“Avatar” fortsatte over weekenden sin sejrsgang verden over, og de første indikationer på, at den har en reel chance for at gøre det tilsyneladende umulige og vippe “Titanic” af førstepladsen over verdens mest omsættende film er begyndt at vise sig.
I dens fjerde weekend satte “Avatar” sig atter solidt på 1. pladsen på boxoffice-listen og omsatte i USA for 48,5 mio. dollars – hvilket er betydeligt mere, end hvad “Titanic” hev i land i dens fjerde weekend (28,7 mio. dollars).
Samtidig er “Avatar” urokkelig i resten af verden, hvor den i løbet af weekenden omsatte for 143 mio. dollars.
Dens samlede omsætning på verdensplan er nu på 1,335 mia. dollars, og hvis “Avatar” fortsætter med at skovle næsten 200 mio. dollars ind om ugen, skal der ikke mange uger til, før den indhenter “Titanic”s 1,843 mia. dollars.
Se også: ”Avatar” indtager 2. pladsen over mest omsættende film nogensinde.
#31 BN 14 år siden
Jeg giver den 6/6, ud fra den betragtning, at den ikke havde nogen mislyde. Når jeg ikke har nogen som helst forbehold overfor en film, hverken på det ene eller det andet område, giver jeg altid topkarakter. (Det gør jeg så også i enkelte tilfælde, hvor en film indeholder enkelte skævheder eller irritationsmomenter, men hvor helheden er så aldeles fremragende, at jeg sagtens kan leve med de der småting.)
Det gør dog ikke 'Avatar' til en Top 10-film for mig. Og her er forklaringen ikke bare pladsmangel, men også det faktum, at der er en lang række film, jeg bedre/lidt bedre/meget bedre kan lide, såsom visse andre James Cameron-film, herunder en med en østrigsk-amerikansk, solbrille-glad robot.
#32 Collateral 14 år siden
#33 BN 14 år siden
Du misforstår mig. Min pointe er ikke, at alle disse film - herunder 'Pans Labyrint' - er effekt-drevne, men bare at de alle indeholder flotte effekter og flotte billeder. Men jeg fandt ikke historien i dem interessant nok. A@babo var i #13 inde på, at mange undskylder historien i 'Avatar' pga. "universet og effekterne". ... I min kommentar forklarede jeg, at JEG ikke hører til den kategori, for så skulle jeg jo - som følge af min kun ringe interesse i historien i f.eks. 'Pans Labyrint' - have både rost og anskaffet mig både den og de andre film, fordi de jo vitterligt indeholder flotte billeder og flotte, overbevisende effekter.
(Ingen tvivl om, at 'Pans Labyrint' vægter sin historie tungere end det visuelle og effektmæssige. Men historiens pointe/slutning sagde mig ikke noget og ødelagde derfor helhedsoplevelsen for mig.)
#34 filmz-ab 14 år siden
Jamen jeg er da fuldstændig enig. Det er vel kun naturligt at smagen (og sig selv?) ændrer sig med tiden. Min filmsmag har da også ændret sig markant, jo flere film man kører over disken. Og man bliver selvfølgelig mest "mæt" af en film, hvor det hele går op i en højere enhed. Jeg behøver dog ikke altid mættes af fantastisk skuespil og historie. En film som Die Hard hører altså stadig blandt top favoritterne, selvom det "kun" er en actionfilm, så har årene vist, at netop den (mfl) holder, også jo ældre man bliver :-)
Takker for indlægget til Moon. Den er hermed bestilt fra axelmusic, og jeg glæder mig mega meget. Har haft godt øje til den, men den kom aldrig op i biffen.
#31
oki - men kan jo heller ikke have alle film på top 10 listen :-)
#32
Pans Labyrint fandt jeg overdådig fantastisk.
#35 filmz-Bruce 14 år siden
#36 mr gaijin 14 år siden
Ja, det er det rene socialrealisme. Cinema verite fra ende til anden. Kæmpefrøernes pinsler under træerne skildres så realistisk, at jeg måtte fælde en tåre. Jeg fik lyst til at starte en NGO for beskyttelsen af mænd-med-øjne-på-hændernes vilkår. Sikke en stakkel. For slet ikke at tale om faunen, feerne og den levende rodfrugt, der suger ungpigeblod. Onde rygter taler om, at det er CGI og andre effekter. Det er jo bare fordi, at de ikke har et hak forstand på den hårde, kolde virkelighed omkring dem.
#37 BN 14 år siden
For den bemærkning, bruce, får du følgende antal eftersidninger:
http://roguebarristers.typepad.com/roguebarristers...
#38 Collateral 14 år siden
#39 Highland Park 14 år siden
#40 Collateral 14 år siden