2 Guns
Udgivet 10. okt 2013 | Af: NadiaRegitze | Set i biografen
Der var engang, hvor snart alle film med Mark Wahlberg var præget af amatøragtigt skuespil. Alene hans tilstedeværelse fik den pågældende film til nærmest at emme af forbløffende inkompetence. Det er svært at sige nøjagtigt hvorfor, men i de sidste par år er der altså sket en kolossal ændring… Nu er man tværtimod nærmest garanteret en god, veldrejet film, hvis Wahlberg pryder plakaten, og sjældent morer man sig ikke kosteligt i biografen, når han giver den gas på det hvide lærred. Han får os også til at more os her i “2 Guns”, der ville være faldet til jorden med et brag, hvis det ikke havde været for Wahlberg, der gang på gang får os til at ønske, at filmen kun havde handlet om hans karakter.
Uden Wahlberg ville “2 Guns” bare have været endnu en halvkedelig actionfilm fra Hollywoods slidte samlebånd. Det er hans smittende drengerøvsenergi, der til tider gør filmen nogenlunde seværdig, for selve actiondelen er der desværre ikke meget ved. Det kommer som lidt af en overraskelse, eftersom filmens islandske instruktør, Baltasar Kormàkur, også er manden bag den hæsblæsende og spændende “Contraband” fra 2012. “2 Guns” bliver solgt som en buddy-komedie à la “48 timer”-filmene, men der er simpelthen for lidt “buddy-sammenspil” mellem Washington og Wahlberg. Hvis actiondelen bare have holdt spændingsniveauet oppe, ville det heller ikke have gjort så meget, men plottet er så frygteligt og frygteligt forudsigeligt, at man hele tiden venter utålmodigt på den næste scene med d’herrer i centrum. Og dem er der altså for få af.
Der skal selvsagt mange ting til for at få en buddy-comedy til at fungere ordentligt. For det første skal der være noget godt samspil mellem skuespillerne. Det mønstrer “2 Guns” til tider, men altså alt, alt for sjældent. En god buddy-comedy skal selvfølgelig også rumme en konflikt (mellem de to helte og/eller heltene og deres modstandere) og det gør “2 Guns” også – desværre bare ikke af den interessante variant. I skrivende stund kan jeg faktisk ikke rigtig huske, hvad konflikten egentlig var… Ikke fordi den var indviklet. Det var den alligevel alt for ligegyldig til at have været. Et tredje must i en buddy-comedy er et bare nogenlunde gribende plot, og det har “2 Guns” bestemt ikke. Øv.
Som sagt: Uden Mark Wahlberg ville “2 Guns” have været det rene tidsspilde. Det er filmen nu også med ham om bord, men i det mindste giver han os indimellem et tiltrængt afbræk i al elendigheden. Kormàkur har altså desværre ikke formået at levere en gedigen thriller på højde med flere af hans tidligere film, såsom “Contraband” og “A Little Trip to Heaven”. “2 Guns” må desværre siges at være noget af en kikser fra hans side, men eftersom hans CV er temmelig solidt, kan vi nok godt håbe, at der her er tale om en enkeltstående forbier.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet