Profeten
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 10. okt 2010 | Af: DjBeau | Set på DVD
Fængselsfilm har altid fascineret. Historierne om livet på den anden side af de bastante mure giver os et kig ind i en verden, som heldigvis kun er de færreste forundt. En verden, hvor – hvis ellers man kan stole på klichéerne – de hårde står øverst i hierarkiet, mens de svage må kæmpe for at undgå daglig fornedrelse og grov udnyttelse. Sådan ser billedet naturligvis ikke ud i alle fængsler, og de værste skræmmeeksempler kender vi bedst fra USA, hvor den megen bandekriminalitet skaber nogle lidet ønskværdige forhold. Sådan kan det åbenbart også se ud i Frankrig.
Malik, som spilles af den velvalgte Tahar Rahim, er en interessant og på mange måder atypisk protagonist. Han rager ikke op over mængden og skiller sig ikke ud i forhold til sine medfanger, men formår alligevel at vise beskueren, at han er en person med større ambitioner end mange af de sociale tabere, der præger hans miljø. På trods af hans muslimske baggrund dvæles der ikke ved hans religion – det modsatte havde ellers været ganske tidstypisk i en tid, hvor ingen kan nævne islam, uden det bliver et større tema. Alligevel er det heller ikke noget, filmens skabere forsøger at snige sig udenom – det er blot lykkedes at finde en balance mellem temaerne, som gør, at de ikke opleves påtrængende.
“Profeten” har dog to problemer, som for nogle vil synes store og presserende og for andre forholdsvis ligegyldige. Filmen har gaflet til sig af postmoderne filmretorik, således at et stort navneskilt bliver klasket hen over skærmen, når en ny karakter introduceres. For denne anmelder er det et overordentlig forstyrrende element, der trækker fokus væk fra handlingen og over på den skærm, filmen ses på. Havde der blot været en tematisk pointe gemt i denne fortælleteknik, kunne det retfærdiggøres, men det er der ikke. Ydermere flettes der ofte nogle drømmesekvenser ind i handlingen, som afspejler Maliks opgør med sin egen samvittighed. Disse lander desværre ikke altid lige elegant og bliver til tider en smule ligegyldige og forcerede.
Præsenteret i 16:9. Man skal kigge godt efter for at finde edge-enhancement, og skarpheden er rimelig, om end ikke god. Støjen er velkontrolleret, og de triste farver i fængslet står fint på skærmen. Desværre er kontrasten meget mat og svingende. Det sorte er alt for ofte decideret gråt, og det er kort sagt grimt at se på.
Dolby Digital 5.1. Lydsporet gør ikke meget væsen af sig, men understøtter stemningen på glimrende vis. De bagerste surroundhøjtalere udnyttes til små, atmosfæriske elementer, men man skal lytte godt efter for at lægge mærke til det. Dialogen er en anelse ufin i kanten, men det passer faktisk rigtigt godt til filmens rå miljø.
Det er der en del af. Ud over nogle trailere byder dvd’en på slettede scener, som for en gangs skyld ikke er decideret kedelige, nogle prøveoptagelser og optagelsesprøver med Tahar Rahim og – sidst, men ikke mindst – et kommentarspor med instruktør Jaques Audiard, medforfatter Thomas Bidegain og Rahim. De går til opgaven med afslappet manér og snakker om deres tanker angående de fortællemæssige og æstetiske valg. Jaques Audiard lader til at have tvivlet på mange af sine valg, men han er nu sluppet ganske godt fra det hele trods alt.
Jaques Audiard har valgt at tage fængselsgenren meget seriøst. Trods filmens meget brutale voldsscener er det ikke der, fokus ligger, men til gengæld på hovedpersonens gradvise udvikling fra underdog til hardcore kriminel. Filmen viser, hvordan fængsler ofte virker stik modsat hensigten, altså som kriminalitetsskoler frem for opdragelsesanstalter. Dvd’en følger udmærket med filmen, måske lige med undtagelse af det halvdårlige videotransfer, og hvis ikke filmen selv er nok til den kritiske dvd-afficionado, er der heldigvis nok ekstramateriale at lokke med.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet