Cloud Atlas
Udgivet 14. mar 2013 | Af: NadiaRegitze | Set i biografen
I USA er der nogle, som er sure på “Cloud Atlas”. De påstår, at den er racistisk, fordi den får sine skuespillere til at ændre på deres naturlige ansigter, så de kan ligne andre racer og køn. Disse brokkehoveder har misforstået én af de smukkeste film i år, der netop handler om, hvordan vi alle er ens på trods af vores forskelle.
Og hvad er så meningen med det hele? For der er en mening – både i filmens titel og narrativ. Meningen skal dog ikke afsløres her, for “Cloud Atlas” er en film, der opfordrer til diskussion og fortolkning, og som samtidig er helt bevidst om sin egen mening og morale. For hvad er vi mennesker, hvis ikke et atlas af skyer? Dannet af det samme stof, men med mange forskellige former. Jo, der er masser af filosofiske betragtninger i dette utrolige epos, hvor århundreder bliver blandet sammen i et smukt maleri af mulige skæbner, som vi alle deler. Det lyder storladent, og det er det også. Og hvor er det også bare godt!
Til sidst er det nødvendigt at give både ros, klapsalver og stående ovationer til filmens klipper, Alexander Berner. “Cloud Atlas” er nemlig en kunstart i sig selv med dens intet mindre end fantastiske klipning og pacing. Hver stemning og scene passer til den næste og både komplementerer og understreger filmens underliggende, kontinuerlige rytme. Med andre ord er der her tale om noget så sjældent som filmredigering, der kan både analyseres i forhold til historien og fascinere fra et rent filmteknisk synspunkt. En så beundringsværdig bedrift støder man ikke ligefrem på i alle film.
Ligesom romanen skifter filmversionen af “Cloud Atlas” hele tiden stil. Heldigvis har vi her så garvede og talentfulde instruktører som Tom Tykwer samt Lana og Andy Wachowski bag roret til at bibeholde stemningen og overblikket, så “Cloud Atlas” aldrig kommer til at virke som en rodebunke af forskellige holdninger og forvirrende symbolik. “Cloud Atlas” er nemlig en særdeles symbolsk film læsset med filosofiske tanker, og derfor vil den med garanti dele vandene. Men det er også okay. For når en film har så meget på hjerte og er så kompromisløs i dens fortællestil, er det praktisk talt umuligt at gøre alle tilfredse. Jeg vil udelukkende betegne det som en kvalitet, at “Cloud Atlas” vil fostre så mange forskellige meninger, og det er blot én kvalitet ud af et hav af slagsen i en fuldkommen vidunderlig film.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet