”Jeg orker ikke en lang en.” Du har måske hørt den sætning før, når der skal vælges film? Indvendingen går ikke på kvaliteten eller genren, men specifikt længden. Vi gider ikke lange film.
Biograferne er heller ikke meget for dem. De koster nemlig. På tre timer kan du enten vælge at sælge billetter til to film på 90 minutter (plus de nødvendige forsyninger af mega-cola og giga-popcorn) eller til en film på 180 minutter. Regnestykket er simpelt.
Alligevel har vi igennem bare den sidste måned set måske ikke en bølge, men så et beundringsværdigt skvulp af film, der ikke frygter at være lange. “Adèles liv”, “Nymphomaniac” og nu senest “The Wolf of Wall Street” har taget sig den tid til at fortælle deres historie, som de har ment, var det rigtige. Ja, “Nymphomaniac” udkommer endda i en endnu længere version i løbet af 2014, men det er måske heller ikke noget nyt, at Lars von Trier ikke frygter at være anderledes?
Tilbage i den episke storfilms velmagtsdage i 1960’erne var skvulp som ovennævnte langt fra lige så unormale. “Lawrence of Arabia”, “Cleopatra” og “Doctor Zhivago” var ligeglade med, at de skulle beslaglægge hele publikums aften. Til gengæld gav de ekstravagante scenerier og oplevelser og fornemmelsen af ikke bare at have fået serveret en filmisk pixiebog, men en grandiøs roman.
Men biograferne havde dengang, som de sikkert også har i dag, ret. Filmene kunne ikke betale sig. De dyre, dekadente film døde ud med 1960’erne. De fik en lille genfødsel i 90’erne med “Den engelske patient” og “Titanic”, men er i dag lige så sjældne som fysiske lejebutikker for film.
Men de kan noget, de lange, som de korte ikke kan. Man er brugt og mærket på en anden måde, når man har siddet over tre timer igennem med en film, end man er med en, der ikke varer længere end et mellemlangt toiletbesøg. Så tre korte herfra til de nye tretimersfilm… Og så det lange!
Hvad mener du?
#21 skywave 10 år siden
Jeg har det nærmest omvendt...En film på 1½ time gider jeg sjældent give penge for, hverken på blueray eller i biografen ;) Sådan er vi så forskellige.
#22 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Længden er vel ikke et parameter i sig selv. Det kommer vel an på, om det der er at fortælle, kan fortælles ordentligt på 1½ time eller 3 timer. Du gad nok ikke se en "Commando", der varede tre timer. Omvendt ville du nok også synes, at det gik vel hurtigt, hvis "Lawrence of Arabia" havde varet 1½ time.
PS: jeg gad faktisk godt se en 3 timers version af Commando. Men der står jeg så nok lidt alene.
#23 skywave 10 år siden
Men er ellers fuldstændig enig med dig. Film skal ikke være lange, bare fordi ;)
#24 Nagash 10 år siden
Selv er jeg rigtig glad, for de store episke værker fra 60'erne, såsom Spartacus og The Good, the Bad and the Ugly. En ting er historien, men noget helt andet er også billedsiden, som virkelig giver sig tid til, at vise hvor flotte omgivelserne er. Historien er en ting, for egentlig kunne historien i The Good.... vel kortes en del ned, men udnyttelsen af filmmediet og især 2:35:1 gør, at man alligevel lever sig fuldstændig i filmen, selv om historien går meget langsom nogle gange.
Og det er vel egentlig også noget af det, som både Ringenes Herre og Hobbitten udnytter. Det at man rigtig får en masse flotte shots, af de New Zealandske landskaber, gør jo også at man lever sig meget ind i filmen.
#25 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
#26 Nagash 10 år siden
#27 Dragon_Claw 10 år siden
Vi taler vel stadigvæk om film her, ik'?
#28 OxxY 10 år siden
Lige præcis! Den helt lange version af Das Boot er en af mine yndlingsfilm, men derfor kan film godt blive for lange, og jeg syntes der er en tendens til at film er lange for længdens skyld, Hobitten og Prisoners er eksempler på to nyere film jeg godt kunne have undværet en halv time af uden det havde gjort noget synderligt ved oplevelsen.
Ps. jeg er frisk på en 3 timers commando!
#29 Nagash 10 år siden
Men hvorfor er den lange version ikke at finde på blå :(
Og jeg er også frisk på 3 timers Commando :)
#30 Lord Beef Jerky 10 år siden
Jeg foretrækker, både hjemme og ude, at se film i en strækning. Pauser er for mig unødvendige og irriterende, da jeg bliver hevet ud af både stemningen og illusionen i filmen. Derfor har jeg også svært ved altid at tage mig sammen til en film på over 3-4 timer - ikke kun planlægningsmæssigt, men det kræver også en enorm fordybelse fra min side.