Få timer efter tirsdagens pressevisning på “Nymphomaniac” væltede det frem med kommentarer og anmeldelser fra alle os filmjournalister, der enten bevidst eller ubevidst er en del af den store Lars von Trier-fanklub. Det skortede ikke på store, floromvundne analyser af filmen, der beskrev, hvordan de havde overværet en intellektuel kraftpræstation af en film.
Alt fra Det Gamle Testamentes syndefaldsmyte over tung eksistensialisme til det slet og ret guddommelige kunne de tænksomme anmeldere imponere med at have set i den fire timer lange sexsag. De selvsamme anmeldere fik freudiansk flip over Triers “Antichrist” og kunne næsten ikke begribe, hvor stor en intellektuel udfordring den danske gyserfilm dog var.
Trier selv? Hvad mon han siger til at få sine film påtvunget alle de højtidelige seriøsiteter af meget seriøse anmeldere? Ikke meget, da han jo som bekendt har givet sig selv mundkurv på. Men hvis han skulle sige noget, så vil mit gæt være, at det ville være med et smøret grin på, alt imens han sidder og spiller PlayStation ude på Zentropa digtende på en ny ironisk fuckfinger, han kan få anmelderne til at misforstå.
Nøglen til Trier ligger nemlig ikke i det dybe intellektuelle, men derimod i det dybt ironiske. Han er den største komiker, Danmark har haft, men få har fanget joken og i stedet bidt på den ironiske limpind. Lige fra satan i “Riget” til spasserne i “Idioterne”, fra kirkeklokkerne i “Breaking the Waves” til den talende ræv i “Antichrist” har Trier genialt pakket sine ironiske drillerier ind i intellektuel forklædning. Hvorfor? For at drille. Fordi han kan.
Derfor tror jeg heller ikke, at vi om 50 år vil pege på “Dogville” eller “Nymphomaniac”, når vi skal pege på den sande og den bedste udgave af Lars von Trier. Nej, vi vil givetvis pege på den udskældte og latterliggjorte komedie “Direktøren for det hele”. Hvad bildte han sig dog ind? At lave noget så underlødigt som en komedie, når han nu ellers laver store, intellektuelle, ja næsten litterære kunstværker. Dét kunne man ikke lide.
Spørgsmålet er måske i stedet, om det ikke er den eneste gang, vi har set den rigtige, seriøse Trier? I “Direktøren for det hele” viser den store komiker, ironiker og satiriker, hvem han egentlig er: En sjov mand. Intet var pakket ind i intellektuel tomgang, men i stedet rendyrket, ligetil komik, hvor der ikke var meget at (b)analysere på. Dét er Trier.
Så grin af “Nymphomaniac”, den er sjov! Og dem, der “læser” store intellektuelle sager ud af “Nymphomaniac”? Ja, de nøjes ikke alene med ikke at fange joken, de er selv en del af den.
Hvad mener du?
#1 moulder666 10 år siden
Mon ikke Tarantrier har en liiiidt anden holdning til sagen?
#2 Morten Vejlgaard Just 10 år siden
Tarantriers glimrende anmeldelse af "Nymphomaniac" kommer forresten på mandag - glæd dig til den :)
Du fik aldrig skrevet, hvad du selv mente?
#3 misuma 10 år siden
#4 Høegh 10 år siden
Er du så barnet der ser tingene som de i virkeligheden er?
#5 Tarantrier 10 år siden
Men at kalde ham komiker er nok lige at stramme den ;)
#6 misuma 10 år siden
Snarere teenageren som begynder at tvivle på sig selv ;P
#7 pow9199 10 år siden
#8 moulder666 10 år siden
Well...et stykke hen af vejen giver jeg dig faktisk ret! Jeg kunne sagtens forestille mig, at han med vilje lader en hel del være op til seeren at fortolke uden at han egentlig selv har den store mening med det - og derefter kluklér og gnider sig lidt i hænderne, når anmelderne læser alt muligt i det.
Generelt vil jeg dog gætte på, at der er liiiige lidt mere dybde over hans film end du lægger op til.
Men eet sted, hvor jeg føler mig HELT overbevist om, at du har ret er med hensyn til hans fremtræden i pressen! Han bliver tit fremstillet som "Stakkels Lars, der bare ikke lige er så god til at formulere sig og har en lidt sær humor." Jeg tror nærmere, at sandheden er noget i retning af "Lars, der elsker at smide en dybt kontroversiel udmelding ud for derefter at læne sig tilbage og se pressen gå amok."
#9 X&O 10 år siden
Jeg ser det mere som om hans film er 'Kejseren' og han selv er de to bedragere.
#10 Corax 10 år siden
For mig er det ligegyldigt om vi taler om film, music, bøger, computerspil eller malerier. Det er kunst og hvad end skaberen(e) havde i tankerne med deres kunst er det i sidste ende ens egen fortolkning der betyder noget. Kritikerne tager ikke fejl men du behøver ikke være enig.
Morten Just kunne måske have brugt lidt mindre tid på at udpensle kritikernes "fejlfortolkning" og i stedet have lagt op til en diskussion ved at skrive lidt mere om hvorfor han finder filmen komisk.
Min personlige mening... Jeg har ikke engang set en trailer endnu.