Cairo Confidential
Udgivet 11. okt 2017 | Af: Anders Brendstrup | Set i biografen
Det er ikke hver dag, at en egyptisk film når vores længdegrader. Og hvis man var rigtig pernitten, kunne man også hævde, at “Cairo Confidential” som svensk/dansk/tysk co-produktion ikke rigtig ændrer på det. Men alligevel. Tarik Salehs ferme noir-thriller er vævet så tæt ind i virkelighedens Egypten, at det kun er Fares Fares’ cv, der afslører en skandinavisk forbindelse. Her siger han imidlertid farvel til Assad og Afdeling Q og goddag til Raymond Chandlers korrupte asfaltjungle. SAS-flyet til 1950’ernes L.A. mellemlander bare lige i Kairo.
Mysteriet er lige så klassisk som den desillusionerede detektiv. En sangerinde findes myrdet på det eksklusive Nile Hilton, og Noredin øjner noget luskeri. Den eneste mistænkte er et parlamentsmedlem med nære forbindelser til Præsident Mubarak. Det eneste vidne, stuepigen, er en illegal indvandrer fra Sudan, som er forsvundet. Ikke op i røg, for så havde Noredin nok fundet/inhaleret hende, men hjem til sin menneskehandler-chef, der forsøger at undgå politiet og i stedet afpresse parlamentsmedlemmet. Noredin er lige blevet forfremmet af sin onkel og er på alle måder en korrupt satan. Så han tøver. Indtil sangerindens lige så smukke veninde melder sin ankomst og gør ham interesseret i mere indgående undersøgelser.
På både godt og ondt. Tarik Saleh har en sund skepsis over for det klassiske billede af helten, der genopretter lov og orden. De to størrelser synes heller ikke ligefrem at følges ad i Mubaraks Egypten. På den anden side er netop diktatorens undertrykkelse også ved at have spillet fallit. Allerede i første scene ser man referencer til Facebooks informationsdeling og den ikoniske Tahir-plads. Noget er på vej, og da det eksploderer, står Noredin tilbage med sin ‘lille’ sag og en ret problematisk politi-uniform. Det giver endnu mere tyngde til hans labyrintiske problemer, at hele byen omkring ham løber mod en forandring. Som om et speget krimiplot ikke var nok, nu skal man sgu også vælge side.
Tarik Saleh har lavet en bemærkelsesværdig hybrid af meget filmisk film-noir og kaotisk realisme. Den føles til tider som en tjekliste af troper fra “Chinatown” og den anden “Confidential” (med L.A. foran), men smider samtidig en god Fares Fares lige ind i Kairos forvirrende virkelighed. Dér, hvor alt ikke er til at styre. Dér, hvor revolutionen endelig kom, og hvor de onde, rige og magtfulde blev stillet til regnskab. Og dér, hvor en egyptisk milliardær med tråde til Mubarak faktisk blev dømt for mordet på sangerinden Suzanne Tamim i 2008. Han er forresten i sommer blevet benådet og tilbage på forretningstinderne. Forget it Noredin, it’s Cairo!
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet