youtube.com/watch?v=7Bms6Hba-3A
Gravatar

#6 Morten Vejlgaard Just 4 år siden

Efter opfordring: Nu tilføjet boblere i hvert år.
Gravatar

#7 gladiator 4 år siden

Forstår stadig ikke Spiderman: Into The Spider-verse er så rost.. Synes den var lidt... Naaah. Glimrende underholdning..

2010: The Town
2011: The Lincoln Lawyer
2012: Skyfall/The Dark Knight Rises
2013: 12 Years A Slave/About Time/Captain Phillips
2014: Kvinden Der Forsvandt/Whiplash/American Sniper
2015: Spotlight/The Revenant
2016: Hacksaw Ridge/Star Wars: Roque One
2017: Coco/Wind River/It
2018: A Quiet Place/A Star Is Born/Green Book
2019: Rise of Skywalker/Joker/End Game (mangler stadig at se Irishman og Once upon...suk)

Skriv ny kommentar: