Babylon 5 – Sæson 4
Da de første afsnit af “Babylon 5” blev transmitteret i 1994, var der intet, som tydede på, at føljetonen ville køre over fem sæsoner og få så stor en fanskare, at der ville blive fremstillet utallige bøger, tv-serier og film om seriens univers og figurer. Manuskripterne var mildest talt rodede, skuespillet kedeligt, og hverken kulisserne eller computereffekterne imponerede. Som årene gik, blev seriens æstetik ikke mærkbart raffineret, men til gengæld fandt skuespillerne sig hurtigt til rette med deres fiktive alter egoer, og historierne gik fra at være ringe eller middelmådige til helt igennem fremragende. Faktisk begik seriens ophavsmænd stort set ingen fejl under føljetonens anden, tredje og fjerde årgang, der alle rangerer blandt flimmerkassens mest mindeværdige sæsoner til dato.
Straczynski forfattede langt hovedparten af føljetonens manuskripter selv, og han havde allerede fra start planlagt at berette sin episke historie over fem sæsoner, og den 4. af slagsen blev den bedste. Fordi der blev sået tvivl om, hvorvidt en 5. årgang overhovedet ville se dagens lys, blev tempoet skruet gevaldigt op under den 4. sæson for at sikre, at flere af de sideløbende handlingsforløb blev rundet af. Altså gælder det om at holde godt fast, for der bliver ikke tid til at tage en lur undervejs. Den nådesløse spændingskurve og Christopher Frankes forførende synthesizer-musik får os lynhurtigt til at fortrænge computereffekternes forældede natur. Og der er ikke ét sort får blandt sæsonens 22 episoder.
Der er masser af medrivende, episk drama, og dialogen er ofte ligeså grandios som de storladne krigsscener. Men ensemblet er spækket med talentfulde skuespillere, der nøjagtigt ved, hvordan pompøse replikker skal leveres, så de bevarer deres troværdighed. Rumvæsnernes særprægede udseender, navne og accenter afføder aldrig uønsket latter. Og Straczynski afsætter tilstrækkelig tid til godhjertet humor, bevægende kærlighedserklæringer og sekvenser, der stiller skarpt på de komplekse forhold mellem de multidimensionale karakterer, hvis gerninger konstant overrasker seeren på både godt og ondt. Kun Ronald D. Moores “Battlestar Galactica” har overtrumfet “Babylon 5” som nyere tids bedste science fiction-serie.
Præsenteret i 1.77:1 anamorphic widescreen-format. “Babylon 5” var en af de allerførste tv-serier, der blev skudt i widescreen. Oprindeligt blev billedsidernes kanter beskåret, inden episoderne blev transmitteret på amerikansk tv i 4:3, men fans får heldigvis lov til at se afsnittene i widescreen på dvd, sådan som de bør opleves. Uheldigvis blev alle føljetonens computereffekter produceret i 4:3, hvorfor alle sekvenser med special-effects er blevet forstørret og beskåret i top og bund for at passe inden for dvd-transfernes widescreen-rammer. Disse sekvenser blev designet således, at man netop ikke ville miste vigtig billedinformation under fremtidige beskæringer til 16:9, men når man forstørrer video, daler kvaliteten selvsagt også.
Mange af scenerne ude i rummet virker uskarpe, og man distraheres undertiden, når en almindelig dialogscene går fra at være umådelig skarp og flot til sløret og grumset, blot fordi computereffekter tages i brug. Der er dog ingen tvivl om, at denne udgivelses 22 transfers er bedre end dem, der fulgte med dvd-udgivelserne af de tre foregående sæsoner. De fleste scener fremstår knivskarpe og byder derudover på hæderlig farve- og kontrastgengivelse. Grums og utilsigtet støj optræder sjældent, mens komprimeringsfejl og edge-enhancement aldrig forekommer.
Hver eneste afsnits lydside præsenteres i Dolby Digital 5.1. Hovedparten af lydeffekterne kommer fra fronthøjtalerne, mens baghøjtalerne sjældent benyttes til andet end åbenlyse lydeffekter og atmosfærelyde. Der er flere fine panoreringer, der optræder sjældent støj, og på trods af afsnittenes alder og begrænsede budgetter kommer lydeffekterne, replikkerne og musikken klart og tydeligt igennem. Brugen af subwooferen er tilpas.
Der medfølger en kort, men interessant introduktion til sæsonen, som byder på udtalelser fra bl.a. Straczynski og adskillige skuespillere, der diskuterer sæsonens højdepunkter. Der er også indtalt kommentarspor til tre af afsnittene. Straczynski kommenterer to af dem, mens flere af hovedrolleindehaverne debatterer det tredje. Straczynski tilbyder en del seriøse kommentarer om serien og sine hensigter, mens skuespillerne hovedsageligt tager pis på sig selv og hinanden. Deres sarkastiske bemærkninger bevirker utallige latterbrøl, og det samme gør tre minutters fraklip.
Man har også mulighed for at se trailerne til alle boksens 22 episoder samt en række korte videoklip omhandlende sæsonens vigtigste begivenheder og karakterer. Dokumentaren “Celestial Sounds” (6 min.) fortæller om Christopher Frankes tjans som seriens komponist. Flere kommentarspor og længere dokumentarer havde været velkomne.
Hvis man endnu ikke har taget hul på “Babylon 5”, skal man selvsagt ikke starte med at se seriens 4. sæson. Danske fans af “Babylon 5” bør derimod øjeblikkeligt investere i føljetonens bedste årgang, som endelig er udkommet på dvd herhjemme, og tilhængere af genren bør i øvrigt tage et nærmere kig på serien øjeblikkeligt. Ganske vist er skivernes transfers uimponerende, men lydsporene er udmærkede, og ekstramaterialet er både underholdende og informativt.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet
