Brightburn

InstruktionDavid Yarovesky

MedvirkendeElizabeth Banks, Jackson A. Dunn

Længde90 min

IMDbVis på IMDb

I biografen23/05/2019

Anmeldelse

Brightburn

3 6

 

Spørgsmålet er hvad nu hvis?

 

Hvad nu hvis det ikke var Jesus, men Satan, som Gud havde sendt ned på Jorden til menneskene? En superskurk i stedet for en Superman?

 

I Brandon Breyers skole bruger de eksemplet om forskellen på en fredelig bi og en aggressiv hveps. For “Brightburn” er ikke som sådan en ægte Superman-film – navnet bliver aldrig udtalt.

 

Parallellen med DC-helten er ellers ligetil. En dreng sendt fra himlen lander i Kansas – og bliver adopteret. Ikke af Jonathan og Martha Kent, men af Kyle og Tori Breyer – drengen bliver døbt Brandon Breyer.

 

Han kan alt det, som Clark Kent kan. Der er bare lige én forskel. Brandon har ikke et sind som en bi, men som en hveps. Hvad nu hvis?

 

Den leg har DC Comics leget før. Mark Millar skrev i 2003 “Superman: Red Son”. Tegneserien legede med en lignende idé: Hvad nu hvis Superman var landet i socialistiske Sovjet i stedet for kapitalistiske Kansas?

 

Den kontrafaktiske tilgang til Superman er et interessant udgangspunkt for fætrene Brian og Mark Gunns manuskript, der er produceret af James Gunn.

 

Og selv om James Gunn ikke selv instruerer, så er indflydelsen tydelig. For før Marvel Studios og “Guardians of the Galaxy” brød Gunn igennem med den alternative superheltefortælling med titlen “Super”.

 

“Super” var en slags voksen “Kick-Ass”. Her havde det seriøse konsekvenser at bekæmpe slemme skurke. Man kunne dø. Verden var ikke så ligetil som i MCU.

 

Udgangspunktet for “Brightburn” er heller ikke så ligetil. Kan et barn være ondt? Det spørgsmål blev besvaret skræmmende i “We Need to Talk About Kevin“.

 

Men de tre Gunns er ikke så interesserede i det spørgsmål, de stiller. De vil egentlig helst lave en “Conjuring”-gyser.

 

Derfor udspiller det meste af “Brightburn” sig i mørke om natten. Sådan er det lettere at skræmme med en dreng, der er super ond.

 

Det er også lettere at skræmme, når servitricen er alene på arbejde midt om natten. Alle i “Brightburn” er alene, indtil han står lige bagved!

 

Sådan arrangeres scene efter scene midt om natten, der sikrer bøh efter bøh.

 

Er han biologisk ond som en hveps? Eller kan den gode opvækst forvandle Satan til Jesus?

 

Svaret på de interessante spørgsmål blæser i bøh!

 

Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvad nu hvis “Brightburn” var blevet en bedre film…

 

Brightburn anmeldelse / Filmz.dk

 

Trailer