Stranger by the Lake
Udgivet 13. maj 2014 | Af: paideia | Set i biografen
Der er film, der viser os det velkendte og hverdagsagtige, og så er der film, der snarere tager os med ind i miljøer og subkulturer, som vi slet intet kender til, og endelig er der de film, der skaber deres helt egne universer, som vi kan fortabe os i. Alain Guiraudies minimalistiske thriller befinder sig et sted mellem de sidste to. Filmens eneste location er en afsides strand, hvor homoseksuelle mænd bader, nyder solen og siden forsvinder ud i træerne for at have anonym sex med hinanden. De steder findes rundt omkring, men i kraft af filmens stil og fortættede stemning bliver det til andet og mere end bare et sted for cruising, som det kaldes.
Vores introduktion til miljøet er Franck, der tilbringer de fleste dage på stranden. Meget mere baggrundshistorie har han ikke. Ingen af de andre karakterer får mange flere ord med på vejen. Vi befinder os i et lukket miljø, hvor folks fortid og hverdag ikke er relevant. Franck ser sig varm på den veltrænede Michel, der uheldigvis har en partner med. Knap er han introduceret, før en af de andre på stranden beskriver ham som ‘farlig’, hvilket dog tilsyneladende ikke afskrækker Franck. En aften ser Franck på afstand Michel svømme i søen med kæresten. De to skubber til hinanden, men pludselig holder Michel den andens hoved under vand. Han kommer ikke op igen. Hvad gør Franck?
Uheldigvis forløses den spænding på en utilfredsstillende måde. På en alt for simpel måde. En helt uforløst slutning havde faktisk været at foretrække. En anden ting, der desværre trækker lidt ned, er introduktionen af en stiv politimand, der med hænderne på ryggen som en stork spadserer rundt i skoven bag stranden og udspørger folk. Han virker malplaceret og tilfører et ganske uvelkomment, komisk element.
Disse problemer til trods er filmen dog stadig fascinerende og medrivende. Det er en fornøjelse at se instruktøren opbygge den trykkede stemning så effektivt med så få midler. I en tid, hvor eksplicitte sexscener er ved at blive normen snarere end undtagelsen, er det også befriende at se dem blive brugt til andet en tom provokation. Filmen ender med at være en besk, lille kommentar til (døds)driften, der findes i milemål på stranden ved søen.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet