”Jeg orker ikke en lang en.” Du har måske hørt den sætning før, når der skal vælges film? Indvendingen går ikke på kvaliteten eller genren, men specifikt længden. Vi gider ikke lange film.
Biograferne er heller ikke meget for dem. De koster nemlig. På tre timer kan du enten vælge at sælge billetter til to film på 90 minutter (plus de nødvendige forsyninger af mega-cola og giga-popcorn) eller til en film på 180 minutter. Regnestykket er simpelt.
Alligevel har vi igennem bare den sidste måned set måske ikke en bølge, men så et beundringsværdigt skvulp af film, der ikke frygter at være lange. “Adèles liv”, “Nymphomaniac” og nu senest “The Wolf of Wall Street” har taget sig den tid til at fortælle deres historie, som de har ment, var det rigtige. Ja, “Nymphomaniac” udkommer endda i en endnu længere version i løbet af 2014, men det er måske heller ikke noget nyt, at Lars von Trier ikke frygter at være anderledes?
Tilbage i den episke storfilms velmagtsdage i 1960’erne var skvulp som ovennævnte langt fra lige så unormale. “Lawrence of Arabia”, “Cleopatra” og “Doctor Zhivago” var ligeglade med, at de skulle beslaglægge hele publikums aften. Til gengæld gav de ekstravagante scenerier og oplevelser og fornemmelsen af ikke bare at have fået serveret en filmisk pixiebog, men en grandiøs roman.
Men biograferne havde dengang, som de sikkert også har i dag, ret. Filmene kunne ikke betale sig. De dyre, dekadente film døde ud med 1960’erne. De fik en lille genfødsel i 90’erne med “Den engelske patient” og “Titanic”, men er i dag lige så sjældne som fysiske lejebutikker for film.
Men de kan noget, de lange, som de korte ikke kan. Man er brugt og mærket på en anden måde, når man har siddet over tre timer igennem med en film, end man er med en, der ikke varer længere end et mellemlangt toiletbesøg. Så tre korte herfra til de nye tretimersfilm… Og så det lange!
Hvad mener du?
#31 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Den står du nok lidt alene med
#32 Nagash 10 år siden
Vi er dog enige med The Good, the Bad and the Ogly. DET er nemlig verdens bedste film :)
#33 McPeter 10 år siden
Det hænger bare ikke sådan sammen!
Der er ingen genvej til høj kvalitet og fordybelse ud over at de skal blive bedre til at skrive deres manuskripter og til at klippe filmen skapere. Der er utroligt mange film for tiden hvor jeg ofte tænker at den sagtens kunne have været 20-30 minutter kortere og man sagtens kunne have fået en mindst ligeså god oplevelse. Omvendt er det meget sjældent at jeg føler at en film er for kort.
Uden at have noget statistisk materiale, så er jeg overbevist om at gennemsnitsspilletiden på en film er steget en hel del siden 80-90'erne. Dengang var det oftere 90-120 minutter og nu er det oftere 120-150 minutter. En del af filmene kan heldigvis bære det, men der er altså også en del der falder igennem.
Når det så er sagt, så holder jeg da naturligvis også at de lange - gode - film.
Synes rigtig godt om Wolf of Wall Street, men føler stadig at den godt kunne være klippet en smule bedre og muligvis et par minutter kortere. Men slet ikke samme slemme tilfælde som fx Pirates-filmene, Thor 2, osv.
#34 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Right on!
#35 Lord Beef Jerky 10 år siden
#36 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
#37 Lord Beef Jerky 10 år siden
#38 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
#39 Justin 10 år siden
har aldrig set så mange forlade en biograf under filmen
#40 Lord Beef Jerky 10 år siden
De havde nok drukket for meget red bull...