Kinamand
Udgivet 1. apr 2005 | Af: Hasselguff | Set i biografen
Handlingen i Genz’ film er på den ene side tænkt som en typisk dansk komedie om kærlighed, mens den på den anden side også gerne vil skabe indsigt i en verden, som stort set ingen danskere kender til, på trods af at den eksisterer lige henne om hjørnet. Rejsen mod øst starter i Vanløse, hjemme hos blikkenslageren Keld, der snildt kunne gå for at være Danmarks kedeligste mand, og som helt har valgt at stemple ud af sit eget liv. Efter at konen gennem 25 år forlader ham, står han tilbage med et tomt køleskab og beslutter sig for at besøge kinagrillen på den anden side af vejen. Ejeren overtaler Keld til at gifte sig med hans søster, så hun kan få opholdstilladelse i Danmark, og hvad der starter som proformaægteskab udvikler sig hurtigt til sand kærlighed.
“Kinamand” er kulturel fastfood leveret af en manuskriptforfatter, som konstant er mere interesseret i at gå efter grinet end den gode historie. Hvor det er lykkedes Aakeson (der også har lavet manuskript til bl.a. “Den eneste ene”) at skrive en udmærket komedie, kniber det med skildringen af det kinesiske miljø. Hverken konflikterne eller karaktererne tages alvorligt, og det er et problem, når man forsøger at åbne op for noget så omfattende som kinesisk kultur. Grillejeren Feng opfylder med sine gebrokne danske fraser og dybsindig livsfilosofi alle vores forventninger til en rigtig stereotyp kineser, hvilket også gør sig gældende for den tilknappede søster Ling (spillet af den asiatiske stjerne Vivian Wu). Hun er fåmælt og først meget forbeholden overfor sin nye ægtemand, men bløder med tiden naturligvis op for den vattede Keld.
Mens man sidder og undrer sig over, hvad der mon er blevet af den megen research, som Aakeson har lavet på kinesiske familiers dagligdag i Danmark, er der heldigvis en hel del morsomme replikker at grine af. Humoren er skarp, som da Feng forklarer, hvordan urnen med de jordiske rester af hans morfar engang er blevet væk i posten, og at han derfor ikke længere stoler på dem. Såvel danskere som kinesere kommer under kærlig behandling, og ser man bort fra at der udelukkende arbejdes med stereotyper, langer Genz og Aakeson adskillige gode ‘dansker-‘ og ‘kineser-jokes’ over disken.
Derudover sørger Bjarne Henriksen med sin fornemme komiske timing for at vi griner meget af, men også lidt med, Keld, der for alvor er tvunget til at komme op i kadence, efter mødet med Ling. Feng spilles med stor charme af den debuterende Lin Kun Wu, der inden han gik til filmen arbejdede som HUR-buschauffør.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet