Great Wall, The
Udgivet 15. feb 2017 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Det er godt med en mur. En sådan kan afskærme øst fra vest. Israelere fra palæstinensere – og snart amerikanere fra mexicanere. Men opfindelsen er ikke ny. Den er Made in China, hvor man for mange år siden byggede en på små 9.000 kilometer. Hvorfor? For at holde grådige og grønne ‘white walkers’-ork-aliens ude af Kina, siger “The Great Wall”.
Men jeg sætter pris på ærligheden. Det handler om et komprimeret action-forsvar af en mur imod monstre. Og det ser sådan set næsten lige så imponerende ud, som når Peter Jackson blærer sig med den slags. Kineserne står disciplinerede klar på muren med bue eller spyd, som var de efterkommere af Legolas selv. Nu kommer angrebet fra de mange monstre, der bløder grønt. Hold stand! Spydkvinder kastes ned i dybet med bungyjump, imens kæmpesakse sakser de grønne og grådige midt over, inden de klatrer op til murens top. Det er opfindsomt opført. Hvilken Gud står bag disse monstrøse plager? Det spørger Matt Damon om, hvis rolle vist primært er at sørge for, at “The Great Wall” også får en vestlig premiere.
Matt Damon hjælpes indsmigrende til den indsigt af smukke Jing Tian, der belejligt taler engelsk som forkvinde for forsvaret med navnet Den navnløse orden (paradoks?). Egentlig ville Damon med spansk makker bare stjæle noget krudt med hjem til Vesten, men det togt jinxes af Jing, som får ham overbevist om, at Kinas sammenhold om en større sag er bedre end grådigheden fra Vest… De grønne monstre.
Desværre kommer “The Great Wall” også med dårligt nyt. En mur kan ikke holde det onde ude. Ondskaben finder altid nye veje. I stedet må du finde årsagen til den. Eller bare spænde noget krudt på et grønt monster, der så løber hen til de andre monstre, hvorefter Matt Damon sætter ild til hele lortet og redder dagen. 1-2-3: Matt Damon er en mur!
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet