Grimme mennesker

Det swinger ikke i “Swinger”. Det gjorde det heller ikke i Mikkel Munch-Fals’ debut fra snart en del år tilbage. Den viste, at den tidligere Premiere-anmelder havde set en del Todd Solondz-film. Som “Happiness”, der dog slet ikke er så happy igen. Det er sarkastisk, næsten kynisk ment. På samme måde var der heller ingen smukke mennesker i Munch-Fals-debuten “Smukke mennesker”. Han foragtede sine filmmennesker. Ynkede dem. Det gør han stadig.

Det er igen småborgerne, der skal have teksten læst. Deres liv i rækkehuse til lyden af fast arbejde er til grin. Også de liv, der forsøger på noget andet. På at spice sexlivet lidt op. I swingerklub. De forsøger desperat at holde liv i deres liv, mener Munch-Fals. Det viser han ved en sjælden doven med-casting. Rasmus Botoft er en udgave af sin “Rytteriet”-snob, der er rig og rigtig godt kan lide unge damer. Han er ellers sjov i sin introduktion, da han hjem til direktør-villaen hopper op på havens trampolin. Det var mod forventning. Men på den anden side af hækken er der unge damer. Det var derfor, han ville hoppe. Det var lidt for forventet.

Han skal på swingerweekend med den kedelige kone og andre par. Som Martin Buchs fjernvarme-sælger, der næsten er lige så livstræt som sin sure Erik – også fra “Rytteriet”. Han er gift med Mille Dinesen, der spiller Rita-skrap, som hun gør i “Rita”. Sammen kan de så sidde og tænke over sit spildte liv, hvilket carpe diem-forstærkes, da et ungt par dukker op som nyheder hos alle de gamle swinger-weekenden over. Mon ikke ham med fjernvarmen bliver mere nærværende i selskab med hende den unge?

Mikkel Munch-Fals gør ellers alt for at overraske. Nærmest som i “Game of Thrones”. Men når man nu demonstrativt chokerede i “Smukke mennesker” ved at gøre Kurt Ravn til nasty pædofil, så forsvinder effekten, når førsteelskeren afsløres som bøsse. På den måde bliver “Swinger” en beregnende oplevelse, der holdes ud i kynisk arm af den sarkastisk dukkeførende instruktør. Derfor hedder den impotente tøffelhelt også Adam her i swinger-paradisets kælder, hvor Botofts direktør viagra-knepper alle de småborgerlige kællinger. Bibel-reference til Holger Fortolker, tjek.

Det er ikke, fordi jeg slet ikke kan lide den Munch-Falske stil. Der, hvor han lader sin kyniske sarkasme nærme sig en mere kærlig ironi, er jeg på. Sådan som Sofie Stougaard debuterede med “Kærlighed og andre katastrofer”. Som i “Swinger”-introen, hvor det røde rum introduceres i sirlig slow-motion. Det er her, der kneppes. Men ikke i begyndelsen. Her gør Birthe Neumann og mand rummet rent. Med kost og spand. Fylder op med kondomer – det skal gå ordentligt til, når man boller en andens ægtefælle. I den scene er der stor kærlighed, men i helheden er der mest foragt.