Sophie Scholl – De sidste dage
Udgivet 20. jul 2006 | Af: El vez | Set på DVD
Det er primært Sophies kamp vi følger, hvilket også øger spændingen i forhold til de øvrige anklagede fra Hvide Rose. Filmen skærer ind til benet og går samtidig lige i hjertet, når bølgerne går højest og friheden sættes op mod det faldne regime, der i Mohrs skikkelse giver de sidste krampetrækninger under afhøringen af modstandfolkene.
“Sophie Scholl” holder en flot minimalistisk stil, der uden de store armbevægelser og med brug af originale locations, er med til at øge realismen og tager os på en overbevisende oplevelse i München, 60 år tilbage. Og på trods af, at vi bevæger os længere og længere væk fra 2. verdenskrig, synes emnet mere interessant end nogensinde. Det er nemt at tegne paralleller til sidste års fantastiske “Der Untergang” – vi kan nu glæde os over endnu en personlig og højrealistisk 2. verdenskrigs-fortælling fra et Tyskland, der på trods af al denne fokus i filmens verden, langsomt men sikkert synes at bevæge sig ud af krigens skygge, som et svar på Sophies spørgsmål til retspræsidenten: ”Skal vi for evigt stå som et forhadt og udstødt folk i verdens øjne?”
Det er tydeligt at de medvirkende har mere på hjerte, og et kommentarspor havde klædt udgivelsen anseeligt.
“Sophie Scholl” er en vigtig film, der på fineste vis understreger grundene til en åben politisk debat og retten til at ytre sig. Derudover rører den også dybt, da man følger Scholls lidelser ved selvsyn.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet