Game Over!

Lad os lige få noget på det rene: “Street Fighter” er en elendig film. Slet og ret elendig. Der er ikke én eneste instruktør, producer, skuespiller, fotograf, sminkør eller rekvisitør, som har arbejdet på filmen fra 1994, hvis omdømme ikke er blevet tilsmudset af “Street Fighter”. Men det er alligevel fristende at anbefale actionfilmen, for mere ufrivilligt komiske levende billeder skal man dæleme lede længe efter, og fadæsen fremprovokerer flere latterbrøl end mange veldrejede komedier. Det kommer dog næppe som en trøst for de mange trofaste fans af det epokegørende og overvejende alvorlige videospil, som filmen tager udgangspunkt i: “Super Street Fighter II”.

Og det er let at forstå, hvorfor mange fans følte sig stødt over filmens skildring af videospillets legendariske karakterer. Ganske vist gik spillet egentlig blot ud på at tæske ens modstander sønder og sammen, og det havde ikke nogen særlig mindeværdig mytologi, der virkede oplagt at fortolke på film. Men derfor er det alligevel sørgeligt at se så ikoniske figurer blive behandlet så respektløst af manuskriptforfatter Steven E. de Souza, som også instruerede seancen. Spillets enorme sumobryder Honda er nu en lydmand for en lille tv-station. Den frygtindgydende bokser Balrog er nu en sympatisk kameramand for selv samme kanal. Den forunderligt langlemmede kriger Dhalsim er nu en spinkel, lavmælt doktor. Og spillets populære, grønne monster Blanka ligner en anorektisk trold. Og så videre…

Ja, det virker nærmest, som om de Souza har skrevet en helt anden historie og dernæst har erstattet karaktererne i manuskriptet med tilfældigt udvalgte figurer fra “Street Fighter”-universet – formentlig fordi flere penge dermed ville ryge i kassen. Naturligvis er det okay, at de Souza ændrer karaktererne, men det er knap så acceptabelt, at de alle er så anonyme og karikerede, at de fremkalder latter eller apatiske træk på skuldrene, når de bør vække sympati eller foragt. Og i et fejlbedømt forsøg på at tilfredsstille fans ved at smække så mange karakterer fra spillet ind som overhovedet muligt har de Souza uforsætligt skabt en af de mest ujævne og rodede fortællinger til dato. Der er så mange forskellige karakterer, locations og separate historier, at filmen aldrig får ordentligt fodfæste.

Kombinationen af elendigt skuespil og rædsom instruktion (det er tydeligt, at de Souza aldrig havde instrueret en film før) gør heller ikke ligefrem “Street Fighter” mere engagerende. Kampscenerne er så korte og børnevenlige, at intensiteten ryger fløjten. Graeme Revells pompøse musik bliver lynhurtigt trættende, og selvom der tilsyneladende befinder sig flere Oscar-nominerede teknikere bag kameraet, ligner kulisserne, effekterne og kostumerne alligevel noget fra en billig science fiction-serie fra 1960’erne. Der er så mange klicheer, at selv filmens yngste tilskuere sandsynligvis vil opleve deja-vu flere gange undervejs. Men alle disse svagheder (og mange flere) er samtidigt blandt årsagerne til, at “Street Fighter” er så pokkers sjov.

Pudsigt nok falder de sekvenser, der rent bevidst forsøger at være sjove, pladask til jorden. Men filmens forbløffende elendighed gør den til et forbavsende opslugende studium i kreativ uduelighed. Selv når man er sikker på, at filmen simpelthen ikke kan blive værre, overrasker den negativt. Jean-Claude Van Damme, som spiller soldaten Guile, er filmens største (eller er det egentlig mindste?) force. Især den belgiske skuespillers overspil, elendige engelsk og pinligt ringe replikker (da en bureaukrat spørger ham, om han har mistet forstanden, svarer han stolt ”You lost your balls!” uden et gran af tiltrængt selvironi) får “Street Fighter”s skavanker til at glide lettere ned. Der er dog intet morsomt ved det faktum, at den karismatiske Raul Julias præstation som skurken Bison også blev skuespillerens sidste. Han døde af kræft kort tid efter optagelserne.

Video

Præsenteret i 1080p/VC-1 2.35:1. “Street Fighter” ser langtfra fantastisk ud i HD, men fans kan trods alt glæde sig over, at filmen ser bedre ud, end den gjorde på dvd. Detaljerigdommen er forholdsvis stor, og selvom billedet aldrig er decideret knivskarpt, er det ej heller nogensinde tilnærmelsesvis uskarpt. Farverne er generelt virkelig appetitlige og flotte, selvom de dog indimellem er en anelse for mætte (hudfarverne fremstår en sjælden gang en tand for røde). Kontrasten er fin, og hverken edge-enhancement, udtværinger eller komprimeringsfejl optræder. Store mængder gryn optræder undertiden, men aldrig i et virkelig distraherende omfang.

Audio

Diskens engelske Dolby TrueHD 5.1-mix er udmærket, men også en anelse ordinært, hvilket i særdeleshed skyldes filmens rutineprægede lyddesign. Alle kanalnetværkets dele er meget aktive, og under actionscenerne får både LFE-kanalen og resten af højtalerne jævnligt lokalet til at ryste, men den auditive atmosfære er uinteressant og forudsigelig, og mange af de slagkraftige lydeffekter lyder for ens og en anelse kedelige. Musikken gengives dog godt, støj forekommer aldrig, og dialogen overdøves aldrig af lydeffekterne. Både høje og dybe toner gengives fornemt.

Ekstramateriale

Filmens manuskriptforfatter/instruktør Steven E. de Souza har indtalt et kommentarspor til filmen, som formentlig hverken filmens tilhængere eller modstandere vil få noget ud af. Jeg opgav til sidst at tælle, hvor ofte de Souza stolt proklamerer, at han gjorde nar ad alle skeptikerne i Hollywood med sin brillante videospilfilmatisering. Og når manden begynder at sammenligne filmen med “Citizen Kane” og “Broen over floden Kwai” (seriøst, det gør han!), bliver han for alvor svær at sluge. Han taler også om mange af sine ideer til toeren. Tak gud for, at den aldrig blev til noget!

“The Making of Street Fighter” (6 min.) er en ultrakort dokumentar om filmen, der bedst kan beskrives som en lang, ligegyldig trailer. Derudover medfølger blot et lille billedgalleri, to uinteressante slettede scener og trailere til “Hancock”, “You Don’t Mess with the Zohan”, “Street Fighter IV”-videospillet og en tegnefilm baseret på sidstnævnte. Trailerne præsenteres i 1080p, men resten af ekstramaterialet præsenteres i 480p.