G.I. Joe – Rise of Cobra
Udgivet 13. aug 2009 | Af: dolphinfriendly | Set i biografen
Allerede da der gik rygter om, at Paramount ikke ville vise “G.I. Joe – The Rise of Cobra”-pressevisninger for de amerikanske anmeldere, begyndte de bange anelser at komme luskende. Ikke at pressecensur ikke er set før – men med 175 millioner dollars i produktionsomkostninger og 150 millioner i PR skal filmen ikke fejle. Opmærksomheden omkring filmatiseringen af “G.I. Joe”-franchisen, der inkluderer bl.a. de legetøjsfigurer, vi i Danmark kender som “Action Force”, og en lang række tegneserier, har dog heller ikke været positiv. Den store fan-base har fra start kritiseret særligt valget af Stephen Sommers og filmens design, mens “G.I. Joe – The Rise of Cobra” absolut er et nemt offer for anmelderne. Det er skam slet ikke uden grund.
Stephen Sommers er en instruktør, der bevæger sig i samme luftlag som Michael Bay. Der skal være så vilde effekter, at en uholdbar historie kan accepteres som underholdningsværdi – og her er Bay en ubetinget mester, til trods for det ikke altid lykkes efter hensigten. Sommers derimod kan ikke få konceptet til at virke, selvom der bør være nok materiale i form af de mange tegneserier og det relativt spændende univers. Sommers er ikke interesseret i indhold – han er interesseret i knaldperler og heksehyl.
Hvor plottet ikke kan slå til, burde det omfattende persongalleri kunne stå distancen – men nej. Til trods for de mange ellers relativt interessante karakterer og egentlig talentfulde skuespillere synes mange af personerne helt skudt ved siden af. Sommers vision består bl.a. af Marlon Wayans som håbløst irriterende comic relief og en overspillende Christopher Eccleston. Værst er dog den ellers talentfulde Joseph Gordon-Levitt. Han kan dårligt sige sine raspende replikker bag en gummimaske, der ligner et aflagt krystalkranie fra den seneste Indiana Jones-film.
Kigger man helt nøgternt på “G.I. Joe – The Rise of Cobra”, formår Stephen Sommers mildest talt ikke at få blot et middelmådigt resultat ud af hverken det enorme budget, et potentielt velfungerende plot eller skuespillerne. Der er altså tale en ret skidt film. Trods et par enkle flotte actionscener er der intet at komme efter. Vil man se en film i samme genre er biografpengene bedre brugt på enten “Transformers: De faldnes hævn” eller “Crank 2: High Voltage”.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet