Udsigten til endnu en udvidelse af “Breaking Bad”-universet er næsten ikke eksisterende, men “Better Call Saul”-stjerne holder håbet i live.
Rhea Seehorn udgjorde sammen med Bob Odenkirk den bærende duo i Vince Gilligan og Peter Goulds populære “Breaking Bad”-spinoff, der spillede seks sæsoner.
Det er de færreste, der får lov til at spille den samme karakter så længe, så derfor kan det naturligvis også være svært at give slip på den. Det har Seehorn måttet sande, efter seriens konklusion sidste år.
“Jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil glemme hende,” fortæller hun The Hollywood Reporter i et nyt interview. “Jeg håber, at der en dag er lejlighed til at genbesøge disse karakterer. At have fået muligheden for at spille én karakter over en strækning på syv år, og den massive støtte af udvikling og dybere mening som de tillod os at spille – hun føles meget som et tredimensionelt menneske i mine øjne. Der er dele af hende, som jeg som skuespiller og som menneske stadigvæk forsøger at lære af, men jeg har ikke fuldstændig succes. Jeg har ikke et pokerfjæs som hende. Jeg ville gerne ikke nervøst udfylde tavshed. Det var meget meningsfyldt for mig at møde fans, som Kim betød så meget for, og at indse at [seerne] ofte er hende største fortrolige i scener, for hun lader ikke andre personer i rummet vide, hvad hun tænker.”
Som det ser ud lige nu, er der ingen planer om at vende til Albuquerque og dramaet i byens juridiske system, men man skal dog aldrig sige aldrig. Efter afslutningen på “Breaking Bad” lavede Gilligan nemlig spillefilmen “El Camino”, der fortsatte historien om Aaron Paul-karakteren Jesse Pinkman, og siden kom selvfølgelig Seehorns tempofyldte lovdrama, der fokuserede på Odenkirks advokat Jimmy McGill, aka Saul Goodman.
Uanset hvad fremtiden byder Kim Wexler, så er Seehorn er ikke helt færdig med sit samarbejde med Gilligan. Hun har nemlig fået hovedrollen i hans endnu titelløse næste serie, der får premiere på Apple TV+. Hvornår vi kan se den, ved vi ikke.
Kan man ikke få nok af Seehorn-karakteren og resten af “Better Call Saul”-ensemblet, er serien tilgængelig på Netflix.