Sume – Lyden af en revolution
Udgivet 14. okt 2014 | Af: christian_jacobsen | Set i biografen
Foruden Louise Friedbergs spillefilmdebut, “Eksperimentet” fra 2010, kan jeg personligt ikke nævne mange danske forsøg på at filmatisere, dokumentere eller på anden måde skildre dele af Grønlands historie, den grønlandske identitet eller kultur på film. For ikke at tale om det kontroversielle koloniforhold til Danmark. Så det er vigtigt, at vi nu får muligheden for at dykke ned i et stykke grønlandsk kulturhistorie med denne kærlige rockdokumentar, der er, og vil meget mere end, sex, drugs og rock ‘n’ roll.
Året er 1973. Med blik for begivenhederne rundt omkring i verden, hvor unge på lignende vis bruger musikken som instrument til oprør, samles en gruppe unge, grønlandske studerende i København for at skabe den første grønlandske rockplade. Bandmedlemmerne og den danske producer er selv til stede i dokumentaren her. De giver interviews, levende anekdoter og fortællinger om tiden, da de mødtes, deres tanker omkring skabelsen af musikken samt de udfordringer de stod overfor som band og som pludselig genstand for beundring og forventning fra en langsomt voksende ungdomskultur, der havde dem som forbilleder. I centrum står forsanger Malik Høegh, hvis melodier og Danmark-kritiske tekster dannede fundamentet for bandets succes og indflydelse. Og der er i sandhed noget at blive fascineret over. Mange af sangene indeholder en lyd og et tekstunivers, der rammer direkte ned i sagens kerne. Jeg ville lære manden bedre at kende, hvilket dog desværre aldrig rigtig sker.
Det er midt i denne tydelige gennemgang af flere af kolonitidens konsekvenser, at de tidligere unge lyttere af bandet kommer i spil. Det er et betydningsfuldt valg. I stedet for kun at placere såkaldte eksperter foran kameraet opnås der på denne måde et mere personligt og intimt billede af sangenes betydning, hvilket gør indtryk.
“Sume – lyden af en revolution” er en atypisk rockdokumentar. Atypisk er den, fordi den fokuserer på et band fra et land, der ellers ikke er meget musikalsk fokus på, og fordi dens mission ikke er at ophøje nogle af de velkendte rocktroper og idealer. I stedet er den et vigtigt stykke Grønlands- og Danmarkshistorie, der har potentialet til at være en vigtig samtalestarter, som vil kunne være med til at nuancere billedet af det grønlandske folk og dets kultur samt belyse nogle af konsekvenserne af Danmarks egen brogede fortid som kolonimagt. Ikke kvaliteter, man ser ofte i en rockdokumentar.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet