Vi elsker vores aktive brugere her på Filmz. Den store lyst til debat i vores allesammens Filmz-forum er den primære grund til, at vi dag efter dag gør vores bedste for at lave Danmarks bedste indhold om film.
Derfor udvider vi nu med et nyt ugentligt initiativ under overskriften ”Filmz mener”, hvor vi vil sætte et filmemne til debat. Vi håber I vanen tro vil kaste jer ind i debatten. Hvert debatindlæg vil slutte med “Hvad mener du?”. Det er det vigtigste for os.
Filmz mener: En køn affære
Uha uha, er de homoer? Ja, de er! I hvert fald på film, hvor det i de senere år er blevet mere og mere almindeligt at vise åbenlyst homoseksuelle karakterer.
Et eksempel er den rørende “Milk” fra 2008, hvor Sean Penn spiller bøsseaktivisten Harvey Milk. Gus Van Sants Oscar-vinder viser indigneret, hvor grumt og tumpet homoseksuelle er blevet behandlet bare på grund af deres kærlighed til mennesker af eget køn.
Køn er situationen heller ikke for Russell i Andrew Haighs anmelder-darling “Weekend” fra 2011. Russell indleder et forhold (det gør mennesker jo) til en fyr, men kærligheden kvæles langsomt, da Russell mangler modet til at springe ud af det der forbandede homoskab. Hvad vil folk ikke tænke?
Disse film er velmenende og vigtige, men tegner også en mere uheldig tendens. Film med homoseksuelle handler om det at være homoseksuel. Det er problemfilm, der konstant kredser om vanskelighederne ved at være homoseksuel.
Dermed reduceres homoseksuelle mennesker til deres seksualitet. Imens kan heteroer være Batman, James Bond eller Viktor, der jagter Anja. De film handler ikke først og fremmest om, at Batman er til Catpiger, men derimod, at han er superhelt. Ville det virkelig være så skrækkeligt, hvis Batman efter endt arbejdsdag med Joker-bashing kom hjem til sin elskede Robin og hyggede sig med ham?
Åbenbart. Men nye, anderledes toner er på vej. I denne uge har en af de store film på MIX Copenhagen – festival med fokus på film om homoseksuelle – vist en anden vej.
“Reaching for the Moon” er et aparte trekantsdrama med to forhold i ét. De tre personer har kæmpe egoer og store drømme. Nå jo, så er de også kvinder. Alle tre. De er lesbiske, men det er bare helt igennem ligegyldigt for filmen. Deres seksualitet er ikke et problem, det er et faktum.
Flere af den slags syn på homoseksuelle, tak. Det kunne jo passende starte med Batman. Ben Affleck putter med Robin helt og aldeles uproblematisk. Hvorfor ikke?
Hvad mener du?
#11 elwood 11 år siden
The Joker: A little fight in you. I like that.
Batman: [off-screen] Uhhh then you are so gonna looooveeee me
[hugs him]
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#12 Lord Beef Jerky 11 år siden
#13 Slettet Bruger [1132564224] 11 år siden
Det er jo sket før, Batwoman fx. og Hawk fra Hawk & Dove - man kan så argumentere for hvor ikoniske de er, men det er figurer der har eksisteret meget længe.
Men altså, man kan jo altid bruge argumentet, at man laver noget som er anderledes, bare for at lave det anderledes, uanset hvad man ændrer ved en figur og det store spørgsmål er jo, om det tjener historien - er det tilfældet, ser jeg intet problem i det.
Hvis man tager et godt kig på superhelte fra de to store, Marvel og DC, er der jo tale om en overvejende procentdel af hvide mænd og kvinder, der er heteroseksuelle, fordi historisk set, er de skabt af hvide, heteroseksuelle mænd og de tegner/skriver naturligvis om hvad de kender til.
Jeg kan sagtens følge, hvis folk af en anden hudfarve, trosretning eller seksualitet måske føler, at superheltene ikke taler til dem, fordi de allerstørste figurer ligner ikke dem og i andre tilfælde, betyder det intet for læseren, også selvom de er af en anden kulturel baggrund.
Hvordan man så gribe den situation an, er naturligvis ikke helt let, fordi man skaber jo ikke bare en populær superhelt, det er nok lige store dele erfaring med mediet og held, at finde præcis hvad der taler til tegneserielæsere og om løsningen så er at modificere eksisterende figurer, er ikke til at vide, fordi det er jo også et spørgsmål om man så ender med at fremmedgøre alle de læsere, som har købt ens blade tidligere.
Efter min vurdering, er den letteste løsning nok at gøre som Marvel har gjort med Ultimate Spider-Man: at lade en anden person overtage kostumet, så man ændrer superheltens hudfarve/seksualitet/whatever, men ikke piller ved den kostumets oprindelige bærer.
For dem der ikke læser tegneserier, dør Peter Parker og Spider-man-kostumet er overtaget af en sort/hispanic person: Miles Morales.
Det er en ganske fiks måde at lave fundamentalt om på en figur og så alligevel ikke.
#14 Brorim 11 år siden
http://nypost.com/2012/06/01/dc-comics-green-lante...
Opfind alle de homoseksuelle superhelte i har lyst til men lad venligst dem vi kender være i fred .. Batman er sgu da ikke homo i noget af den historie vi kender ham fra, så styr lige jeres hormoner venner :)
#15 Kviesgaard 11 år siden
#16 Slettet Bruger [1132564224] 11 år siden
Jeg faldt fra for længe siden, men nappede den første story arc med Miles og det er faktisk ikke tosset. Det lader dog til, at Ultimate-universet er på vej til at lukke, men jeg er ikke helt sikker.
Noget af det kunne jeg godt lide, men fx. Iron Man var jeg virkelig ikke glad for.
#17 palooka 11 år siden
#18 rasmusnl 11 år siden
#19 Kviesgaard 11 år siden
Jeg kunne godt lide Iron Man i The Ultimates, men hans egen ultimate serie tiltalte mig ikke.
#20 Slettet Bruger [1132564224] 11 år siden
True, jeg har lidt Ultimates liggende på lager, noget elektronisk, de to første Ultimates af Millar og Ultimate Galactus af Warren Ellis, der faktisk er rigtig fornuftig.