Det kunne være en reklamefilm fra Danske Bank med henblik på at få mangfoldige og aktive kvinder til at åbne en konto.

Her er piger, der danser, spiller elguitar, kører på løbehjul, ser på iPad, springer fra vippe, er i skole, svømmer, skater, spiller fodbold, rider, skyder med bue, løfter vægte, surfer, springer faldskærm, står på ski, padler kajak og cykler.

Det sker under intromusikken til den nye “Charlie’s Angels”. Ingen af pigerne er med i filmen – og få af dem har tilsyneladende set den.

“Charlie’s Angels” skulle nemlig have haft dansk biografpremiere tilbage i januar, men blev droppet. Coronavirus? Nej, det her var før. Vi taler om dengang, hvor “Bad Boys for Life” sikrede sig positionen som den endnu største biograffilm i 2020.

Årsagen var derimod, at Elizabeth Banks’ opdaterede udgave af “Charlie’s Angels” til 50 millioner dollars floppede så hårdt i USA, at man ville stoppe ydmygelsen – nu får den i stedet streamingpremiere.

Ingen gad at se på de nye action-engle – tilsyneladende heller ikke de piger, der danser, spiller elguitar, kører på løbehjul, ser på iPad, springer fra vippe, er i skole, svømmer, skater, spiller fodbold, rider, skyder med bue, løfter vægte, surfer, springer faldskærm, står på ski, padler kajak og cykler.

Det forstår jeg godt. For den nye “Charlie’s Angels” er den hidtil mest dumforklarende gang womansplaining fra Hollywood, der ellers også står bag “Ocean’s 8”, “Bombshell” og “Birds of Prey”.

“Charlie’s Angels” er nemlig som udtænkt af reklamefolkene hos Danske Bank eller en anden virksomhed, der vil tjene på et nyt segment. Hollywood har fået øje på den nyeste feministbølge – måske vil de også købe en biografbillet?

De bliver her lokket med en overfladisk tjekliste fra den mest politisk korrekte del af USA. Derfor er alle skurkene naturligvis mænd. Hvide mænd. Jo ældre, jo ondere.

Heltene? Kvinder. Globale, unge kvinder i alle farver, og de er enten lesbiske eller veganere – og så forventer de mundtligt samtykke før en hånd på ryggen. De er forskellige på den mest Hollywood-konforme måde, man kan tænke sig.

Det er “Charlie’s Angels” knust igennem en identitetspolitisk kødkværn. Hver en knogle fra den oprindelige serie og de senere film med Diaz, Liu og Barrymore – der bød på harmløs tjubang og smukke kvinder – er nu blevet ensrettet til en korrekt femifars.

Nu er der hele tre Bosley’er; en kvinde, en sort mand og en gammel, hvid mand. Gæt selv, hvem der mon er skurken. Gæt selv, om den gode Charlie mon slet ikke er mand. Gæt selv, om én af mande-skurkene stjæler penge fra kvinder, børn og flygtninge.

Alle kvinder er stærke, men alle kvinder er ofre, fordi mænd, mænd, mænd, som det altid handler om i den kunstige #MeToo-bait, der skal lokke de korrekte fra Twitter ind i biografen. Men de kom aldrig. Heller ikke denne gang.

Derfor er jeg én af de få, der har set actionscenerne i “Charlie’s Angels”, som topper med en varevogn, der eksploderer 20 meter væk fra Kristen Stewart, som uforklarligt vælter omkuld – vi er langt fra stunt-mestrene hos “Fast & Furious” og “Mission: Impossible”.

Måske derfor floppede “Charlie’s Angels” i biografen? Nej. Det var mændenes skyld, forklarede instruktør Elizabeth Banks efterfølgende. Manden er skurken, som kvinderne skal besejre. Det har de nu gjort. Og tabt.