Lone Survivor
Udgivet 20. feb 2014 | Af: Tarantrier | Set i biografen
Hmm… En amerikansk krigsfilm baseret på virkelige hændelser om fire heroiske SEAL-soldater i Afghanistan, der undlader at dræbe ubevæbnede gedehyrder, men derved bliver fundet, jaget og dræbt af Taliban? Det lyder umiddelbart farligt propaganderende i mine ører. Men “Lone Survivor” er overraskende uklar, når det kommer til at afgøre, hvad dens projekt egentlig er. Udover det åbenlyse: at vise fire veltrænede soldater flygte ned ad en bjergside med omtrent hundrede fjendtligsindede guerillakrigere i hælene!
Det var i løbet af den del af filmen, jeg syntes at fornemme, hvad projektet var. Glem alt om en holdning til krigen i Afghanistan eller krig generelt – den her tur ned af bjergsiden er vild og ser vild ud på et stort lærred! Og for en stund var jeg faktisk helt klar til at acceptere det som filmens eneste præmis, selvom det dog unægteligt vil føre til en slags accept af amerikanerne som ‘de gode’ og modstandere af deres projekt som ‘de onde’. Andet akt er fremragende action af den blodige skuffe. Mere eller mindre uden pause lader “Lone Survivor” dig overvære fire specialister kæmpe en umulig dødskamp imod den usynlige fjende, der kan have gemt sig overalt og være bevæbnet med hvad som helst!
Men netop som jeg troede, at filmen for alvor havde et projekt og et budskab, så ender det hele med et kongelangt slideshow med billeder og hjemmevideoer af de virkelige soldater. Problemet med det var, at jeg ved filmens slutning overhovedet ikke havde en følelse af, at disse soldater var helte i nogen særlig forstand (eller skurke, bare soldater på en umulig mission). Til gengæld var jeg helt høj på det næstekærlige budskab. Den alenlange hyldest til soldaterne satte derfor spørgsmålstegn ved, hvorvidt filmen er krigsliderlig propaganda eller pacifistisk humanisme? Eller ingen af delene?
Uanset hvad så er “Lone Survivor” fin underholdning i de fleste af sine 121 minutter. Mark Wahlberg og resten af castet er godt. Det er dog ærgerligt, at filmen ikke vælger et stærkere fokus på sin hovedkarakter i første akt og så lade tredje akt udgøre det egentlige projekt og budskab for resten af filmen. Det kunne have gjort “Lone Survivor” til et brag af en film.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet