Turen går til Spanien

Det er det samme. Igen. Det begynder med et telefonopkald. Denne gang en tur til Spanien, siger Steve Coogan spillet af Steve Coogan til Rob Brydon spillet af Rob Brydon. Men han siger det også til mig. Jeg har allerede været på humoristisk gastro-tur med de to til Nordengland og Italien, hvor de spiser, konkurrerer, imiterer og taler. Om livet. Om kvinder. Om at ældes. Om film. Kunst og kultur. Det er den samme tur. I Spanien.

Og jeg elsker den tur. Det er som at være på tur med gamle venner. Jeg kender deres jokes, måden de driller på. Måden de modvilligt kan lide hinanden på. Konkurrenter og venner. Formen er som en ferie. Rammerne er der, men indholdet flyder. Man har vel lov at slappe af? Med god mad. Ansjoser bliver båret ind fra restaurantens køkken. Så grillet blæksprutte med pærer, en hjemmelavet chorizo og også et fad med to kammuslinger, der straks sætter gang i en intern joke. Fantasien gør den ene musling giftig. Rob er manden med den gyldne pistol, skurken Scaramanga, imens Steve straks griber hentydningen som Roger Moores udgave af James Bond. Come, come, Mr Bond.

Den laver de hver gang. Ligesom Michael Caine; hun var som bekendt kun 16 år. De ved, at jeg kender den. Derfor serveres Michael Caine denne gang igennem en imiteret udgave af Mick Jagger, der forsøger sig med sin Michael Caine, fortæller Rob til Steve. Steve slår straks tilbage med en Jagger, der rytmisk klapper. Den var bedst, indrømmer Rob. Men selv om slaget er tabt, så fortsætter krigen om at være sjovest til at efterabe. Maurerne lyder nemlig på britisk som Moore. Roger Moore, som Brydon nu blærer sig med over endnu en spansk menu.

Det er Spanien, der udgør den lille forskel. Italiens slanke kystlinje er erstattet med Spaniens brændte støvland, som de indtager som moderne udgaver af Don Quixote og Sancho Panza; den idealistiske nar og hjælperen; Steve Coogan og Rob Brydon. De kender rollerne på rejsen fra Santander over Rioja til Malaga. Coogan er den kendte med Oscar-nomineringer for “Philomena” – Rob er familiefar med hjemlig succes. Dem er de tilbage i efter den bedste tur – den til Italien, hvor Rob fik lov at være charmør med stor succes, imens Steve sonede sig med sin søn. Rollerne blev byttet.

I Spanien er Steve tilbage som blærerøv, der fortæller, at “Philomena” sagtens kan blive til en trilogi. Pas på ikke at gentage dig selv, advarer Rob blinkende ud til mig, der ser på. I “Philomena” var Steve på sporløs jagt efter en nonnesøn. Finde en bil i en sequel? Ja, men bilen kan betyde så meget mere, forklarer Steve. Noget større. En varevogn? Point til Rob – nu står de 1-1.