USA redder dagenKonflikten mellem den vestlige og den arabiske verden er et problematisk emne for en film. Og når filmen kommer fra Hollywood, kunne man endda meget vel frygte en flad skildring med mere fokus på action end indhold. Filmen “The Kingdom” lever fuldstændig op til de fordomme. Det er en tempofyldt spændingsfilm, som ikke spilder tid på for mange mellemregninger. Men filmens primitive takter til trods så er der tale om en veldrejet film, som ikke skal tages for andet end god underholdning, der bevæger sig af Hollywoods gode gamle og noget slidte veje.

“The Kingdom” starter med en grafisk forrygende om end noget firkantet åbningssekvens, der skal forklare de lidt mere sløvsindede af os, hvad konflikten mellem den vestlige verden og de arabiske lande egentlig handler om, nemlig olieinteresser. Derpå er vi vidner til et brutalt terrorangreb på amerikanske oliearbejdere og deres familier bosat i en amerikansk koloni udenfor Riyad i Saudi Arabien. En gruppe FBI-agenter ledet af agent Fleury (Jamie Foxx) beder om lov til at drage til Saudi Arabien for at opspore de fæle muslimske terrorister, som stod bag angrebet. Agenterne møder dog en del modvilje, da hverken det amerikanske udenrigsministerium eller de saudiarabiske myndigheder er interesseret i at have amerikanske agenter rendende rundt af frygt for, at det vil provokere lokalbefolkningen og dermed skade forholdet mellem de to nationer. Ikke desto mindre lykkes det via ‘diplomatiske’ veje at få adgang til Saudi Arabien.

Agenterne har dog ikke nemt ved deres arbejde, selv da de er ankommet, for de modarbejdes af både de saudiske myndigheder og ikke mindst af den amerikanske ambassade, som repræsenteret af en ynkelig Jeremy Piven i rollen som embedsmand desperat prøver at beskytte amerikanske interesser. “The Kingdom” er af den slags film, hvor mænd bedst knytter bånd, når de er ude i felten eller under beskydning. Og under efterforskningen udvikler Fleury selvfølgelig et venskab med den sympatiske og begavede saudiske soldat (og dem er der tilsyneladende langt imellem her i Saudi Arabien) Al Ghazi, der bistår dem under efterforskningen. Al Ghazi hjælper efterhånden Fleury og hans hold mere og mere beredvilligt igennem alt lige fra intense ildkampe til mødet med kulturkløfter i et fremmed land.

Instruktøren Peter Berg er gradvist blevet en dygtigere håndværker. Med “The Kingdom” har han arbejdet med en intens og determineret visuel fortællestil, som vi også har oplevet det i Paul Greengrass’ “Bourne”-film. Hans redskaber er en svimlende håndholdt kameraføring og en klipning så aggressiv, at man føler sig ganske stakåndet. Men glem alt om en nuanceret fortælling, for bl.a. er portrættet af Saudi Arabien og den muslimske verden ikke just flatterende. De muslimske myndigheder og magthavere fremstår enten dybt debile eller svært sadistiske. Og filmen fungerer da også bedst, når den skubber de alvorlige miner til side og i stedet skruer op for tempoet, mens den fantaserer over hvad nu, hvis USA reddede dagen?

“The Kingdom” giver heller ikke udtryk for at være mere end underholdning. Selvom filmen flygtigt stiller det paradoksale spørgsmål, om Gud eller Allah elsker det ene folkefærd mere end det andet, så gør den ikke for alvor noget forsøg på at udforske den komplicerede konflikt. I stedet har Berg og manuskriptforfatteren Matthew Michael Carnahan spækket filmen med spænding, eksplosioner og masser af hæsblæsende jagtscener. Fortællingen er bygget over en velkendt og noget slidt skabelon, og her er der ingen tvivl om, hvem der er helte og hvem der er skurke, mens den spejlglatte handling kurer derudad i lige linie.