Titlen afslører det hele. Det handler om at gøre det selv. Det gør “Selvhenter”.

Magnus Millang instruerer selv. Han har også selv skrevet manuskriptet – sammen med brormand, Emil Millang, der også selv spiller med – sammen med Magnus. De gør det selv.

Det gør de i et charmerende roadtrip på lavbudget. Den koster et par millioner. Det kan man se på bilen. En Smart Car, der kun lige har plads til de to brødre. Og et lig!

Så simpel er handlingen. Far er død af druk i Spanien – nu skal liget hentes hjem til Danmark af de to brødre. De to meget forskellige brødre.

Magnus spiller en parodi på en kreativ københavner a la Casper fra “Klovn“. Han pitcher en smørreklame for Arla – Nordens Coca-Cola, som han siger.

Men Magnus er ikke Casper. Han mangler penge, succes og en mening med livet, imens den usikre lillebror, Emil, har hjertet på rette sted og en søn på vej. De er modsætninger, men begge med en fraværende far i bagagen.

Det er med det plot-tydelige setup, at Magnus og Emil tager på tur. Fra Spanien til Danmark. Fra afstand til forståelse. Det roadtrip er kørt mange gange før.

Alligevel er den genkendelige rejse udmærket. Det skyldes ikke mindst de jokes, der er skrevet til Magnus. Han kan bortforklare alle fejltrin. Forvandle dårlig beslutning til den reneste logik.

Det er for eksempel ganske logisk, at han lige bruger deres/Emils beskedne budget på en 10 øl og to timers blowjob, da de overnatter på et bordel. Alt andet ville være som at gå i fitness uden at træne, forklarer Magnus til Emil.

Sådan holdes der humoristisk sammen på den lille rejse op igennem Europa med politiet i hælene, fordi brødrene har stjålet farmands lig for at spare på hjemtransporten.

Nu stinker det varme kadaver fra toppen af en stor tagboks på den lille Smart Car, imens Magnus arbejder videre på sit tandsmør-pitch, som ender ud i en perfekt credit-scene med Dar Salim.

Salim er reklamebureauets billede på den moderne mand, der er den tematiske hovedmotor i “Selvhenter”. Hvordan er man mand i dag? Langhåret alternativist med ladcykel eller kvindefornedrende platugle? Måske findes der en mellemvej?

En mellemvej, hvor man godt må nyde livet – spise et tykt lag smør – uden at ende som fordrukne farmand.

Den pointe behøver man ikke selv at hente ud af “Selvhenter”, der leverer tydeligt til døren, imens den lille handling smøres tyndt ud over en hel spillefilm.

Sådan må det være, når man skal gøre alt selv. Det gør Magnus og Emil Millang.

Dem glæder jeg mig til at følge i fremtiden – måske også uden, at de nødvendigvis skal gøre det hele selv.