Kan levende dinoer på film stadig begejstre på film nu 22 år efter premieren på Steven Spielbergs “Jurassic Park”? Ikke hvis man spørger de danske anmeldere, der mangler den gamle magi i “Jurassic World”.

Se også: Video: Steven Spielberg fortæller om visionen bag “Jurassic World”

”Det spielbergske touch er der intet af, og ‘Jurassic World’ rummer ingen uforglemmelige scener i stil med velociraptorerne på børnejagt i køkkenet fra etteren,” skriver Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet, der giver to stjerner.

Katrine Hornstrup Yde fra Politiken er heller ikke begejstret med sine to stjerner: ”Der er retrohilsner til Spielbergs oprindelige film, men uden samme charme. Og så ligner helten, Owen Grady, spillet af den karismatiske gigastjerne Chris Pratt, en actionfigur så udspændt muskuløs i sin blå skjorte under safarivesten, at man næsten kan se ham dumpe ud af et Happy Meal.”

Filmz’ egen Lasse Martin Jørgensen mangler også lidt af den gamle magi med sine tre stjerner: ”Kan de nye muligheder genskabe de samme følelser, som Spielberg vakte dengang? Ikke helt, hvis du spørger mig. Den store fantasi har slået automatpiloten til,” skriver Jørgensen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (44)
Gravatar

#21 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#18 Jeg tager ordvalget til efterretning. Vigtigt med nuancerne, helt sikkert. De store mediers anmeldervurdering har primært været negativ, det er det, der er historien her.
Gravatar

#22 Lord Beef Jerky 9 år siden

#21 hvad snakker du om? Jeg har lige givet dig gennemsnittet på de 5 store dagblade, og også her var den over middel.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#23 Business Monkey 9 år siden

Sorry. Jeg ser nogle mangler i mit indlæg, men nåede ikke at ændre dem, så "reposter" lige med den rettede version, hvis det er ok.

Jeg er ked af at sige det (også fordi jeg personligt ikke kan fordrage JW) men "under middel" er ikke at "dumpe", hvis vi skal holde os til skolesammenligningen.

Desuden kan man vel meget godt argumentere for, at fordelingen netop kommer til at ligge omkring "middel", og ikke decideret under, hvis vi skal holde os til de danske, kvantitative vurderinger i de "store" filmmedier.

Når det er så tydeligt at fordelingen er sådan, så kunne vinklingen måske hente hjælp fra udenlandske medier og se, hvad de siger der, men generelt får jeg også der det indtryk, at vurderingen ligger omkring "middel".

Til gengæld synes jeg de specifikke argumenter for hhv. lave eller høje vurderinger er interessante at se på. Jeg læser mange anmeldelser (som eksempelvist Per Juul Carlsens) for at give positive vurderinger ud fra lave forventninger eller krav til filmen, hvor de negative anmeldere (Katrine Hornstrup Yde) fokuserer på det de ser som dårligt og påpeger meget mere mængden og størrelsen af fejl end de ting som de synes virker i filmen.

Pt. er jeg personligt meget interesseret i at vide, hvad Christian Mongaard mener om den, og hvad de sidste store dagblade mener.

Det bliver så yderligere interessant at se, hvor mange kommer til at huske den her film om et par år, og især nu, hvor den har sørget for den største indtjeningsweekend nogensinde, så hvor mange, der reelt vil gå ind og se de unægteligt mange efterfølgere, der vil komme...
Gravatar

#24 Geekalot 9 år siden

Læste lige nu st Pratt har skrevet under på en femte film af Jurrasic park, er vel ok nu den har klaret sig så godt. Håber dog ikke det vil få betydning for nogle Guardian of the galaksy film.
Gravatar

#25 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#22 Der er naturligvis flere måder at opgøre på, men jeg vil gerne fremlægge et par stykker af dem:

Hvis vi tager dine Big 5-dagblade:

Pol: 2
EB: 2
BT: 5
Berlingske: 5
JP: 2

Snittet bliver 2+2+5+5+2 = 16/5 = 3,2. På en skala, hvor middelværdien er 3,5 (1 er lavest og 6 højest), så er det under middel. Flertallet er også under middel.

Det er dog lidt snævert, så lad os inkludere nogle flere. Jeg plejer selv at tage afsæt i medlemmerne af Danske Filmkritikere. Her er dem, jeg har fundet:

Pol: 2
EB: 2
BT: 5
Berlingske: 5
JP: 2
Filmland: 4
Metro: 4
Filmz: 3
CinemaZone: 3
Ekko: 3
Soundvenue: 4

Det giver et snit på 3,4, der igen er under middelværdien, og igen et flertal, der er negative i deres vurdering.

Men jeg medgiver, som jeg også skrev i #21, at 'dumpet' nok er for hård en stramning, så det tager vi med os til næste gang, vi skriver denne type nyhed. Men at den skulle være 'løgnagtig', er vist også en stramning.

Det, det i hvert fald siger noget om, er, at anmelderes vurdering er ingen sandhed, men beskrivelser af personlige filmoplevelser. Filmselskaberne kan altid finde fire stjerner til sin plakat, hvis de leder længe nok. Så er det op til hver enkel at finde den eller de anmelder(e), som bedst repræsenterer deres smag.
Gravatar

#26 Lord Beef Jerky 9 år siden

Ah, troede den havde fået 3 af politikken. Til din del 2 skal du tilsætter Cinemaonline, hvis du har CinemaZone, da de har flere hits på årsbasis, og de giver 5. Og selvom du regner med 1-6, er 3 stadig middelkarakteren, hvor alt over regnes for over middel (jeg har desuden oplevet flere af de store give karakteren 0 blot for at understrege en pointe). Ligegyldig hvad er denne artikel som sagt virkelighedsfjern, da den kun nævner de negative anmeldelser og påtvinger en dumpekarakter på baggrund af disse. Formuleringen er ikke korrekt, og kun at vise anmeldelser der trækker gennemsnittet under 3, når gennemsnittet i alle tilfælde faktisk er over 3, gør at denne artikel får dumpekarakter. Den er ligeså åndssvagt bygget op, som når politikerne går i gang med deres talkrige under valgkampen.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#27 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#26 Det er kun en sjælden gimmick fra de to kulørte - EB og BT - der én gang om året skal slå sig op på nul. Den generelle standard er, at man begynder på 1 med en middelværdi på 3,5. Derfor man kun ser 4-6 på plakaterne, da de anses som de positive vurderinger kontra de negative på 1-3. Det samme gælder på IMDb, hvor middelværdien er 5,5, eller den amerikanske, hvor den er 2,5 - alt på 1 eller 2 regnes for en rådden tomat på Rottentomatoes og tilsvarende er 3 og 4 en frisk en af slagsen.

CinemaZone er i modsætning til Cinemaonline medlem af Danske Filmkritikere (og så leverer de til Politikens lokalaviser, hvilket giver dem en ret stor andel af IRL-hits).
Gravatar

#28 Lord Beef Jerky 9 år siden

Men Cinemaonline har stadig flere hits, og har da også leveret anmeldelser til en del ugeblade igennem tiderne.

Jeg er med på din logik omkring middelkarakter, men jeg har aldrig mødt en anmelder, der har sagt "den får 4/6 - altså middel". Middel er ALTID blevet kaldt 3/6. No matter - den diskussion er off topic, og jeg ville egentlig bare gerne påpege at denne artikel ikke giver et retvisende billede af virkeligheden. Hvis du ikke vil erkende dette, er du enten stædig eller uintelligent. FAKTUM!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#29 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#28 Du har helt ret: 4 er over middel, men 3 er også under. Sådan bliver det nødt til at være, når vi udregner gennemsnit. Så kan man naturligvis splitte skalaen op - som jeg tror, mange gør - og sige 1-2 er bund, 3-4 er middel og 5-6 er top. Men matematisk set så er 3,5 middelværdien, som vi må regne efter, når vi bruger gennemsnit, som du gerne ville.

Jeg vil give dig ret i, at stramningen var for markant. Det er erkendt for længe siden, og det tager vi med os til fremtidige nyheder i det her format. Men at et flertal/gennemsnit af de store danske filmmediers anmeldere har haft en negativ oplevelse med "Jurassic World" vil jeg gerne have lov at fastholde med henvisning til #25. Om det er stædigt eller uintelligent, vil jeg lade dig og andre vurdere.
Gravatar

#30 Geekalot 9 år siden

Kan vi blive enige om i er unenige ? i er begge 2 inde på sådan et lidt gråt område med de tal de hehe :)

Skriv ny kommentar: