2046
Udgivet 28. apr 2005 | Af: Hasselguff | Set i biografen
Tony Leung gentager i “2046” rollen som hr. Chow, der på trods af navnet er en helt anden person end den hensynsfulde og måske lidt for tøvende forfatter, som vi lærte at kende i “In the Mood for Love”. Leung, der har medvirket i bl.a. “Hero” og “Infernal Affairs”, er sammen med Maggie Cheung en af Asiens allerstørste filmstjerner, og han er en formidabel skuespiller, der mestrer såvel de meget sårbare og underspillede roller, som dem, der i tilfælde af f.eks. John Woos ”Bullet in the Head”, kræver langt større armbevægelser. Tre år med manglende forståelse for, hvorfor Sue Li-Zhen handlede som hun gjorde, har forvandlet hr. Chow til en både kynisk og meget ensom person. I “2046” forelsker den unge Bai Ling (Zhang Ziyi) sig i ham til trods for, at han med en nærmest sadistisk tilfredsstillelse fører sin egen smerte over på hende ved igen og igen at afvise hendes følelser. Der er kun én enkelt kvinde i “2046”, som er i stand til at vække følelser i hr. Chow, og det er datteren af den hotelejer, som han har lejet sit værelse hos. Hun hedder Sue Li-Zhen (Gong Li) ligesom kvinden i hans erindringer, men hun befinder sig desværre allerede i et andet forhold.
“2046” er en rejse ind i sindet og en i flere henseender kompleks kærlighedshistorie, hvor fortiden konstant spiller en central rolle for nutiden. Gennem sine erindringer former hr. Chow sin egen (og vores) opfattelse af tiden, og en del af filmens store tiltrækningskraft ligger i at navigere de fragmenterede handlingsforløb, spækket med konstante spring i tid, i forsøget på få større indsigt i, hvem hovedpersonen i virkeligheden er. Visuelt er Kar-Wais film en nydelse, og han har valgt for første gang at skyde en film i Cinemascope-format. De brede billeder bruges ikke på at fange vidtstrakte landskaber, men tværtimod til at understrege personernes følelse af at være isoleret og fanget i den moderne storby. De meget kraftige farver har en hypnotisk kvalitet, der sammen med den stemningsfulde musik, drager os ind i hr. Chows smukke men også forræderiske verden, hvor det er svært et føle sig rigtig tilpas.
Tempoet er dvælende og i modsætning til andre, mere konventionelle kærlighedsfilm, er der kun megen lidt fremdrift i handlingen. Filmen kræver dog stadig at man er meget opmærksom, hvis man skal forstå de mange symboler og detaljer, som er essentielle for indholdet. Har man den fornødne tålmodighed, vil man blive belønnet med en meget velspillet film, der er lige så tindrende smuk som den er tragisk. “2046” er en unik oplevelse og resultatet af en meget speciel måde at optage film på, som Kar-Wai også brugte i forbindelse med ”In the Mood for Love”. Historien er ikke fastlagt på forhånd, men får lov til at udvikle sig organisk i takt med, at scenerne bliver skudt over en lang periode. I dette tilfælde fire år. “2046” var ikke færdig, da den blev præsenteret ved sidste års Cannes festival, og for første gang nogensinde lavede arrangørerne programmet om, så Wong Kar-Wai alligevel kunne få sin film med. Et testamente om den store kunstneriske respekt, instruktøren nyder i resten af verden, og om kvaliteten af hans film, der ikke altid er lige lette at gå til, men som altid er seværdige.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet