Niko og de flyvende rensdyr

InstruktionMichael Henger, Kari Juusonen

MedvirkendeOlli Jantunen, Hannu-Pekka Björkman, Vuokko Hovatta, Vesa Vierikko, Jussi Lampi, Norm MacDonald, Emma Roberts

Længde80 min

GenreAnimation, Adventure, Familie

IMDbVis på IMDb

I biografen12/12/2008


Anmeldelse

Niko og de flyvende rensdyr

3 6
Højt at flyve, dybt at falde

En hovedperson begiver sig ud på en fantastisk rejse. Han møder en masse udfordringer og farer på sin vej. Han kommer hjem klogere på sig selv og livet. Lyder det bekendt? Det er sådan set også skabelonen for størstedelen af de animationsfilm, Disney har underholdt flere generationer af biografgængere med.

Og netop sådan en dannelsesrejse ligger rammerne for den nye dansk-finske animationsfilm “Niko og de flyvende rensdyr” om rensdyret Niko, der må gå så grueligt meget igennem for at erkende, at det, han ledte efter, var foran snuden på ham hele tiden.

Niko er et lille rensdyr med en stor drøm. Han vil flyve ligesom sin far, der er et af julemandens rensdyr. Problemet er bare, at Niko aldrig har mødt sin far, og ingen ved rigtig, hvor julemandens slot ligger. Da Niko uforvarende en dag kommer til at lede et ulvekobbel hen til flokkens gemmested og dermed bringer dem alle i livsfare, føler han sig frosset ude af flokken og beslutter sig for at drage ud for at finde sin far. Det aldrende og vise flyveegern Julius følger med, og sammen tager de to venner på et eventyr, der involverer drabelige kløfter, brusende vandfald, buldrende laviner og en flok ondskabsfulde ulve, der savlende drømmer om at holde ædegilde ved julemandens slot.

“Niko og de flyvende rensdyr” er instrueret af Michael Hegner, der før har stået bag danske animationssucceser som “Hjælp! Jeg er en fisk” og “Den grimme ælling og mig”, og man fornemmer, at han kan sit håndværk. Figurerne er til tider lidt grove i kanterne, men de overdådige, hvide snelandskaber er noget af det flotteste, som dansk animationsfilm endnu har præsteret, og så har instruktøren samtidig et godt blik for at skabe tempofyldte actionsekvenser. Især scenen, hvor Niko og hans følgesvende undslipper de glubske ulve ved at frembringe en lavine og skateboarde væk i sikkerhed på en løsrevet isflage, er særdeles vellykket og skal nok få ungerne i biografen til at komme med hujende tilråb. Selvom man ikke just skal have den store nøddeknækker frem for at regne filmens pointe ud, er der dog en sympatisk morale. Den minder os om, at det ikke er blodets bånd, men snarere kærligheden, der bestemmer, hvem der skal være en del af vores liv.

Der, hvor filmen desværre falder igennem, er i det alt for klichéfyldte persongalleri og den noget fortærskede fortælling. Figurerne i filmen formår aldrig at løfte sig over det middelmådige, og nogle af dem er endda direkte irriterende. For eksempel den ulidelige Paris Hiltonske puddelhund Effie, der af uransaglige årsager er skrevet ind i plottet. Det hjælper heller ikke på filmens helhedsindtryk, at dialogen virker forceret, og at humoren i sin udførelse og stil fremstår håbløs gammeldags og ude af trit med tiden.

“Niko og de flyvende rensdyr” er en udmærket familiefilm, der helt sikkert vil glæde de mindste, og fortællingen leder glimtvis tankerne hen til moderne Disneyklassikere som “Løvernes konge” og “Find Nemo”. Den mangler dog det spraglende og idérige persongalleri, som gjorde disse film til noget særligt. Samtidig mangler den grove humor og de popkulturelle referencer, der ofte bliver brugt til at give animationsgenren et nødvendigt glimt i øjet. Det betyder desværre, at de ældste børn nok hellere vil se “Kung Fu Panda” en ekstra gang , og de voksne meget hurtigt bliver hægtet af juleslæden.


Trailer

Kort om filmen

Det største et rensdyr kan opleve er naturligvis at blive spændt for Julemandens slæde og flyve jorden rundt med gaver til børn og voksne i december! Drømmen om at flyve har det lille rensdyr Niko i allerhøjeste grad, selvom hans bedste ven, det flyvende egern Julius, beder ham om at holde alle fire ben i sneen – indtil videre. Især fordi rensdyrflokken i fællesskab skal beskytte sig mod ulvene, der er vinter-sultne og farlige… Men Niko ved, at hans egen far er flyvende, og sammen med Julius drager han af sted mod Julemandens slot, og selv om de får hjælp af væslen Wilma, så bliver det en lang og farefuld rejse, for de har også ulvene efter sig.