Filmz gav som det eneste store filmmedie “Anchorman 2” topkarakteren seks stjerner. Enkelte anmelder-kolleger kunne ikke fordrage den – det skal de have lov til. Der er ikke et facit. Men der var flere positive anmeldelser, der roste filmen for sine grin. Og når en komedie udløser grin, så må den gøre det godt. Alligevel måtte den i de positive anmeldelser nøjes med middelmådige fire stjerner.
Mellem linjerne i de anmeldelser står det skrevet med stort, at filmen jo aldrig kan belønnes med mere – den er jo “bare” en komedie. Fra USA endda, uha uha. Det er let og uforpligtende at grine, derfor kan komedier ikke belønnes med det bedste, vi har, forstår man. Komedien er filmbranchens sorte får, når det kommer til, at film skal hyldes og sættes pris på. Priser er fine, dem skal der ikke grines af.
Hvorfor egentlig ikke? Brødrene Coen fik deres Oscar-krone på værket for den gravalvorlige “No Country for Old Men”, som er baseret på et fornemt romanforlæg. Ikke deres guddommelige komedie, “The Big Lebowski”. Lars von Trier blev hyldet i Cannes for musicalfilmen “Dancer in the Dark”. Ikke for absurdkomedien “Direktøren for det hele”. Det er, som om komedierne er bagud på point fra start i de pæne selskaber.
Den amerikanske filmpris Golden Globe har valgt den ultimative ydmygelse af komedien. Den har fået sin egen kategori separat fra dramafilm med en klar undertone af, at dramakategorien er finere, bedre, ja faktisk var komedierne slet ikke inviteret indenfor, hvis ikke de havde deres egen lille trøstekategori.
Film bør vurderes på, om de er gode eller dårlige, og de bør starte deres 100 meterløb mod den gode anmeldelse fra den samme streg: film er film. Det episke drama bør ikke starte sit løb 50 meter foran komedierne, der løber i ufine sko lavet af billige grin. Komedier skal grines af og ikke gøres grin af. Medmindre de er dårlige naturligvis.
#11 Fredag 10 år siden
#12 Morten Vejlgaard Just 10 år siden
På Filmz har vi ikke 0 stjerner. Så 3,5 er i midten af 1 og 6 :)
#13 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
I min matematiske verden er middel af 1 og 6 ikke 3. 3 er under middel på en 6-skala, da der er 3 højere muligheder og 2 lavere. Jeg kan ikke se, at det kan være anderledes.
Jeg skrev i øvrigt heller ikke, at Filmz skulle gøre det sådan. Jeg skrev, hvordan JEG gør:
"Jeg opererer dog også selv med karakteren 0"
#14 Fredag 10 år siden
Derfor burde 'doktoren' også have bemærket at jeg skrev, at så måtte de bruge en 7 skala:-D
#15 MMB 10 år siden
Meget modigt af dig at åbne Pandoras æske på en stille fredag morgen, Morten. :P Lige netop karakterskalaer er godt nok blevet tæsket igennem herinde til ugenkendelighed.
#16 Fredag 10 år siden
#17 Morten Vejlgaard Just 10 år siden
#18 Fredag 10 år siden
#19 X&O 10 år siden
Det lyder nærmere som om MVJ ikke kan forstå hvorfor folk ikke kan lide den film hans synes er 'åh så god.' Deal with it. Hvis jeg skulle sætte stjerne på den første Anchorman film havde det nok havnet et sted mellem 2 og 3 stjerner, for en humor jeg synes grænser mod det platte. Meninger er subjektive, og kan kun generaliseres af flertallet, ikke af den enkelte.
#20 MMB 10 år siden
Bestemt. Filmz er jo ikke for sjov. ;)