Nu er jeg ikke den mest garvede eller skarpeste Star Wars-nørd på molen. Jeg blev introduceret til George Lucas’ space-opera i en sen alder, så jeg har altid fokuseret på dem som film og ikke som et nostalgifyldt barndomsminde.

Derfor kan jeg til tider være upopulær, når jeg blandt venner ytrer mine hudløst ærlige meninger om filmene. Det er en sømmadras at gå på, når man diskuterer Star Wars, fordi jeg ser dem som enkelte film.

Det kommer jeg også til at gøre med ‘The Acolyte’. Jeg kommer til at anmelde serien ud fra, hvordan den virker som serie, og ikke som et stykke Star Wars-produkt.

‘The Acolyte’ handler om den tidligere Jedi, Osha. Hun er reparatør på et rumskib og lever et stille liv. Lige indtil hun bliver anklaget for et mord, der er blevet begået på en Jedi, og Osha bliver udpeget til at ligne morderen på en prik. Det sender hende ned ad fortidens dunkle vej, og hun må konfrontere sin fortid som Jedi og der, hvor hun kommer fra.

Mae (Amandla Stenberg) in Lucasfilm’s THE ACOLYTE, exclusively on Disney+. ©2024 Lucasfilm Ltd. & TM. All Rights Reserved.

Der sker ikke frygteligt meget i de første 4 episoder af ‘The Acolyte’ (dem som anmeldere har fået adgang til). Serien er ret banalt skrevet, og den tør aldrig rigtigt at bevæge sig derud, hvor den bliver uforudsigelig eller overraskende. Det skyldes måske, at Disney stadig har en idé om, at Star Wars skal være målrettet børn?

Når jeg ser, hvem der er Star Wars-fans, hvem der ser ‘The Mandalorian’, og hvem der fylder biografsalene, når der en sjælden gang er en ny Star Wars-film i biffen, så er det mænd og kvinder i alderen 30 til 60 år.

Så hvorfor skal Star Wars trækkes ned på et niveau, det aldrig har hørt hjemme på, og målrettes til et publikum, der nok hellere vil game og se TikToks, end de vil starte med at se 6 film fra 70’erne og 00’erne?

Jeg tror, at Star Wars er løbet fra nutidens børn. ‘The Acolyte’ bærer præg af, at alle skal kunne se serien. Den er for blød i kanterne, og den bliver aldrig den krimi/thriller, den prøver at være. Og så har den præcis det samme problem som Obi-Wan-serien havde, nemlig at den skulle have været en film.

(L-R): Jedi Padawan Jecki Lon (Dafne Keen) and Yord Fandar (Charlie Barnett) in Lucasfilm’s THE ACOLYTE, exclusively on Disney+. ©2024 Lucasfilm Ltd. & TM. All Rights Reserved.

Spændingen og informationerne bliver irriterende holdt tilbage eller strukket over et helt afsnit, så man lige så godt kunne se det første og sidste minut af et afsnit.

Serien stråler i afsnit 4. Der får man en hel gruppe af Jedi’s på mission på en jungleplanet, hvor der hyppigt bliver brugt lyssværd, og der kommer lidt uforudsigelige twists and turns, som man også har fortjent efter 3 timers Star Wars-teater.

Til tider virker skuespillet som et Broadway-teaterstykke af en Star Wars-fortælling. Skuespillerne tror aldrig rigtigt på det, de siger, og de har slet ikke styr på deres karakters personlighed. De eneste, der overbeviser mig, er Dafne Keen, man vil kende fra ‘Logan’, som spiller en ret vis Padawan af sin alder, og Jedi-mesteren Sol, spillet af Lee Jung-jae. De tror på det, de siger, og de er klart de mest interessante karakterer i serien.

(Center): Jedi Padawan Jecki Lon (Dafne Keen) in Lucasfilm’s THE ACOLYTE, exclusively on Disney+. ©2024 Lucasfilm Ltd. & TM. All Rights Reserved.

Der hvor skuespillet for alvor dykker, er i børneskuespillet. Vi får alt for mange flashbacks til hovedpersonernes barndom, og det lægges helt ukritisk i hænderne på børnenes utilstrækkelige skuespilevner. Det gør desværre serien endnu mere barnlig og trækker den ned på et niveau, som Disney ikke kan retfærdiggøre.

Serien er heldigvis fyldt med smukke visuals, og den er ikke fyldt til randen med CGI eller Virtual Production i klippene. Man kan i mange scener se, at de faktisk er rejst hen, hvor der er store vider med tåge eller flotte bakkede landskaber med skov. Det er rart at se, at følelsen af fjerne, ubeboede planeter er tilbage.

Scene from Lucasfilm’s THE ACOLYTE, exclusively on Disney+. ©2024 Lucasfilm Ltd. & TM. All Rights Reserved.

Musikken får aldrig lov til at holde pause eller restituere sig. Der går ikke ét minut uden at en trompet eller en violin skal fortælle mig, hvad jeg skal føle. Jeg får aldrig lov til at nyde skuespillernes præstationer uden at musikken skal understrege, at scenen er sørgelig, sjov, uhyggelig, spændende eller action packed. Og det bliver virkelig trættende i længden.

Det er særdeles ærgerligt, at lige netop ‘The Acolyte’ skuffer. For nu er der endelig et Star Wars-produkt uden ligegyldige cameos, kendte locations eller referencer til Skywalker-slægten. Det er heller ikke en tid, hvor Jedi er forsvundet eller døde, men derimod respekteret og anerkendte. Jeg har virkelig savnet at se et hav af lyssværd siden gladiatorscenen i ‘Attack of the Clones’, og man får det endelig igen her i ‘The Acolyte’.

Så at serien ikke går hele linen ud, skuffer mig gevaldigt. Giv mig nu en seriøs Star Wars-fortælling med selvrespekt, originalitet og eventyrlyst. Det var det, der virkede i første omgang, ikke mere Skywalker og Palpatine. Det var visionerne og fortællingerne, der solgte Star Wars i første omgang.

Om ‘The Acolyte’ får cameos senere, kan ikke siges endnu, men det ville ikke komme bag på mig.

Jedi Master Kelnacca (Joonas Suotamo) sitting next to Jedi speeder bike in a scene from Lucasfilm’s THE ACOLYTE, exclusively on Disney+. ©2024 Lucasfilm Ltd. & TM. All Rights Reserved.

Det er dog en skam, at det ikke bare er en 2-timers film, der kommer i biografen. Det er slet ikke en serie, jeg gider at se igen. Og jeg havde aldrig set 4 afsnit af den, hvis jeg ikke skulle anmelde den.

Det mest spændingsfyldte i serien var, hvor lang tid jeg kunne lade min mobil blive liggende.

‘The Acolyte’ er en lunken omgang Star Wars-fan fiction, som ikke tør at klemme mig der, hvor det gør ondt. Det ville klæde Disney at gentænke, hvem målgruppen egentlig er.

‘The Acolyte’ kan ses på Disney+ fra i dag af.