375 kvinder er optegnet i politiets rapporter som ‘voldtaget og myrdet’ – nogle endda levende begravet – i den mexicanske grænseby Juárez, selv om tallet – viser det sig – nok nærmere ligger i omegnen af de fem tusinde. Amerikanske Gregory Navas “Bordertown” lægger ikke skjul på sin faste forankring i den sandfærdige historie, om end beretningen nu har oplevet visse dramatiske tilføjelser.

Handlingen er centreret omkring Jennifer Lopez’ efterforskende og dybdeborende reporter, Lauren Adrian, der i håb om et karrieremæssigt rejehop til en titel som udenrigskorrespondent drager til den problematiserede mexicanske grænseby for at afdække omfanget af problemerne. Angiveligt udnytter de mexicanske maquiladoras (fabrikker ved den mexicansk-amerikanske grænse) i hobetal landets kvinder ved samlebåndsarbejde til minimumslønninger, alt imens lokalområdets hankønsvæsener tilfredsstiller sig igennem voldtægter og drab på den i øvrigt illegale arbejdskraft.

Til alt held for Adrians efterforskning lykkes det et af ofrene, den purunge Eva Jimenez (Maya Zapata), at undslippe en levende begravelse. Den amerikanske journalist øjner i forbifarten den gode historie, der kan indgyde respekt hos den undseelige chefredaktør George Morgan (Martin Sheen) og udløse den ønskede forfremmelse. Helt alene om at trække læsset er hun tilmed ikke, for meget belejligt viser det sig, at ungdomsflammen Alfonso Diaz (Antonio Banderas) er udøvende redaktør på det lokale, regeringskritiske dagblad. Engagementet hviler imidlertid ikke kun på karrierespringet som den lysende gulerod, men har også et malplaceret rodfæste i Adrians barndom, der afstedkom rovmordet på faderen i forbindelse med hans arbejde på en frugtplantage.

Sammen med de mange huller i plottet og tilsvarende sidespor er barndomsminderne dog en fortænkt sidehistorie, der gør flittigt brug af alle dramatik- og kærlighedsklichéerne og ikke altid forholder sig helt stringent til fortællingens realisme. Filmens univers fremstår en kende firkantet med de onde som gennemført onde, og de gode derimod gennemført gode. Alligevel er det en vigtig sag, Gregory Nava her har på hjerte, men spørgsmålet er nu alligevel, om ikke den gode sags tjeneste risikerer at drukne i et sammensurium af genrefilmens mangler.

Mest interessant er dog regeringens indblanding i en sag, hvor den ene er mere røget, end den anden er speget. Der langes kraftigt ud efter det lokale korrumperede magtapparat, der direkte anklages for – grundet frihandelsaftalen NAFTA’s lukrative fordele – at have lagt solidt låg på den omfangsrige udnyttelse af de i forvejen hårdt belastede kvinder. Naturligvis, fristes man til at sige, engagerer den kvindelige reporter sig så meget i kulegravningen af sagen, at hun selv står med fødderne så langt nede i suppedasen, at fornemmelsen af at der hverken kan gøres meget fra eller til er allestedsnærværende.

Det kan der nu nok alligevel – det er i hvert fald hovedkarakterens faste overbevisning – selv om regeringens lakajer selvfølgelig gør alt for at stikke en kæp i det berømte hjul. Der er med andre ord lagt i kakkelovnen til en grandios finale, der læner sig op af det patetiske. Mere forceret er dog den ikke videre vellykkede (eller heldige) sammenkædning mellem hovedofret Evas rædselsoplevelser og latino-sangerindens bladskribent, der roder sig ud i et parallelforløb under jagten på afsløringen af den gode historie og de organiserede bagmænd.

Og så et mindre klagemål: Hvorfor skal en hæderskronet skuespilbegavelse som amerikanske Martin Sheen rode sig ud i denne mellemfornøjelige “Bordertown”, der flirter massivt med det doku-dramatiske, og det endda i en perifer birolle som underkuet redaktør? Som hovedperson havde han i det mindste haft mulighed for at løfte Gregory Navas sandhedssøgende drama op på et anstændigt plan, men omvendt er der nu nok også noget om den forslidte floskel, at sex og i denne ombæring latinobomben Jennifer Lopez sælger. Bortset fra det, de tyktflydende klichéer og eventuelle plotforvirringer kan “Bordertown” stadig ses for det informative bidrag fra bagsiden af virkelighedens verden.

Video”Bordertown” fremstår i et ganske imponerende anamorphic widescreen 1.85:1 format, der ikke afslører synlige tegn på edge-enhancement eller udtværinger. Filmen gør i øvrigt brug af et støvet filmlook med en voldsomt stærk farvegengivelse, der giver et syntetisk udtryk. Der er desuden tale om en stabil farvetemperatur, og som de eneste skygger står den svingende kontrast og de mange digitale forstyrrelser.

AudioEn snert bedre er de auditive rammer, der udgøres af det engelsk- og spansksprogede Dolby Digital 5.1 lydspor og et ditto DTS lydspor. I begge tilfælde er dialogen tydelig, der er talrige panoreringer, og både atmosfære og musik kommer godt ud i alle højtalere. Særligt interessant er dog atmosfærelyden, der fremstår dejlig ren og detaljerig.

EkstramaterialeUdover en trailer for “Bordertown” er der ikke ekstramateriale på denne udgivelse.