Eli Roths “Hostel”-film – som ofte bliver beskrevet som tortur-porno – har ikke just fået de bedste anmeldelser, men Roth mener ikke, at det skyldes, at hans film er dårlige – filmanmelderne er derimod bange for at indrømme, at de godt kan lide hans film.

Se også: Eli Roth vil smadre Mel Gibson med et baseballbat.

Roth siger: “Det er kun meget få kritikere, der fortæller deres ærlige mening om gyserfilm. De er bange for, at de vil blive associeret med volden i filmen, hvis de kan lide den.”

“Kritikerne brugte ‘Hostel 2’ som en platform til at hylde deres egen moral. De sagde ‘Jeg mener, dette er forkert, da det er forkert at torturere kvinder.”


“No shit. Hvem mener ikke, at det er forkert? Men det faktum, at du reagerede så voldsomt, viser, at du på et hvis niveau var engageret i historien. Du følte noget for figuren, og du blev for alvor chokeret over det, du så.”

Roth har åbenbart ikke overvejet, at den chokerede reaktion kunne skyldes, at filmen ifølge de fleste anmeldere blot var chokerende dårlig…

Se også: Kevin Smith vs. filmanmeldere – Del 2.



Vis kommentarer (91)
Gravatar

#81 filmz-ab 13 år siden

#80

Ret enig her. Selvom Saw som udgangspunkt vil tages seriøst, så er der mange omstændigheder der gør, at de netop får den modsatte effekt (sikkert ikke noget folkene bag har tænkt over). Men når situationerne er håbløse, platte og grinagtige, så bliver det mere komisk end skræmmende som Lord siger, eller rettere sagt ufrivillig komisk?
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#82 MOVIE1000 13 år siden

ab (79) skrev:


B: Men hardcore fans må da "tænde" på den slags film (på en eller anden måde) siden de har behov for den type underholdning. Om man så automatisk er en forstyrret person, tror jeg nu ikke på, men der er da tale om et behov? Jeg er ikke indrettet således, at jeg har stort behov for at se den type film.


Og hvorfor er det vedtaget??
Saw filmene tiltrækker ikke syge personer, eller folk der trænger til et lille kick, Saw filmene tiltrækker unge der vild se noget vild, sammen med gutterne. Eller bare er interesseret i baggrundshistorien, fordi hvis det er sådan du ser på "os" saw fan, så kan man da sige at det kun er sygepersoner der ser fx, Psycho, Halloween, Fredag den 13. eller A nightmare on elm street er de så også alle sammen syge i låget?? :)

Saw er ligesom alle andre horror film, jeg tror bare at begrebet tortur porno er noget medierne har fundet på for at hænge saw fansene ud som en flok syge mennesker der opsøger den slags film, så læserne får nøjagtig den samme mening om Saw fansene, som der står i aviserne/internettet.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#83 cronick 13 år siden

ab (81) skrev:
#80

Ret enig her. Selvom Saw som udgangspunkt vil tages seriøst, så er der mange omstændigheder der gør, at de netop får den modsatte effekt (sikkert ikke noget folkene bag har tænkt over). Men når situationerne er håbløse, platte og grinagtige, så bliver det mere komisk end skræmmende som Lord siger, eller rettere sagt ufrivillig komisk?


Her er jeg så uenig. Selvom jeg ikke er stor fan af Saw-serien, så har jeg mig bekendt aldrig på noget tidspunkt fundet en given hændelse eller andet sjovt, i nogen af de pågældende film.

Derudover synes jeg ikke rigtig, at man kan klassificere Saw-serien som værende splatterfilm. Jeg har altid associeret splatterfilm som film, hvor det flyver rundt med blod til højre og venstre (ekstremt overdrevet), lige så snart man bliver skudt, stukket, hugget, eller lign. Selvom der optræder meget voldt og tortur i filmene, så er det ikke mit indtryk, at det flyver rundt med blod konstant.
Gravatar

#84 Lord Beef Jerky 13 år siden

#83 Well... den første Saw film undtaget, så er der en vis overforbrug af blod og lemmer, der kan kategorisere Saw-filmene som splatter. Jeg giver dig ret i, at det er en gråzone, men hvis du f.eks. tager scenen hvor 2 mænd i en fælde, skærer i sig selv, og river lemmer af, fordi den der mister mest blod overlever, er vi bestemt ude i splattergenren. Der er masser af lignende eksempler, hvor Saw-filmene gør sin vold så urealistisk ved brug af blodige effekter, at jeg vil kalde dem for splat... men jeg forstår skam godt, hvis du ikke gør.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#85 Hr. Nielsen 13 år siden

Thomsen (75) skrev:
for hver værk, man fandt, der underbyggede tanken om en tendens i en bestemt periode, så kunne man lige så nemt finde et andet værk, der pegede i den modsatte retning.


Det lyder meget rigtigt, men kan det ikke være de værker der kan ses som en form for 'trodsreaktion', mens de værker der mere afspejler tidens moral (ikke dem som forholder sig kritisk, det er jo de 'andre værker'), er dem der mere bevæger sig i mainstreamen, for at spille på de sikre kort i forhold til kommerciel succes tror du? Jeg tror dog du har meget ret i, at værket i lige så høj grad (når vi snakker popkultur) formes af hvad der har fået stor succes tidligere. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Tarzan fra starten af 30'erne, der var vovede, med en Jane næsten uden tøj. Efterhånden som vi kom længere og længere op i 30'er og endnu værre i 40'erne, da blev hendes 'dragter' mere og mere dækkende, så man ikke kunne se for meget. Moralen blev i den tid 'strammet' op og blev mere konservativ. Men måske skyldes det mere familievenlige look i realiteten blot at filmene blev mere og mere orienteret mod børn, hvor de 3 første tematisk var mere voksne, så blev serien og mere og mere til matine for store drenge (som jeg ser det).

beklager mit lidt luftige og svingende svar, er på vej på arbejde, så tiden presser. Håber det gav lidt mening:)



PredatorX (77) skrev:
Pffffft
Ha ha ha, hvor er du sød:-D
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#86 PredatorX 13 år siden

#85

Jeg har skam heller aldrig påstået andet ;)
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#87 Thomsen 13 år siden

ab (79) skrev:

Men hardcore fans må da "tænde" på den slags film (på en eller anden måde) siden de har behov for den type underholdning. Om man så automatisk er en forstyrret person, tror jeg nu ikke på, men der er da tale om et behov? Jeg er ikke indrettet således, at jeg har stort behov for at se den type film.


Der er jo ingen af os, der har et stort behov for at se film i det hele taget. Film ligger ret langt nede i behovspyramiden for almindelige mennesker.

Jeg synes, du modsiger dig selv, når du på den ene side anerkender, at man ikke nødvendigvis er forstyrret, fordi man ser den slags film - men på den anden side holder fast i pirrings-retorikken ved at bruge ord som "behov" og at "tænde på". Den form for retorik signalerer jo, at tilskueren opnår en positiv emotionel effekt af at se på mennesker, der bliver udsat for ydmygelser og overgreb - og det er der altså ikke andre end sadister, der gør.

Her kunne du måske indvende, at der er tale om film og ikke virkelighed - og at en person, der "tænder på" eller har behov for at se mennesker blive lemlæstet på film ikke nødvendigvis har behov for at se det samme i virkeligheden. Men den såkaldte simulationsmodel har netop påvist, at vores hjerne oplever film, som om det er virkelighed. Det skyldes ganske enkelt, at der ikke findes nogen særskilt del af hjernen til at behandle film og fiktion. Den blev færdigudviklet for ca. 50.000 år siden - på et tidspunkt, hvor der ikke var noget behov for at skelne mellem fiktion og virkelighed. Derfor bruger vi de samme dele af hjernen til at behandle både virkelige hændelser og fiktive hændelser på film.

