Battle of Red Cliff, The

InstruktionJohn Woo

MedvirkendeTony Leung Chiu Wai, Takeshi Kaneshiro, Fengyi Zhang, Chen Chang, Wei Zhao, Jun Hu, Chiling Lin, Shidô Nakamura, Yong You, Ba Sen Zha Bu, Yong Hou, Tong Jiang, Jia Song, Chun Sun, Dawei Tong, Qingxiang Wang

Længde150 min

GenreAction, Drama, Adventure

IMDbVis på IMDb

I biografen20/02/2009


Anmeldelse

Battle of Red Cliff, The

2 6
Et dræbende slag

Det er ikke så mange år siden, at John Woo først gjorde sit indtog, og vi sad i små grupper og slugte alle hans film på videobånd med begejstring. Billedkvaliteten var ikke ligefrem overvældende, mange af filmene var beskåret, og nogle var synkroniseret med rædsom engelsk tale, der reducerede mange af dialogerne til det rene vrøvl, men ikke desto mindre indeholdt disse film en vitalitet, originalitet og stilsikkerhed, som de kedsommelige amerikanske actionfilm slet ikke havde.

Den tid føles desværre som meget langt tid siden, når man nu overværer hans nyeste skud fra hoften: den overdådige, episke og temmelig kedsommelige “The Battle of Red Cliff”, der viser instruktøren fra sin måske nok mest ambitiøse side om end næppe den inderligste.

Filmen er løst baseret på historiske begivenheder og udspiller sig i Kina i år 208, hvor riget er splittet i flere dele. Kejserens premiereminister Cao Cao er en magtsyg krigsfører, som overtaler kejseren til at lade ham lede et felttog for at knuse kongeriget i den vestlige del af landet, der er ledet af kejserens onkel Liu Bei. Cao Caos gigantiske hær bestående af 800.000 soldater og 2000 skibe går til angreb, og efter nogle indledende kampe må Liu Bei se i øjnene, at han får brug for allierede, hvis han skal gøre sig de mindste forhåbninger om sejr. Alliancen finder han i skikkelse af vicekongen Zhou Yu, spillet af Tony Leung, der er en poetisk kriger, som både mestrer fløjtespil, strengeinstrumenter og spyd, og hvis kone er kendt som den smukkeste kvinde i Kina, hvis skønhed muligvis er en medvirkende årsag til krigen.

Med et budget på 80 millioner dollars er “The Battle of Red Cliff” den dyreste kinesiske film til dato. Pengene er da tydeligvis også gået til dens storslåede krigsscener med farverige soldater og store sletter og floder fyldt med et ren ud sagt absurd antal krigsskibe. Med sin visuelt spektakulære krigsberetning vækker den minder om Akira Kurosawas “Ran” og “Kagemusha”, men hvor Kurosawa var fokuseret på filmene som skæbnefortællinger, er Woos film et melodrama af den kulørte slags. Filmens forbindelse til en historisk virkelighed er næsten ikke-eksisterende, og i stedet viser den os en verden, hvor generalerne er superhelte og de jævne soldater blot kanonføde, der hugges ned med legende lethed.

“The Battle of Red Cliff” har været udsendt i Asien i to dele, som lagt sammen udgør lidt over fire timer. I den vestlige del af verden udsendes den i stedet klippet ned til to en halv time. Når den slags sker, plejer det som regel at være al personkarakterstikken og stemningsopbygningen, der ender på klippegulvet, og det er faktisk en temmelig nærliggende tanke, at det samme er sket her, hvor vi serveres en kaotiskspringende og ret overfladisk historie, som det er vanskeligt at fatte nogen synderlig interesse for.

Filmen lægger sig på linje med film som Yimou Zhangs “Hero” og “House of Flying Daggers”, men mangler Zhangs poetiske sans, som den i stedet erstatter med Woos filmiske signaturer så som et uendeligt antal soldater, der onduleres i slow-motion; duer, der flyver gennem bakker; og endda den velkendte skakmat-situation, hvor pistolerne blot er erstattet med sværd. De elementer fungerede fint i film som “The Killer”, hvor de blev leveret med glimt i øjet, men sat i en alvorlig ramme som her, virker de blot ufrivilligt komiske.

At se en mand blive dræbt er en tragedie – at se hundrede virker hurtigt trivielt og på trods af filmens bigger-is-better-filosofi, så bliver den hurtigt en små-kedelig opvisning i overdrev, som uden en følelsesmæssig indgang blot er en temmelig ligegyldig affære. Flot er “The Battle of Red Cliff” bestemt, men det kan bedre betale sig at blive hjemme og gense “A Better Tomorrow”, hvor Woo præsterede al den opfindsomhed og vitalitet med en håndfuld skuespillere, som han nu om stunder desværre end ikke kan genskabe med 3000.


Kort om filmen

Kina år 208 under det daværende Han dynasti. Premiereministeren Cao Cao er også en magtsyg general, og han overtaler den svage kejser til at lade ham drage i felten for at knuse kongeriget Xu i den vestlige del af landet, ledet af Liu Bei, og dermed samle det store og stærkt splittede rige. Liu Bei finder dog tapre allierede, og skønt alliancen synes svag i forhold til Cao Caos gigantiske, kejserlige hær på 800.000 soldater og en flåde, der består af 2000 skibe, er de alligevel parate til det store og afgørende slag ved De røde klipper.