Den slutter med en opfordring til at stemme. Sådan er “Borat 2” mere et indspark i den amerikanske valgkamp end en sjov fortsættelse til originalen fra 2006.

For 14 år siden ville Sacha Baron Cohen i rollen som journalisten fra Kasakhstan gifte sig med Pamela Anderson.

Men i virkeligheden var “Borat” en genial undskyldning for at tage pis på bonderøvene i det amerikanske hjerteland – tilhængerne af daværende præsident George W. Bush.

Dengang blev Bush af de demokratiske kystbeboere anset som den værste præsident siden Nixon. Nu længes de nok efter en leder så moderat som manden, der invaderede Irak.

For i 2020 er det Donald Trumps tur. Borat besøger igen USA, hvor han skal fedte sig ind på den nye stærke mand, som han kalder McDonald Trump.

Hvordan fortæller man så den samme joke to gange? Det er svært for “Borat 2”.

Fordi amerikanerne kender figuren, der derfor må gå undercover i en række forklædninger til de klassiske Baron Cohen-setups.

På den måde udspiller “Borat Subsequent Moviefilm” sig mere som ShowTime-serien “Who Is America?”, hvor komikeren spillede en række roller for at udstille republikanske politikere, bonderøve og ikke mindst O. J. Simpson i seriens sjoveste sketch.

Den samlende idé i “Subsequent Moviefilm” er, at Borat vil give sin datter i gave til vicepræsident Mike Pence og siden hen til Trump-rådgiveren Rudy Giuliani.

Men det er blot en (dårlig) undskyldning for at opsætte en række sketch-setups, der skal iscenesætte Trumpland som skingrende skørt her to uger før præsidentvalget.

Få gange er det sjovt. Besøget hos den skøre ‘Pro Life’-rådgiver, der ikke vil hjælpe med at få et barn ud af datteren på 15 år, selv om farmand Borat erklærer, at han har gjort det, er en absurd ‘Cohen Classic’.

På samme vis høster “Borat 2” et grin, da datteren fortæller sin glæde ved onani foran en forsamling af konservative kvinder. Det er pinligt sjovt.

Sådan hudfletter “Borat 2” det republikanske USA på emner som ligestilling, skønhedsidealer og ikke mindst coronakrisen, mens der også stikkes til Holocaust-benægtere og to QAnon-tosser, som skylder alle verdens ulykker på The Clintons.

Det kan bare ikke skjules, at der ikke er tale om en sammenhængende film, men derimod en række løsrevne sketch-optrin, der er langt fra Baron Cohens bedste.

Samtidig kan “Borat”-titlen kun tjenes hjem i scenerne mellem far og datter, hvor Borat rent faktisk er Borat.

Resten af tiden er han undercover, hvilket understreger, at Amazon måske først og fremmest har investeret i et navn, som streaming-vælgerne skal stemme på.

“Borat Subsequent Moviefilm” bliver næppe afgørende for valget.