Det kan være en særdeles svær balancegang at formulere klassiske gys efter alle kunstens regler, når disse samtidig skal være blottet for forudsigelighed i større doser. Det synes da også at være problemet for den temmeligt tandløse “Prey”, der ikke har så voldsomt meget at byde på sammenlignet med den nært beslægtede og væsentligt bedre “Open Water”.

For uforudsigelighedens kunst har instrruktør Darrell James Roodt på ingen måde mestret i den “Prey”, han angiveligt har baseret på virkelige hændelser omkring en amerikansk nødstedt families grufulde oplevelser på den mennesketomme savanne i Sydafrika. I den filmatiserede udgave er stedmoren Amy (Bridget Moynahan), den kontrære teenager Jessica (Carly Schroeder) og den drilagtige lillebror David (Conner Dowds) på tur i vildnisset, tænkt som forsoning mellem de tre, mens far Tom (Peter Weller) arbejder som ingeniør på den lokale dæmning.

Og derfra følger “Prey” så den slagne vej, for den konfliktramte familie er naturligvis ikke alene. Løver har sekunder forinden maltrakteret og ædt den turguide, der burde garantere sikkerheden for familiens tur i ødemarken. Selv om løverne derefter venter på deres snit til også at kunne sætte tænderne i turens andre deltagere, bliver det imidlertid aldrig for alvor spændende. Dertil er dette forsøg på et klaustrofobisk gys simpelthen ikke spændingsfremmende nok, endsige uhyggeligt. Måske skyldes det, at fortællingen er en tøddel for forudsigelig? Måske skyldes det blot, at de tre strandede familiemedlemmer er så fladpandede idiotiske i alle deres handlinger, at det er svært at vække den mindste sympati til live?

For “Prey” gør nemlig ganske flittigt brug af de genre-klicheer, der giver sig til kende i hobetal. Det er således lige efter bogen og uden den store opfindsomhed, at den forsmåede teenagedatter gør livet surt for sin stedmor, at lillebroren ikke bestiller andet end at drille søster, og at faren løber panden mod muren, hver gang der skal hentes hjælp til en storstilet eftersøgning hos de lokale myndigheder. Med til det klichefyldte billede hører også det utal af gange, hvor særligt stedmor og de to børn kvajer sig så gedunderligt, at det burde have kostet dem livet allerede ved første forseelse.

Overraskelser er der ikke så forfærdeligt mange af i “Prey” og konfliktoptrappende momenter kun færre. At skuespillet samtidigt er pinagtigt ringe hører ofte til reglen frem for undtagelsen i gysergenren, men det havde nu alligevel gavnet denne i forvejen overmåde ringe film, havde det ikke været tilfældet. Særligt aktørerne Bridget Monyahan og Carly Schroeder spilder rampelysets dyrebare tid på åndsvage og meningsløse skrigerier en masse. Måske er det i virkeligheden i afmagt over et i sandhed håbløst manuskript?

Lige så kritisk står det ikke til for Peter Wellers Tom Newman, om end man kan spørge sig selv, hvad en skuespiller som han dog laver i en film af denne beskaffenhed og samtidig i så forholdsvis lille en rolle. Om ikke andet har han fået turen ud af det, og det afrikanske højland og de øde savanner tager sig nu engang også prægtige ud med de panoramiske ovenskudsoptagelser, der visuelt i hvert fald kan gøre “Prey” til en oplevelse.

Det skulle til gengæld også være eneste umiddelbare årsag til at se dette håbløse bud på en gyser, der falder igennem på alle tænkelige måder. Fra start til slut svælger Darrell James Roodt sig i tyndbenede genreklicheer og forudsigelige gestikker, men uden på noget tidspunkt at medtænke gyset og historien. Det er meningsløst og ligegyldigt.

Video”Prey” fremstår i et anamorphic widescreen 2.35:1 format, der tager sig ganske betagende ud. Omend farvetemperaturen er en anelse ujævn, og der er enkelte eksempler på digital støj, gør de mildt desaturerede billeder sig godt med den afrikanske savanne som bagtæppe. Billedet står desuden skarpt og kraftfuldt og supplerer derved et ganske udmærket transfer.

AudioDet engelske Dolby Digital 5.1 lydspor, der følger med denne udgivelse, er jævnt, men på ingen måde prangende. Selv om lyden trods alt kommer ud i alle de gængse kanaler, er dette ikke hele tiden tilfældet, og det virker da også som om, at lydstyrken veksler markant i de forskellige kanaler.

EkstramaterialeDer er intet ekstramateriale på denne udgivelse.