Den hvide Masai
Udgivet 11. maj 2006 | Af: filmz-Tyde | Set i biografen







Til at begynde med er Carola villig til at give afkald på meget for hendes kærlighed til Lemalian. Men problemet er at hendes syn på kærlighed slet ikke stemmer overens med Lemalians. Hvor Carola i sit forhold til Lemalian ser den selvopofrende romantiske kærlighed, ser Lemalian mere praktisk på deres forhold og opfatter Carola som sin kvinde, der skal passe ind i hans liv og traditionerne omkring landsbyen. Carola indvilliger sig på betingelserne. Denne tilsidesættelse af egne behov virker nærmest som drivkraften bag Carolas beslutning om at følge sine instinkter og droppe det magelige liv i Europa, til fordel for livet i en klaustrofobisk lerhytte midt ude i ingenting. Det at indordne sig under specifikke samfundsnormer bliver et opgør for Carola mod sine vestlige rødder, hvor selvrealisering og individet står øverst.








Historien om mødet mellem en kvinde og en mand med forskellige kulturbaggrunde og deres følgende forsøg på at overkomme disse forskelligheder, er i sig selv ganske banal. Men det ekstreme miljø som “Den hvide Masai” foregår i gør, at det alligevel bliver en interessant oplevelse at følge Carolas bestræbelser på at passe ind i sit nye hjem. Det er ikke så meget to personer som to kulturers brydning man følger. Og takket være en flot billedside, der indfanger det åbne og mennesketomme afrikanske landskab, hvor der er højt til loftet og tankerne kan få frit spil, får man alligevel en vis forståelse for hvad der kan være attraktivt ved et liv i bushen. Var dette blevet fulgt op af en mere plausibel personskildring, ville filmen have været en endnu mere anbefalelseværdig oplevelse.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet