Sherlock Holmes
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 21. jun 2010 | Af: DjBeau | Set på DVD
Jeg havde ikke forventet det store af “Sherlock Holmes”, men at filmen starter så ringe ud kom alligevel som en overraskelse. Så opdagede jeg, at manden bag kameraet var Guy Ritchie. Pludselig gav det hele mening. Af en eller anden grund, som synes svær uforklarlig, er instruktøren blevet ganske populær med sine overfladiske, voldsforherligende actionfilm, som sjældent byder på andet end tåbelige one-liners og elendige karakterer. På trods af de mange Razzies, som filmen vandt, synes den katastrofale “Swept Away” stadig at være instruktørens tematisk set mest interessante film. Sikke en falliterklæring.
Robert Downey Jr. må efterhånden siges at have overtaget tronen fra George Clooney som Hollywoods Mr. Cool. Om man ser ham som overlegen playboy i “Iron Man”, som filosofisk stofmisbruger i “A Scanner Darkly” eller som falsk afro-amerikaner i “Tropic Thunder”, kan man være sikker på, at han nok skal få det absolut maksimale ud af rollen. Han skuffer såmænd heller ikke i “Sherlock Holmes” set i forhold til, hvad han får at arbejde med. Problemet er, at han ikke spiller Sherlock Holmes.
Som actionfilm fungerer “Sherlock Holmes” dog nogenlunde. De fleste actionsekvenser byder ikke på meget nyskabelse, men engang imellem viser Guy Ritchie, at han trods alt har et vist talent for bulder og brag. Disse scener understøttes af den garvede filmfotograf Philippe Rousselots flotte billeder, og netop denne herre er filmens helt store lyspunkt. Hver scene er mesterligt lyssat, og hvis man keder sig over den trivielle historie og de småfjollede karakterer, kan man trygt læne sig tilbage i sædet og falde i staver over filmens smukke visuelle side.
Anamorfisk 1.85:1. Konstrasten svinger en anelse gennem hele filmen, men ikke nok til at udgøre en decideret gene. Skarpheden er udmærket og edge enhancement nærmest fraværende. Der forekommer en anelse digital støj i den mørkere ende af mellemtonerne, men overordnet set er billedsiden ganske god med stemningsfulde, desaturerede farver. Heldigvis, tør man roligt sige, for billederne er som sagt en fryd at se på.
Dvd’en byder på et ganske udmærket lydspor i Dolby Digital 5.1. Der er tilpas knald på eksplosionerne, og dialogen går klart og tydeligt igennem. Enkelte gange bruges surroundhøjtalerne yderst aktivt, som f.eks. når den mystiske skurk Lord Blackwood omringer vor helte med sin stemme og slører sin virkelige position. Om ikke et hverken nyskabende eller spektakulært lydspor så i hvert fald ganske gedigent håndværk.
Sherlock Holmes kender de fleste nok, om end de færreste nok i virkeligheden har læst nogen af Arthur Conan Doyles bøger om mesterdetektiven. Men tåler en sådan klassisk figur at blive genopfundet som så anderledes en manifestation som i Guy Ritchies “Sherlock Holmes”? Ja, det gør han naturligvis, men i nærværende film er projektet fejlet. Et anderledes take på Sherlock Holmes er bestemt kærkomment, men hvorfor skal actionsekvenser og halvdårlig humor ødelægge et ellers fint tiltag? Potentialet er stort, men endnu engang tilsidesætter filmindustrien kunstnerisk innovation til fordel for en lukrativ leflen for et sensationshungrende publikum. Et godt råd: Gå på biblioteket i stedet og se, om ikke noget mere interessant Sherlock Holmes-materiale er at finde der.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet