Armadillo
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 6. jan 2011 | Af: DjBeau | Set på DVD
Danmark er i krig. Det er ikke noget, de fleste mennesker tænker på i deres hverdag, men for en gruppe udsendte danskere er krigen i det asiatiske uland Afghanistan en realitet, man skal tage stilling til hver eneste dag. I 2009 tog dokumentaristen Janus Metz Pedersen med en dansk deling til basen Armadillo i Helmand-provinsen for at følge livet i ørkenlandet, hvor Taliban med jævne mellemrum retter angreb mod soldaterne. Det er der kommet en fremragende dokumentar ud af, som vandt publikumsprisen i Cannes i 2010.
“Armadillo” minder om en skøn blanding mellem Kathryn Bigelows “The Hurt Locker” og en film af Paul Greengrass. I et kaos af skudild og eksplosioner forsøger kameraet at følge med, når de danske soldater angribes af Taliban – den diffuse, men konkrete trussel, der konstant hænger over hovedet på de unge mænd. Der underbygges med minimalistisk musik, der har præcis samme funktion som i fiktive film, nemlig at slå en stemning an – i dette tilfælde en følelse af undertrykt anspændthed og dystre forventninger.
Som f.eks. da en soldat, efter en lille pige er blevet dræbt af danske mortérgranater, erklærer, at han ikke føler sig berørt af situationen. For hvorfor skulle han – det gør vi andre herhjemme jo heller ikke, når vi i nyhederne hører om død og ødelæggelse på den anden side af kloden. Udsagnet bliver et uforglemmeligt billede på den virkelighed, soldaterne lever i. En virkelighed, hvor man er nødt til at se på verden med utilitaristiske og i nogen grad kyniske øjne for at udholde den intense hverdag.
Præsenteret i 16:9. Under produktionen er “Armadillo” filmet under meget varierende lysforhold, og når der ikke er tid og mulighed for at sætte lys, vil der i mørke scener, hvor man er nødt til at skrue kunstigt op for kameraets lysfølsomhed, opstå støj. I nærværende film er der dog kompenseret for dette pga. filmens stærkt æstetiserede look, hvor en meget lav farvemætning og ekstremt hårde kontraster præger billedet. Kigger man alene på dvd-transferet, er der ingen nævneværdige komprimeringsartefakter, og den hårde kontrast er utroligt stabil. Der er kort sagt et virkelig flot videspor på dvd’en – især hvis man tager i betragtning, hvor slemt det kunne stå til med så svære produktionsforhold.
DTS og Dolby Digital 5.1. Man kan ikke forvente, at en dokumentar skal have et lige så velproduceret lydspor som en fiktionsfilm, men “Armadillo” overrasker utroligt positivt. Stemmerne fra de medvirkende er dejligt nærværende, og den stemningsfulde musik har en fantastisk fylde. Sub’en bruges grundigt med intensitetsskabende, dybe trommeslag, når soldaterne drager på patrulje, og kuglerne flyver om ørerne på én. Lækkert!
Dvd’en byder på en god portion ekstramateriale i form af seks små dokumentarer, som består af fraklip fra selve filmen. Disse fremstår knap så fiktive, idet de hverken er farvetonede eller tilsat musik, men har mange interessante scener – bl.a. nogle ekstra kampscener fra soldaternes ankomst i Afghanistan. Derudover viser en af dokumentarerne, hvordan en soldat bryder mere og mere sammen, efter en lille pige er blevet dræbt af de danske granater. Han udviser alle tegn på en begyndende depression og vælger at tage hjem. Til sidst er der et udmærket interview med Janus Metz Pedersen, som fortæller lidt om sine tanker og ideer angående filmen.
Der er ikke selv det mindste spor af tvivl: “Armadillo” er samlet set den bedste dvd fra 2010, som undertegnede har haft i hænderne. Filmen selv er fremragende og ikke mindst utroligt vedkommende, men også de tekniske aspekter imponerer med et flot videospor og et meget dragende lydspor. Sjældent støder man på så helstøbt en udgivelse, og selv ekstramaterialet, som ellers underprioriteres på mange udgivelser, er enormt interessant. Bestemt en ikke så lille perle i samlingen.
Se også: Filmz TV: “Armadillo”-interview.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet