Hvad der kommer let, går let

Kriminalitet er en alvorlig sag – det synes at være mantraet for disse års europæiske produktioner. Væk er humorens affejende lethed, og i stedet er realismen genfundet i sin mest krasse udgave. “Profeten” og den danske “R” er eksempler på dette. Og hertil kan den svenske “Snabba Cash” føje sig.

Den unge økonomistuderende JW bevæger sig selvlært i Stockholms Jetset-kredse, mens hans pauvre familiebaggrund holdes som en pinlig hemmelig. For at få råd til de dyre manerer engagerer han sig i den kriminelle underverden, hvor han ved lidt taljonglering hvidvasker narkopenge. Men der er krig imellem gangsterbanderne, som alle vil have del i kokainhandlen, og JW fanges i et kynisk spil, hvor alle har egeninteresser, og han er den laveste i fødekæden.

Selvom JW er filmens klare hovedperson, tegnes et nuanceret portræt af to fremtrædende bi-karakterer: Jorge og Mrado. Begge håndlangere i hver deres bande, og begge venter de på chancen for den store gevinst. Mrado for at kunne flygte med sin lille datter. Jorge for at give sin gravide søster et bedre liv. Jorge og Mrado er hærdede kriminelle og koldblodige, hvis det kræves. De lades dog aldrig i stikken som flade stereotyper, tværtimod får vi indblik i et par komplicerede skæbner, der både er bødler og ofre i miljøet. At en film af denne type så helhjertet tager sig tid til nuancerne er et stort plus.

Heroverfor står hovedpersonen JW mærkværdigt nok mere ufuldendt. Han er hamrende ambitiøs, men JWs succes er en demonstration, der synes at kompensere for nogle vage mindreværdskomplekser. Det er ikke altid lige let at forstå, hvorfor JW efterstræber en verden, der i filmen blot portrætteres som overfladisk snobberi. En smuk kæreste med rige forældre hjælper en anelse på forståelsen, men JW forbliver et sært introvært mysterium, der ved filmens slutning fremstår mere ufærdig end helstøbt.

Filmens styrke ligger afgjort i sammenfletningen af de tre hovedkarakterers historier. Selvom tempoet af og til får handlingstrådene til at kludre, formår instruktøren Daniel Espinosa i det store hele at give en facetteret undersøgelse af et kriminelt miljø gennem de tre personer. Flere af overgangene fra den ene verden til den anden er endda særdeles elegante. Som da sceneriet skifter fra Mrados blodige nedkæmpelse af tre dørmænd på et pissoir til en ung mands praleri til sine jetset-venner om et møde med Bill Gates på et herretoilet. Miljøerne er som dag og nat, men fælles er, at det handler om at komme så højt op som muligt med de rette midler.