’Murica for begyndere

Læs titlen et par gange. Clint Eastwood har gjort det såre simpelt, såfremt du nogensinde kommer i tvivl om, hvor “American Sniper” er lavet, og hvor den sandsynligvis skal hente flest penge og størst hæder. Eller, valget var jo egentlig taget, lang tid inden han satte sig i instruktørstolen. Målet har været, uden fimsede, kunstneriske svinkeærinder, at filmatisere nationalhelten Chris Kyles selvbiografi, så der strømmer røde, hvide og blå tårer fra Arkansas til San Diego. De første ørneskrig fra de amerikanske billetsalg lyder da også, at missionen er lykkedes i rekordstort omfang.

De tillokkende elementer for et dansk publikum med nationalforskrækkelse er til at overse. Scenen er en krig i Irak, vi stadig skammer os over, hovedpersonen er en skydegal cowboy fra Texas, hvis tiltro til Gud, gøbber og countrymusik vi ikke forstår. Chris Kyle vokser op med et jagtgevær under armen og faderens gammeltestamentlige verdensbillede i hovedet. Den største drøm er at blive rodeocowboy med bourbon og Budweisere som brændstof, men terrorangrebene på de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania får ham til at melde sig til den jernhårde SEAL-træning under det amerikanske marinekorps.

Undervejs når han lige at møde Taya og gøre hende gravid. Og blive gift. Første del presser en masse begivenheder sammen i en stakåndet march mod 11. september og udsendelsen til Irak. Kyles familie er skitser, som ikke fyldes ud med ordentlig information. Især forholdet til den bløde lillebror forbliver ubeskrevet. Chris Kyle bliver en legende blandt de hårdeste elitesoldater, mens hans bror løber forskræmt rundt som menig i selv samme krig. Det kulminerer i et kort møde på en militærbase, men efter det glider misforholdet mellem de to uforløst ud af historien.

Sådan er det hele vejen igennem. Faderen er i de første ti minutter en dominerende kæmpe, der er klar med bæltet, hvis ungerne skejer ud, men han optræder aldrig igen. Taya glider ind og ud af fokus så ofte, at Sienna Miller kun har tid til at tegne en figur ved enten at råbe hysterisk eller smile som en engel. ”It’s all about the mission,” har vi lært af de utallige fiktive elitesoldater, Hollywood har beriget verden med. Måske det er mere i tråd med virkeligheden, end man gik og troede.

Krigen er den verden, Chris Kyle kan forstå, og Clint Eastwood har vist haft det lidt på samme måde. For lige så kort og halvbagt som opbygningen af Kyles personlighed føles, lige så intense og udfoldede virker scenerne, hvor han endelig er kommet på arbejde som snigskytte. “American Sniper” lever i de støvede skud af en sammenbidt Bradley Cooper, der på trods af alle de ekstra muskler leverer intenst og plaget ansigtsmimik, så man kan mærke paranoiaen på patrulje. Forfatterne har rutineret blandet virkelighed og fiktion i en dødelig rivalisering med syreren Mustafa, så spændingskurven nemt når Tom Berenger og “Sniper”.