… og 1 utrolig film

Der er næppe mange, som finder tanken om at se et tungt og tungsindigt abortdrama tillokkende. “4 måneder, 3 uger og 2 dage” er proppet med glædeløse, ubehagelige sekvenser, og scenografien er immervæk trist. Så umiddelbart virker det næsten oplagt at afskrive den rumænske seance som en unødvendig depressiv understregning af livets urimelighed, der kun er designet til at opkræve priser af europæiske juryer med foragt for glædestårer. Men det er de amerikanske prisuddelere, der burde skamme sig over at have ignoreret denne uafrystelige perle i forbindelse med årets Oscar-uddeling. Sidste års Cannes-jury kan imidlertid være stolte over at have belønnet filmen med de gyldne palmer.

“4 måneder, 3 uger og 2 dage” er ganske vist ikke altid let at håndtere, men en smule ubehag er en ubetragtelig pris at betale for de knap to timers medrivende drama, filmen leverer. Første akt bruger dog for megen tid på at afbilde karaktererne i færd med gemene gerninger og samtaler. Instruktør Cristian Mungius agenda er åbenlys: Han vil præsentere en troværdig gengivelse af verden, hvor mennesker ikke altid kommer ud for usandsynlige tilfælde, men hvor kedsomme ritualer hyppigt skal overstås. Mungiu, som også skrev manuskriptet, vil have os til at tro fuldstændig på historien og persongalleriet, og det gør vi også. Men under filmens første 30 minutter er Mungiu undertiden også tæt på at nedbryde vores koncentration.

Filmen accelererer heldigvis fra første til højeste gear, så snart fortællingens to hovedpersoner, de unge veninder Otilia og Gabita, møder lægen Bebe på et langtfra fashionabelt hotel i Bukarests centrum anno 1987. Gabita er gravid og skal igennem en yderst ubehagelig og dødsensfarlig proces, før aborten kan gennemføres, og situationen forværres, da Bebe insinuerer, at han ikke kun er ude efter kolde kontanter.

Det håndholdte kamera bevæger sig ofte ubemærket. Der forekommer ingen underlægningsmusik. Og der går ofte adskillige minutter imellem klippene. Kort sagt: Man har brugt mange kræfter på at få “4 måneder, 3 uger og 2 dage” til at virke autentisk, og filmens troværdighed er også en af dens største forcer. Man får virkelig en fornemmelse af, at hvad som helst kan ske, fordi historien på ingen måde dikteres af en given genres konventioner. Og der sker noget af hvert undervejs, som sætter Gabita og Otilias mangeårige venskab på en alvorlig prøve. Det er en uforglemmelig, følelsesdrevet rutsjebanetur, pigerne er kommet på, og hverken de eller seerne får lov at stå af, så snart den er kommet op i omdrejninger.

Vlad Ivanov er brillant som Bebe, der især er modbydelig, fordi han så fattet og kynisk forlanger umenneskelige tjenester. Laura Vasilius glimrende præstation som den rystede Gabita overskygges fuldstændig af Anamaria Marincas indsats som Otilia. Marinca har forhåbentlig (og formentlig) en glorværdig karriere i vente. Under en middagsscene, som føles uendelig lang, men ikke fordi man keder sig, siger Marincas ansigt mere end 1000 ord. Hendes tomme blik viser en af filmhistoriens mest rystende konstateringer af tabt uskyld. “4 måneder, 3 uger og 2 dage” kryber under huden, og titlen bekendtgør ikke blot varigheden af Gabitas graviditet, men udgør også en passende udmåling af, hvor lang tid filmen vil ulme i baghovedet.

Video

Præsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen-format. Omslaget hævder fejlagtigt, at filmen præsenteres i billedforholdet 2.35:1, hvilket er det billedforhold, filmen blev præsenteret i i biografen. Udenlandske udgaver af dvd’en præsenterer også billedsiden i 2.35:1 (cinemascope), og en sammenligning afslører, at dette transfers sider er blevet beskårede, mens der er mere, men fuldstændig overflødig billedinformation i top og bund. Der er altså tale om en præsentation, som ikke efterkommer instruktøren og fotografens intentioner.

Billedet fremstår ellers skarpt, og kontrastgengivelsen er fornem. Farverne er tydeligvis blevet drænede en smule i et forsøg på at fremhæve, hvor kynisk og ufølsom pigernes omverden er, men de blege farver virker aldrig unaturligt matte. Snavs forekommer aldrig, og spinkle glorier og udtværing på mørke baggrunde optræder yderst sjældent.

Audio

Dvd’ens rumænske Dolby Digital 2.0-mix er acceptabelt, men intet mere. Som forventet har lydsporet ikke en særlig markant bund, og der er selvsagt ingen panoreringer eller raffinerede atmosfærelyde i baghøjtalerne. Til gengæld gengives lydsidens vigtigste element, dialogen, klart og tydeligt, og replikkerne har en god rumklang. Der optræder aldrig støj, og de høje toner gengives også fint. Der medfølger i øvrigt kun danske undertekster, og enkelte sætninger er ikke blevet oversat, hvilket til tider irriterer.

Ekstramateriale

Før dvd’ens menu dukker op, optræder der trailere til “Shortbus”, “Redacted” og “Fay Grim”. Informative og interessante interviews med Cristian Mungiu (26 min.) og fotografen Oleg Mutu (7 min.) medfølger. De to herres udtalelser suppleres af adskillige relevante dækbilleder. Mutu afslører, hvor utrolig megen energi, der blev brugt på at give filmen et unikt look. Og Mungiu konstaterer bl.a., at filmen tager udgangspunkt i en autentisk historie, og han diskuterer derudover tilblivelsen af flere specifikke scener.

En enkelt dokumentar (16 min.) befinder sig også på dvd’en. Dokumentaren beretter om, hvorledes man fik arrangeret en særlig tourné, således at så mange rumænere som muligt fik mulighed for at se filmen i filmmagernes hjemland, der åbenbart har enormt få biografer. Filmens trailer, én udmærket slettet scene og to alternative slutninger, der næsten er identiske med hinanden og filmens reelle slutning, er også inkluderet. Bortset fra traileren er ekstramaterialet i øvrigt kun tekstet på engelsk.