Det gamle hjerte til venstre

Jeg keder mig, Ken Loach. For selv om dit hjerte har banket sympatisk for de svageste lige siden gennembruddet med “Kes” for en halv menneskealder siden, så er det ved at ruste reaktionært fast der på sin plads til venstre. For i stedet for at gå progressivt ind i fremtiden, så er “Jeg, Daniel Blake” et regulært Lexit.

Det er ikke, fordi jeg ikke er enig med dig i, at dit ‘Jeg’ i titlen burde blive behandlet bedre og mere selvstændigt af det bureaukratiske system, vi kalder staten. Naturligvis er det håbløst, at en tømrer med hjerteproblemer ikke kan få sygedagpenge, men i stedet skal igennem et ydmygende vurderingsforløb af et forsikringsselskab her i indledningen, hvor gamle Daniel Blake fra Newcastle ikke kan forstå de mange spørgsmål om arme og ben; ”Vi kommer længere væk fra hjertet,” som han så rigtigt og tvetydigt siger det.

Han får kun 12 ud af 15 point, så han kan ikke få sygedagpenge, står der i et brev, som han kan anke, men først når en har ringet og fortalt ham det, der står i brevet. Det er ikke værdigt, jeg er enig, Ken Loach. Men er problemet virkelig den amerikanske/globale ventestemme i telefonen? Jeg er ikke sikker. Jeg er heller ikke sikker på, at problemet ligger i internettet, hvor ansøgningen om understøttelse i ventetiden på sygedagpenge skal udfyldes. Det er naturligvis dumt, at systemet siger til ham, at han kan få hjælp til nettet på nettet. Men Daniel Blake får jo hjælp af sine medmennesker, når han spørger.

Løsningen på Daniel Blakes problemer findes ikke i fortiden, Ken Loach. Selv om du og Daniel synes, at kassettebånd og trælegetøj er det bedste, så burde du give en Playstation og YouTube en chance. Det er dog unødigt umenneskeligt, at Daniel skal skæres i understøttelse, fordi han skriver sit cv i hånden. Men er det godt nok så farligt, at forsøge sig på en pc, når nu fællesskabet har finansieret et kursus til dig? Så farlige er maskiner ikke.

For du har igen en pointe, Ken. Fattigdom hjælper ingen. Heller ikke de rige. Men dit eksempel med en alenemor til to, der bliver tvangsflyttet fra London til udkanten er som taget fra en politisk kampagne fra 90’erne. Hende skal vi naturligvis tage os af, men der findes vist ikke et vestligt system, som tvinger den enlige mor fra understøttelse til prostitution, fordi hun lige kom for sent til bussen. Dine sagsbehandlere er fra Helvedet, ikke virkeligheden, hvor du jo ellers normalt færdes, Ken.