Vores hjerner reagerer altså umiddelbart på filmoplevelsen, som om den er virkelig. Det vil sige, at den udløser emotionel respons på det, vi ser på skærmen, som om det skete lige foran os. Først derefter går de højere tankeprocesser ned og lukker ned for eller ændrer på følelserne med den besked, at det blot er noget opdigtet. Den del af processen kaldes for en realitetsvurdering.

Når vi ser film sker den emotionelle respons således helt automatisk uden indblanding af tankevirksomhed. Det er derfor, at en tilskuer, der oplever en positiv emotionel respons på torturscener nødvendigvis må være sadist. For vores hjerne fortæller os, at det sete er rigtigt, det udløser så vores følelser overfor det sete, og de højere hjernefunktioner går tilsidst ind og lukker ned for følelserne igen. En umiddelbar positiv respons på menneskelig ydmygelse og lemlæstelse er en sadistisk reaktion.

Derfor mener jeg, at du mistænkeliggør horrorfilmtilskueren unødvendigt ved at anvende ord som "behov" og "tænde på" - på præcis samme måde som brugen af ordet "porno" i begrebet "torture porn" signalerer, at tilskueren finder torturscenerne pirrende/ ophidsende.

Desværre er det en sammenblanding af tingene, som jeg ofte er stødt på hos kritikere. Ræsonnementet lader til at være, at hvis nogen er positive overfor en bestemt film (tag fx HOSTEL), og denne film indeholder stærke torturscener, så må disse tilskuere også nødvendigvis være positive overfor dem.

Problemet er, at den slags scener er designede til at udløse ganske bestemte, dybtliggende emotionelle effekter i vores autonome nervesystem - typisk væmmelse og ubehag. Og eftersom vi ikke har nogen særlig indflydelse på, hvordan vores nervesystem reagerer (det er netop autonomt), så vil de fleste mennesker hverken blive pirret eller tænde på lemlæstelserne, hvadenten de så kan lide filmen eller ej.

Det er også en urimelig reduktion af horror-tilskuernes motiver for at vælge lige netop den genre fremfor andre. Undersøgelser har vist, at folk ser horror af vidt forskellige grunde og får vidt forskellige ting ud af det - afhængigt af alder, køn og personlige kompetencer.

Du kan så indvende, at der findes den gruppe af tilskuere, man kalder for "gore-hounds" - horrorfans som primært dyrker de blodige effekter. Og det er bestemt rigtigt. De er et segment af det, man kalder for "de kompetente tilskuere", dvs. tilskuere, der ser mange horrorfilm og ofte, og ifølge undersøgelser udgøres segmentet mest af mandlige teenagere. Fælles for dem er, at de bruger effekterne som distanceskabende element. Det vil sige, at de ofte vil være mere optaget af effekternes tekniske kvalitet, hvordan og hvor godt de er udførte, end de vil være af at leve sig ind i filmen. Det dæmper naturligvis deres emotionelle respons.
Men det er stadigvæk ikke ensbetydende med, at gore-hounds "tænder på" torturen eller bliver pirret af den, som "torture porn"-begrebet ellers antyder. For det er netop ikke torturen, der er fikspunktet for denne type tilskuer, men udelukkende effekterne.

Pyha, det blev næsten en fristil. Beklager, men emnet interesserer mig meget - især den neuropsykologiske indgangsvinkel.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#88 BN 13 år siden

Thomsen (87) skrev:
Pyha, det blev næsten en fristil.


Ja, men en uhyre velskreven og interessant en af slagsen!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#89 Hr. Nielsen 13 år siden

BN (88) skrev:
Ja, men en uhyre velskreven og interessant en af slagsen!


Meget enig, mere af den slags....
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#90 cronick 13 år siden

Thomas Nielsen (89) skrev:
Meget enig, mere af den slags....


Ja, tak. Meget interessant!

Skriv ny kommentar: