Enerverende er et fattigt ord

I nyere tid er det lykkedes at bringe folkekomedien tilbage i den danske bevidsthed. Naturligvis skåret efter en mere moderne form, men ikke desto mindre stadig rettet mod lavest mulige fællesnævner. Dette har bl.a. udmundet i et par spillefilm med tidens mest populære stand-up-komikere såsom Anders “Anden” Matthesens instruktørdebut “Sorte kugler” og Mick Øgendahls manuskript-debut “Blå mænd”. Nu kommer “Winnie & Karine – The Movie” med Linda P. som debuterende manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver. Filmen giver udtrykket vederstyggelig skamplet ny betydning og overtager pladsen som den værste danske film siden Martin Schmidts forfejlede “gyser”-film “Kat” fra 2001.

Baseret på tv-komedieserien “Piger på prøveløsladelse” og bygget op som en komisk katastrofefilm i stil med “Bean” følger vi de to småkriminelle og temmelig uintelligente Winnie og Karina. Da fængslet ikke magter at have pigerne i brummen længere, bliver de prøveløsladt og sendt i praktik hos Hovedstadens Kristelige TV-Kanal. Her vælter de naturligvis bulen, alt imens de skal finde på en måde at “tjene” nemme penge ved siden af. Så er stilen ligesom lagt.

Steven Spielberg har engang sagt, at kan man ikke forklare sin filmidé eller pitch på under femogtyve ord, reduceres ens chancer for at få den produceret per efterfølgende ord. Nu tror jeg ikke, at instruktør Søren Fauli – eller 25-årige Linda P. for den sags skyld – har brugt særlig meget tid på at overtale producent Regnar Grasten til at skyde denne film i gang. Stand-up-komedier er populære netop nu, og Grasten har formentlig tænkt, at jernet skal smedes, mens det er varmt. Én ting må man give Grasten: Alt fra plot til udførelse lugter så ilde og langt væk af hurtige og billige løsninger, at “Winnie & Karina – The Movie” næsten ikke kan undgå at tjene sig selv hjem på halvtomme sale. Alligevel håber man lidt, at Grasten får et rap over fingrene med netop denne undskyldning af en film, der får “Anja & Viktor”-franchisen til at ligne Oscar-vindere inden for alle kategorier.

Stilen fra “Piger på prøveløsladelse” grundfæstes ved, at vi i 75 minutter følger Winnie og Karinas hverdag, som var det en iscenesat dokumentarfilm – eller rettere en lummer parodi på reality tv. Det er primært Kaare Sands (“De unge mødre”) sensationsbaseret dokumentarstil, der står for skud. Det meste af tiden bruges dog på at lade kameraet køre, mens de to komikere enten sidder og vrøvler dumt ind i kameraet, går rundt og stjæler mad eller smadrer et kontor. “Winnie & Karina – The Movie” er naturligvis ment som sjov og ballade, men bemærkelsesværdigt nok er filmen fra start til slut ingen af delene. Meget kan man sige, men enerverende er et fattigt ord at benytte om to mildest talt tarvelige skuespillerinder, der umiddelbart har fået frit slag til at improvisere pattebørn i spillefilmslængde.

Søren Fauli er nu til dags primært kendt som talende chokoladeskildpadde i Toms-reklamerne, men han har trods alt stået bag et par nævneværdige produktioner – heriblandt kultfilmen “De skrigende halse”, den stærke dokumentarfilm “Min morfors morder” og meta-tv-serien “Deroute”. Til trods for det elendige manuskript fra Linda P. og Christina Sederqvist bør han have rutine og talent nok til at rette bare en smule op på skuden. Dog lader det til, at stand-up’erne har fået helt frie hænder uden den mindste form for instruktion eller mådeholdenhed – et noget optimistisk sats, særligt set i lyset af deres absolutte mangel på forståelse for filmmediet og erfaring i det hele taget.