Efter en regulær slagtning af “Tarok” – ikke hesten, men filmen – så ville de fleste nok tro, at filmens instruktør ville være lidt ærgerlig over modtagelsen.

Hovedparten af landets betydende filmmedier har givet filmen maks to stjerner, mens enkelte har svinget sig op på tre. Filmz’ egen Andreas Holck Høeg-Petersen gav filmen to stjerner under overskriften “Helt til hest”.

Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Tarok”.

Men filmens instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis udbryder om modtagelsen: “Er det ikke skønt! Det er så fedt” og tilføjer, at filmen skam bl.a. har fået fine anmeldelser i Kristeligt Dagblad og Nordjyske Stiftstidende.

Der er altid nogen, der elsker at hade. Sådan er det bare, og det tager jeg ikke så tungt,” siger Bjarup Riis om alle de andre filmmediers nedslagtning af filmen.

Hun har tilsyneladende ikke fået et føl over den hårde modtagelse, men fortæller beredvilligt, at hun arbejder videre frem mod næste projekt, der bliver en film om Karen Blixen.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 frasofaen 11 år siden

"Der er altid nogen, der elsker at hade. Sådan er det bare, og det tager jeg ikke så tungt," siger Bjarup Riis om alle de andre filmmediers nedslagtning af filmen.

Hmm jeg synes nu ikke at Bjarup Riis plejer at gå af vejen for en god lang debat, tilgengæld lyder det som noget Grasten har sagt en million gange før...
Kan godt forstå de ikke kan slagte deres egen film, men den der med at der altid er nogen ,der elsker at hade, den er simpelthen for tyndslidt.
Skal der modargumenteres kan der sagtens hives langt bedre skyts frem, og da specielt fra Bjarup Riis.
Fra Sofaen på iTunes|frasofaen.blogspot.dk ... Fy for pokker en gang product placement!
Gravatar

#2 X&O 11 år siden

Det lyder som et politikersvar "Der er altid nogen, der elsker at hade. Sådan er det bare..." Alt hvad man kan sige imod det, vil hun jo bare kunne vende imod en selv.
Gravatar

#3 the_paki_don 11 år siden

Wow...

Hvis det var gældende for de anmeldere, der har anmeldt Tarok, at de konsekvent gav 2 eller maksimum 3 stjerner til alle film, så ville den udtalelse give mening.

Hvis hun siger det i kontekst fra hendes tidligere film "Hvidstengruppen", som også fik tæv, men ikke nær så mange, så giver det følelsesmæssigt mere mening, men argumentationen holder ikke.

Filmanmeldere vil i langt de fleste tilfælde hylde en god film. Lige meget hvem der står bag kameraet. Desværre, lille dame. Den skal du længere ud på landet med...
Gravatar

#4 JesperW.Lindberg 11 år siden

Fornægtelsen ... Den klassisk forsvarsmekanisme, her pakket ind i dens facade af uægte smil og glæde! Vær nu lidt real Anne-Grethe!
Gravatar

#5 Giraffen 11 år siden

Jeg prøver normalt at være så åben og forstående overfor andre mennesker som muligt, men Anne Grethe Bjarup Riis går mig virkelig på nerverne af en eller anden grund. Når hun taler er det ligesom negle på en tavle; Det løber mig koldt ned af ryggen.
Gravatar

#6 X&O 11 år siden

JesperW.Lindberg (4) skrev:
Fornægtelsen ... Den klassisk forsvarsmekanisme, her pakket ind i dens facade af uægte smil og glæde! Vær nu lidt real Anne-Grethe!


Og hun er endda skuespiller.

Fair nok at man laver en film som anmelderne ikke kan lide, hvis publikum alligevel går ind og ser den. Der er jo ikke nogen der forsøger at lave en dårlig film. Men hun burde holde sin kæft og vente til biografgængerne har talt. Hvis folk strømmer ind og ser den, kan hun jo være fløjtende ligeglad med anmelderne, og hvis de ikke gør det, kommer hun - om muligt - til at fremstå endnu dummere.

Regel nummer et, lad være med at udtale dig om din films succes.
Gravatar

#7 Dragon_Claw 11 år siden

? (5) skrev:
Jeg prøver normalt at være så åben og forstående overfor andre mennesker som muligt, men Anne Grethe Bjarup Riis går mig virkelig på nerverne af en eller anden grund. Når hun taler er det ligesom negle på en tavle; Det løber mig koldt ned af ryggen.


CHECK YOUR PRIVILEGE!!!

Jeg driller bare. Hun er virkelig bare et usympatisk mennesker der ser (mandlige) fjendebilleder overalt... Det er også grunden til, at jeg har ikke har lyst til at støtte hendes film med en billet.
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#8 gi-jones 11 år siden

Tjae, hun og Grasten griner sikkert hele vejen ned til banken.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#9 Pécuchet 11 år siden

[...] hun arbejder videre frem mod næste projekt, der bliver en film om Karen Blixen.


Stop nu.
Der burde have været Roser.
Gravatar

#10 jessup 11 år siden

Replik fra Blixen filmen: nu skal jeg lære de afrikanersnuder en ting eller to.
This is just until June

Skriv ny kommentar: