Seneste Anmeldelser

99 Homes






Fattigrøvens “Wall Street” Titlen refererer ikke til alle hjem. I “99 Homes” er lejeboliger ikke et hjem, men en tragedie. Dér, hvor taberne bor. Et amerikansk drømmehjem er derimod et parcelhus, du selv ejer. Med en græsplæne, garage og et haglgevær til at forsvare det med. Det er dén amerikanske ejerboligdrøm, der vendes til mareridt […]

I skyggen af kvinder






I skyggen af fransk nybølge Titlen gør det klart; dette er en film lavet af mænd, for mænd og først i tredje række om kvinder. Man kan overveje, om titlen er en anklage imod de dominerende kvinder, der tiltager sig mere plads og opmærksomhed både i vores samfund og i vores kærlighedsliv, eller om det […]

SPECTRE






Det bliver i Bond-familien Hvis “Skyfall” var Bond Begins, en kølig og klinisk genstart af 007-universet, så er “SPECTRE” en Bond-film med store bogstaver. Den hilser på groft sagt hele bagkataloget af øvrige 23. film i serien. Så det næsten bliver kitsch i forsøget på at samle fangearmene fra Daniel Craigs tidligere tre skurke – […]

Kvinden i guld






En gulddame i 1D Det er mange år siden. Det mest omfattende folkemord i menneskehedens historie. Men mindet om Holocaust lever fortsat. Et grumt minde om, hvad mennesker er i stand til at gøre ved hinanden. “Kvinden i guld” vender imidlertid blikket væk fra de dræbte og retter fokus mod eftertidens behandling af de overlevne. […]

El Club






Fire præster og en nonne sidder i et hus Det lyder næsten som begyndelsen på en vittighed: En nonne og fire katolske præster sidder i et hus. Hvis det da ikke var, fordi en femte præst ankommer, bliver afsløret som pædofil og skyder sig selv. Der er ikke meget at grine af i Pablo Larrains […]

He Named Me Malala






Alt det gode serveret forkert De flestes liv byder på op- og nedture stukket ind i al gennemsnitligheden. I tilfældet Malala Yousafzai er modsætningerne nærmest ekstreme. Nobelprisvindende menneskerettighedsforkæmper, der har seriøse samtaler med Barack Obama og Jon Stewart, men samtidig genert, fnisende teenager med dumme småbrødre og dummere matematikopgaver. Nogle ret voldsomme udsving som Malala […]

Sicario






Når stregen flyttes Det her er Denis Villeneuves bedste film. Den begynder nærmest som en slags fortsættelse af den næstbedste, “Prisoners”. Mørke hemmeligheder gemmer sig i væggene og under jorden. Bum! Eksplosion. Narkokrigen om det attraktive amerikanske misbrugsmarked er en umulig kamp for Emily Blunts pæne FBI-agent, der handler inden for stregerne. Stregen må overskrides, […]

Janis: Little Girl Blue






Skræmmende genkendelig tragedie 1960’erne gjorde bare et eller andet helt rigtigt. Set i bakspejlet virker det, som om de sidste 50 år har været én lang ulykkelig forelskelse i kærlighedssommerens årti. Om man græder over, at man var med, og det er slut nu, eller at man aldrig var med, og det er slut nu, […]

Slow West






De red langsomt vestpå Titlen siger det meste. “Slow West”. Det er en langsom westerntur vestpå i 1870. Men også et lovende møde med den irske instruktørdebutant John Maclean. Han hjælpes godt på vej af med-irske Michael Fassbender, der med et stykke tobak i kæften altid er parat til at ose livsvisdom ud over hovedrollens […]

Elaine Strich: Shoot me






En hæs og hidsig svanesang En indrømmelse: Broadway-musicals siger mig absolut ingenting. Jeg har aldrig set en hel en af slagsen, hverken live eller på tv, men jeg er da stødt på fragmenter hist og pist. Kender et par af sangene, det er klart. Men jeg forstår ikke fascinationen. Det er kvalm, oppustet, forloren underholdning. […]

Skyerne over Sils Maria






Ledningerne i lommen Rita Hayworths mest berømte rolle var nok Gilda i filmen af samme navn. Denne hyperseksualiserede femme fatale blev uundgåeligt hendes offentlige identitet, men hun følte sig aldrig tilpas med det. Hun skal have sagt, at ”mænd forelsker sig i Gilda, men de vågner i sengen ved siden af mig.” Skuespiller og rolle […]

Black Mass






Johnny Depp forklædt som gangster Når jeg ser Johnny Depp i “Pirates of the Caribbean” eller som den beslægtede indianer i “The Lone Ranger”, så tænker jeg altid: ”Se, Johnny Depp er udklædt.” Det er forklædninger. Han ér ikke rollen. Den balance er anderledes i “Black Mass”. Her ér Johnny Depp Boston-gangsteren James ‘Whitey’ Bulger. […]